En del af historien..

Julen er overstået, lige inden nåede jeg også at blive 1 år ældre, og lige straks er det 2014.
Denne jul har været helt anderledes end den plejer.. I virkeligheden har den været helt den samme som den plejer, men der har manglet noget.
Min mormor døde jo i oktober, og det her er første jul uden hende. Det er underligt, for hun var heller ikke med sidste jul, det var der hun blev syg. Men i år, der var hun der slet ikke, som i at hun, ja, altså er væk..
Det er underligt, det er virkeligt underligt. Og det er ikke fordi tingene er anderledes fordi hun er væk. Det hele er som det plejer at være, og maden smager af det samme, træet ligner det der var sidste år, og det er samme følelse man sidder med når det hele er overstået.
Det er egentligt det jeg synes er lidt uhyggeligt. Livet går bare videre, selv uden dem man elsker, alting fortsætter, nye fødselsdage, nye fester, flere juleaftener, nye år, flere dage og måneder.. Tiden den går bare. Og det er jo ikke fordi vi ikke savner, men livet SKAL gå videre, vi kan ikke engang lige få lov at stoppe den, altså tiden, for lige at tage en slapper og huske på det der var.
Men skal man det? Skal man gå og huske og mindes og savne? Er det meningen at vi bare skal sætte punktum og så var det det?
Vi går alle sammen og savner nogen vi har mistet, men vi går også alle sammen og aner ikke hvem vi andre savner, så selvom den jeg savner betød alt for mig, kan hende der går ved siden af være helt ligeglad, men følelsen, den kender hun sikkert. Den kender vi alle sammen. I virkeligheden er der SÅ mange glemte mennesker, og når engang jeg ikke er mere, og dem der savner min mormor nu heller ikke er mere, så er der ingen der savner min mormor, så er hun væk, i virkeligheden er der sikkert ingen der ville ane hvem hun var, og hvem hun har været..
Savnet bliver selvfølgeligt mindre som tiden går.. Heldigvis bliver minderne ikke færre. Men en eller anden dag er man helt glemt.
Så hvad er meningen egentligt med at være her, at man SKAL blive noget stort, SKAL skrives ind i historien for at andre vil mindes en.. Nææh.. Det er kun historie, det er ikke savn, og til sidst er det noget der skal læses ellers ses, for at det overhovedet vides.
Jeg er stolt af min mormor. Jeg ved hvad hun har gjort, hvad hun har fået ud af sit liv. Jeg ved hvad hun har gjort for andre, og ikke mindst mig selv. Jeg ved at hun ikke ville have brug for at skulle huskes flere 100 år frem i tiden. Så længe man har gjort skabt sin egen historie, så længe man bare bliver mindet og savnet, også selvom det kun er af ens nærmeste, så ved man at man i det mindste er en del af deres historie også..
Og jeg savner.. Jeg savner det der var..

Gyserfilm!

Har haft sådan en hygge weekend, sådan en weekend hvor jeg ikke har lavet noget. Har været børnefri og bare slappet af med kæresten. Haft besøg af min lillesøster og yndlings svogeren, altså bare hygget!
Vi har set en del film og jeg er ret vild med gyserfilm, så dem har der været flest af.
I virkeligheden ved jeg ikke hvorfor jeg gider se de film, de irriterer mig faktisk helt vildt! Men jeg kan ikke lade være!
Jeg tror faktisk jeg er ret træls at se gyserfilm sammen med. Jeg bliver simpelthen så irriteret over de dumme mennesker der er med i de film. Jeg bliver faktisk ligesom når jeg kører i bil, jeg råber og skælder ud, for helt alvorligt hvor dumme har mennesker lov at være? OGSÅ i film!
Jeg forstår ikke hvorfor de der folk i filmene der bliver jaget af de sygeste mordere, altid skal stå ved siden af hoveddøren, råbe "Haalloooo, er der noooogen!?" for så at løbe ovenpå, for de er altid i huse med mange etager. Så løber de ovenpå for at gemme sig, i stedet for at løbe ud af den hoveddør de stod lige ved siden af! De skal også helst løbe op på aller øverste etage, og når så øksemorderen kommer op efter dem, så forsøger de at åbne et vindue for at kravle ud, det vindue sidder altid fast! Når de så endeligt kommer ud, så skal de enten hoppe ud eller også kravle ned af nedløbsrør eller noget i den stil. Og det eneste jeg kan tænke på er HVORFOR helvede løb du ikke bare ud af den forbandede hoveddør til at starte med?!
Der er heller aldrig nogen udenfor der kan hjælpe..
Tingene kan også foregå i lejligheder, i storbyer. Her bor de ikke i flere etager, men som alt i U.S.A, er deres lejligheder sindsygt kæmpe store, og her er vi igen i samme situation, at de IKKE løber ud af hoveddøren. Nej for her står morderen og banker på, og så kan man jo ikke løbe ud, fordi så bliver man slået ihjel! Der er ALDRIG nogen ude på de gange hvor folk bor der hører noget som helst. Og når folk endeligt ud af lejlighederne så virker elevatorerne ikke. For de bor ALTID på ca. 67. etage, og brandtrappen er næsten altid sådan en møøørk lang skakt agtig ting.. Og der er kun 1 vej ned og det er HELT ned! Det kunne ikke tænkes at der boede nogen nede på gangen nedenunder, man kunne løbe ind til! Nej man SKAL helt ned, og ud på vejen, sikkert på Manhattan, og der er INGEN mennesker!! INGEN!!
I virkeligheden bliver jeg tit så gal at jeg faktisk mener at de tumper har fortjent at dø, helt alvorligt så slå da fjolserne ihjel så vi andre slipper for at se på deres dumhed.
Men jeg eeeeelsker det, sikkert mest fordi jeg elsker at brokke mig, ligesom når jeg kører i bil, jeg er ret god til at brokke mig, og til at råbe af folk der ikke reagerer på det jeg skælder ud over! Det er super skønt at komme af med frustrationer på den måde, fordi det ikke går ud over nogen, i hvert fald ikke nogen der kan høre de ting jeg siger!

Container Conrad!

Jeg har gjort noget vildt! Noget grænseoverskridende! Noget MEGET grænseoverskridende!!!
Kender I ikke det der med at man læser noget, eller ser noget i TV, hvor man tænker "Ej det der, det er for gak!.. For mærkeligt.. Lidt klamt!".. Sådan har jeg tænkt om de såkaldte "skraldere".
En skralder er sådan en der tager ud og finder ting og mad og sådan i containere ved butikker osv. Og jeg havde det egentligt sådan at jeg syntes det var noget lidt klamt noget, for helt ærligt, altså hvis ting bliver smidt ud, så er der nok en grund til det!
Nå, men min mor, hun var så blevet medlem af en facebook side for de her skraldere, og en dag viste hun mig og min veninde nogle ting som nogen af de her mennesker havde fundet i containere. Helt alvorligt, de har fundet hele blepakker der bare er smidt ud, og det der faktisk fangede mig mest var en der havde fundet, jamen der var nok over 100 pakker Oreo kiks!! Og jeg ELSKER Oreo kiks!
Min mor og min veninde sad så og snakkede om at det skulle de da prøve, jeg var dog stadigvæk lidt skeptisk, jeg mener, der er ikke sådan noget særligt tiltrækkende ved skrald.. Men de der Oreo kiks, de er til gengæld yderst tiltrækkende!
Nå men de aftalte en dag, og min dejlige kæreste sagde at jeg da skulle tage med, så skulle han nok blive hjemme og se efter mine 3 sovende og dejlige unger.
Som sagt så gjort.
Min veninde troppede op i den fedeste regnbue hue, ren camouflage, jeg i mit normale tøj, hvilket var temmelig dumt! Jeg havde dog de lækreste mande arbejdshandsker på. Min mor i normalt tøj også, men med havehandsker!
Vi kørte afsted, alle sammen sådan mere eller mindre i tvivl om vi overhovedet ville finde noget. Men jeg hååååbede virkeligt på de der Oreo kiks!
Nå men på første stop gik der lidt tid før vi sådan kom igang. Ikke fordi der ikke var noget at ta af, men det var lissom et spørgsmål om hvem der skulle hoppe ind i den der container! Og det blev MIG! Altså hvem havde troet at jeg nogensinde skulle hoppe ned i en container, med mindre der altså lå en million i en kuffert derinde?
Med med derfra fik vi masser af vin, det er jo fuldstændigt latterligt hvad butikker smider ud! Så skal de eddermame ikke snakke om at vi bruger for meget strøm og alt det der, for DET i de butikker, det er godt nok resurse spild!
Vi var 5 steder i alt tror jeg nok, og det var fuldstændigt vildt hvad vi fik med. Vi fik nok 6 kg ost som intet fejlede, og stadig var i vaakum. En hel oksefilet og en flæskesteg som også stadig var i vaakum. En 12 pak Pepsi Maxx, med pant og alt muligt.. En hel kasse med ciabattabrød, lige til fryseren... Ja jeg kan blive ved.. Bag in box kasser med vin.. Det hele var altså fuldstændigt frisk!!
Ikke mindst, så fik jeg en lyskæde med 500 led lys, pakket ind og alt muligt, og den virker sq!! Og ved i hvad? Jeg fik hyggesokker!! Omkring 10 par, både til mig og min datter. Jeg FATTER ikke hvordan FAKTA kan finde på at smide hyggesokker ud!! Og thermoleggins både til mig og min datter!! Ej men det var helt vildt!
Jeg fik ingen Oreo kiks dog.. Og det var jeg lidt skuffet over. Men det er absolut ikke sidste gang jeg gør det her! Jeg har ikke ret mange penge vel, men tænk alt det jeg har fået helt gratis!!
Alle burde gøre det her! Altså ikke lige dem der bor heromkring vel, for de Oreo kiks herude de er altså mine!
I virkeligheden er jeg ret sikker på man kunne leve af det. Altså sådan med mad tænker jeg.. Jeg ved godt man ikke kan leve af Oreo kiks.. Eller jo jeg tror faktisk godt jeg kunne! Der var virkeligt meget mad!
Jeg har gjort noget jeg aldrig havde troet jeg skulle gøre.. Virkeligt så har jeg altid ment at dem der der går og roder i skraldespande for at finde flasker var ret klamme. Nogle bumser. Mit syn på sagen er ret anderledes nu.. Alle burde som sagt gøre det..

At bede om hjælp!

Er temmeligt overvældet. Jeg har gået og tænkt lidt over hvordan jeg skulle klare alt det her. Der er sindsygt meget at se til i julemåneden, og det koster bare kassen. Jeg har ikke flere penge end ellers, bare fordi nogen synes det igen skal være jul.
Nogle gange gad jeg godt jeg havde noget så jeg kunne spare op, men det har jeg simpelthen ikke. Jeg synes jeg er presset. I virkeligheden synes jeg det er hårdt ikke at kunne give mine børn lige det de har lyst til. Jeg synes det er hårdt at der må spares på gaver til jul, fordi det er jeg nødt til. Men sådan er det nu engang.
En ting jeg ikke KAN spare på er min kærlighed til dem. Og jeg håber virkeligt at når de bliver ældre, at de kan se jeg kæmpede, at de måske kan lære at lidt også har ret. Og at penge ikke er alt.
Bortset fra det, så skal folk altså ikke sige at penge ikke gør mennesker lykkelige, ærligt talt, måske ikke penge alene, men de hjælper altså alvorligt!
Når det så er sagt, så har jeg bedt om hjælp! Jeg har fundet en side på facebook, en side for udsatte mennesker, her kan man bede om hjælp til fx tøj eller andet man mangler men ikke har råd til.
Jeg tænkte at jeg kunne prøve, og det gjorde jeg!
Det var overvældende.. Der var ikke særligt mange lige derinde der svarede, men vi er nogle piger der har fulgt hinanden siden vi var gravide, dengang jeg ventede min ældste søn. Og der var nogle af de piger der skrev til mig at de ville hjælpe!
Allerede dagen efter modtog jeg en kæmpe pakke fyldt med tøj og sko til min ældste søn. Han var hos sin far, så han kunne ikke få den før idag. Men I skulle ha set hans smil da han fik alt det nye tøj.
Og nu kan folk sidde og tænke i genbrug, men det her tøj er så velholdt og fint, det er virkeligt helt fantastisk!!
Han skulle så vælge hvad han gerne ville have på imorgen i børnehaven, men han kunne slet ikke beslutte sig fordi han var så vild med det hele!
Prøv lige tænk.. Der sidder mennesker derude der bare har de største hjerter!! Jeg synes virkeligt det er fantastisk!!
Så nu prøvede jeg selv.. Jeg har ikke ret meget at gøre med.. Men jeg har nogle sko jeg ikke bruger, og dem har jeg givet væk.. Og prøv lige tænk hvis der er nogen der bliver så glade for mine sko, som min søn blev for det tøj han fik.. IIIH!!
Jeg er stolt af jeg bad om hjælp! Og jeg er stolt af mine piger fordi de er så godhjertede! Jeg er stolt af at leve i en verden hvor der findes så gode mennesker! Ikke mindst er jeg stolt af at jeg kan gøre mine børn SÅ glade, bare ved at turde bede om hjælp!

Fra kærlighed til had..

Som skrevet før er der stillet tvivl ved min evne som mor. Børnenes far har sagt til mig at han tror det er et spark i den rigtige retning fordi han ikke tror jeg gør det så godt som han ved jeg kan. Og jeg brækker mig!
Men jeg har stadigvæk ikke noget at skjule, og jeg har intet tilovers for hans løgne!
Jeg ved jeg gør det lige præcis så godt som jeg kan, jeg kan ikke gøre det bedre end jeg gør, jeg gør det bedste for mine unger! Jeg VED at han ikke kunne klare 5 minutter i mine sko!
Det gør mig skide sur at blive stemplet som dårlig mor, eller i hvert fald blive stillet i den bås hvor folk er i tvivl om, om jeg er en sådan!
Alt sammen fordi manden mener at mine unger har for få strømper! For det sagde han til mig! Min ældste søn mangler strømper, og det resulterer i en underretning!
Nu har jeg forklaret mig, og nu bliver der sat en undersøgelse igang, og jeg har sagt til dem at de er velkomne, jeg har endda bedt dem om at ringe til flere end de selv foreslog for at få udtalelser om mine børn!
Og NEJ jeg er ikke perfekt, og det bliver jeg aldrig! Men i skal ALDRIG være i tvivl om at jeg er der for mine børn! At fædre i det her land kan få lov at vælge og vrage hvor meget de gider se deres børn, det er jo ærgerligt for dem, og det mener jeg faktisk! Det er OS, os der ser dem mest, der ved hvordan de har det, hvad de mangler, skal sørge for dem, og ved om de er okay eller ej! Og jeg VED at mine børn er okay, at de har det godt! Det er HAM der går glip af noget! En weekend far er ikke en rigtig far, og en far der vælger sine børn fra resten af tiden er en sølle stakkel! En far der tillader sig at vælge sine børn fra, for så bagefter at komme og sige at han er bekymret for dem, fordi de er hos mig, det er en ynkelig far!! Hvis du virkeligt var så bekymret så valgte du dem ikke til i 4 dage ud af 14!!!
Men ved du hvad? Du har valgt! Og nu får du det som du vil ha det! Og jeg lover dig at du skal få sort på hvidt, at jeg er den bedste mor i hele verden! At du overhovedet tvivler på det, viser mere om dig end om mig!!
Tænk at man kan ha elsket så stort et røvhul! Tænk at man kan ha været gift med så stor en idiot! Tænk at manden valgte at få børn med en han ikke mener er en god nok mor til hans børn.. Så er man sq da ikke rask..
At du gider bliver ved med at kæmpe for at få mig ned med nakken, det fatter jeg ikke. Du er jo igang med din nye kæreste, tror du ikke du skulle koncentrere dig om at ødelægge hende i stedet? Du kan jo sige hun skal skrive når vi skal lave en klub.. En klub for kvinder du fik ned med nakken!
Men vi rejser os igen! Vær ikke i tvivl om det!

Tak til Dating.dk!

Jeg er fortsat sådan en jeg hader.. Jeg er fuldstændigt forelsket! Både i at være forelsket og så i ham jeg er det i!
Det så plat ik, men når jeg ser de der Dating.dk reklamer, der sidder jeg bare og smiler og tænker at det jo er rigtigt! Og der er så dumt ik, for jeg har altid syntes at de reklamer var så latterlige! I virkeligheden er jeg nok en smule latterlig lige for tiden. Jeanett ca. 14 år, dum teenager der er forelsket!
Men faktisk må jeg godt være lidt latterlig og fjollet, fordi jeg har lyst til at alting skal være som det er lige nu, jeg har lov til at være glad, og at se mig være så glad smitter af på mine børn, de er også glade, og ikke mindst er de glade for ham.
Vi er to fjollede teenagere, sådan nogen som andre ryster på hovedet af, sådan nogen som andre synes er lidt for meget, men sådan nogen som har det sådan som alle andre drømmer om at have det!
Jeg skal stadigvæk vænne mig til tanken om at han faktisk mener det.. Men det tror jeg faktisk han gør.. Jeg gør i hvert fald.. Han er sådan en jeg godt kunne forestille mig at være sammen med resten af mit liv.. Og det er fuldstændigt dumt, helt ærligt vi har kendt hinanden i 3 uger ik.. Men det føles som om jeg har kendt ham altid..
Så i virkeligheden burde jeg skrive en tak til Dating.dk, har aldrig været ret meget for at skulle betale for det der, men jeg betalte 19 kr for en uge og så var han der jo! 19 kr for den her følelse, jo tak det er i orden!

Jeg tror jeg er en kork prop!

Der er sået tvivl ved mig som mor, og jeg er pisse ked af det. Jeg er pisse sur og jeg er mega skuffet. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at nogen kan være så ussel og komme med så grove anklager som jeg har fået, helt alvorligt, jeg har sq fået af vide at man ikke mener jeg gør det bedste jeg kan. At grunden til tvivlen er så jeg kan få et skub i den rigtige retning.
Men helt alvorligt, så har tingene aldrig gået bedre end de gør nu, og jeg står helt uforstående overfor alt det her. Mine unger trives, de er glade og de er dejlige!
Nej jeg er ikke rig, og jeg har sq ikke råd til at gå ud og købe mærketøj og alt muligt dyrt alting. Men jeg er fuld af kærlighed til dem, og der er INGEN der skal tro noget andet. Og de mangler ingenting! Jeg har ikke råd til at tage på dyre ferier og ophold i Lalandia og alt sådan noget med mindre jeg sparer op i lang tid, men jeg har tid og overskud til at være sammen med mine børn, jeg har tid og overskud til at tale med dem, og lytte til dem! Oveni det her har jeg verdens bedste familie og verdens sødeste kæreste, de er der alle sammen for mine unger også, og jeg er ikke i tvivl om at var der noget at sætte en finger på, så var der nok nogen der skulle påpege det.
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal tage det her, dem anklagen kommer fra, ved lige præcis hvad der er sket og hvad vi har været igennem, derfor står jeg helt uforstående overfor hvordan de kan vende på den måde.. Jeg ved som sagt ikke helt hvordan jeg skal tage det her. Jeg er død ked af at der endnu engang er sået tvivl ved mig som mor, at der er tvivl om hvorvidt mine børn trives, og at ordet omsorgssvigt er inde i det her, det er forfærdeligt.. Jeg er rasende over det her, men jeg har intet at skjule, jeg ville lukke hele verden ind i mit hjem og i vores liv for at vise at mine børn er glade og har det godt. Og det ender det jo nok så med at jeg skal gøre.
Jeg kan blive så sur over at folk gider bruge tid på mig, når der sidder børn ude i landet der virkeligt har det skidt, og som bare bliver ladt til dem selv, at der sidder forældre derude i verden der ikke kan finde ud af at give deres børn kærlighed, som vitterlig svigter deres børn.. At der så skal bruges tid på.. Endnu engang, at lukke en sag uden hold i.. Hvor der i virkeligheden kunne være reddet andre børn.. Det gør mig gal..
Men jeg kan intet gøre, for jeg vil ikke skjule noget, og det kan jeg heller ikke.
Jeg ved sq godt jeg har haft det svært, og jeg ved sq godt jeg har haft det hårdt, men jeg følte og føler at tingene vender nu. Men som altid, what comes up must go down, sådan er det altid. Jeg skal aldrig helt op over vandet, for så kommer der en str. 47 og sparker mit hoved ned under overfladen én gang til..
Men den her gang kan jeg se lyset deroppe, og der er ikke langt.. Sådan har det aldrig været før, jeg rammer ikke bunden mere som jeg plejer, jeg ryger kun lige ned.. Gad vide om man ender med at blive en kork prop af det her.. At man lærer at svømme, at flyde ovenpå så man aldrig mere rammer bunden?

At fortjene det!

Tanken om at jeg har fortjent det her kommer tættere og tættere.. Tanken om at jeg i virkeligheden har fundet lige præcis det jeg ledte efter, det der er rigtigt for mig, og det jeg HAR fortjent den er lige om hjørnet.
Men kender I ikke godt det, man kan sidde og kigge på en person og tænke "hvad pokker laver han her?!", sådan har jeg det når jeg kigger på min kæreste.. Ikke som i at jeg ikke gider han er her, men som i, hvad vil han med mig.
Det fylder virkeligt meget for mig at der er en der er kommet og har sagt at det ikke betyder noget at jeg har 3 børn, og at jeg ser ud som om jeg har født de her 3 børn, at jeg er lidt gak i låget engang imellem og at jeg ikke er perfekt, men heller ikke prøver på at være det.. Og at han så er den han er, det er for mig lidt utroligt.
Man kan nøjes med mange ting, men har man i virkeligheden fortjent bare at nøjes? At sætte sig ned og stille sig tilfreds med ting man i virkeligheden ikke er tilfreds med. Måske fordi man tror man ikke fortjener bedre end det. Det er nok sådan jeg har levet. For jeg føler mig i virkeligheden ikke bedre værd end at jeg nok kunne nøjes. Jeg har så mange ting i mit liv som kunne gøre det lidt svært for andre at leve med mig, jeg mener, jeg har 3 små børn, de er lidt en mundfuld somme tider, og det kræver sine nosser at klare en hverdag med dem når man ikke er vant til det. Oveni det så roder jeg, jeg er verdens største rodehoved. Og så er jeg mega dårlig til at få tingene gjort.. Jeg er sådan en der bare lever med det jeg har, og så lader jeg være med at gøre tingene færdige, for jeg kan sagtens leve med halvfærdige ting, så længe jeg kan det..
Jeg er nok vant til bare at nøjes.. Nøjes med en halvfærdig lejlighed, fordi jeg er en tumpe til at spørge om hjælp, så lader jeg hellere være, og nøjes med at se på noget ufærdigt. Jeg gider ikke være til besvær, så jeg nøjes med at lade være med at spørge om hjælp, gør de ting jeg selv kan, og lader resten stå..
Så jeg har lidt svært ved at her nu er en der godt vil hjælpe mig, og som gider gøre det, ikke fordi tingene nødvendigvis er sjove, men fordi det er rart for os alle sammen at tingene er ordnet, sådan så det er rarere at være her..
Jeg har lidt svært ved at forstå, at han tog mig og de to store unger med på fisketur den anden dag, og svært ved at forstå at hans tålmodighed er så stor at han ikke bliver irriteret over de spørgsmål der altså kommer fra så små unger.. Svært ved at tro på at han virkeligt er så god som han viser..
Det er måske i virkeligheden det.. Jeg har svært ved at tro at jeg har fortjent en der er så god som ham..
Men hvem fanden fortjener ikke det bedste? Er der nogen der bare skal nøjes? Selvfølgeligt er der ikke det.. Men vi gør det fordi vi ikke tror vi er bedre værd..
I virkeligheden tror jeg at jeg er det her værd.. Jeg skal også bare lige tro helt på at det er virkeligt, at det virkeligt kan være sådan her.. At der findes en der vil det bedste for mig, en der vil mig, en der vil mit liv, mine børn og HELE mig.. Jeg er en pakke, og den indeholder mange ting.. At ha fundet en der vil HELE pakken, og ikke mener at han skal nøjes fordi der måske er nogle ting i pakken han ikke lige havde regnet med.. Det er stort.. Og det er svært for sådan en som mig at forstå..
Men jeg vil leve, og jeg vil se om jeg kan lære at forstå.. Ting tager tid.. Men jeg tror i virkeligheden at den her tid det kommer til at tage at forstå.. Det bliver en god tid.. En glad tid.. Det er dejligt!

På en lyserød sky i en lille bitte forelskelses bobble!

Argh! Jeg er blevet sådan en jeg selv hader.. Endnu engang!
Sådan en der svæver rundt på en lille lyserød sky i en lille bitte bobble.. Sådan en der er smaskhamrende forelsket, og som render rundt med et stort smil på hele dagen fordi man har sommerfugle i maven, og sådan en der ikke kan kigge længe nok på ham man er forelsket i, røre nok ved, kysse nok på og bare i det hele taget være sammen med!
Jeg er blevet sådan en der går rundt og fletter fingre og kysser alle mulige steder.. I virkeligheden er jeg blevet sådan en jeg selv var ved at brække mig over!.. Faktisk er jeg nok blevet sådan en jeg var misundelig på.. Men sådan en jeg sagde jeg var ved at brække mig over.. Fordi jeg ikke selv havde det!.. Det har jeg nu..
I nat drømte jeg at han sagde til mig at vi kun kunne se hinanden 77 dage om året.. Totalt dumt.. Men jeg vågnede altså så op imorges og der stod han og var ved at tage tøj på.. Jeg gik helt i panik og nærmest råbte hvor han skulle hen..Han gloede temmeligt dumt på mig og sagde at han bare var på vej ind i stuen for at drikke kaffe..
Jeg er lidt i panik, for jeg vil helst bare nyde det her, være så glad, bare ha lov at være i min lille bobble, men jeg kan sq ikke rigtigt finde ud af det.. Jeg er hele tiden bange for at der sker et eller andet uventet, så vi ikke længere kan være sammen. Jeg går hele tiden og forventer at tingene ikke kan være gode. Jeg går hele tiden og bilder mig ind at jeg ikke har fortjent det her, og jeg kommer nogle gange til helt at tro på det.. Jeg tænker hele tiden på at det ikke kan passe at nogen kan behandle mig så godt, være så sød mod mig, og virkeligt virke som om han mener alt hvad han siger.. Han er god ved mine unger, og de er virkeligt glade for ham.. Det jo mig.. Mig alting går galt for.. Mig alting aldrig fungerer for, og gør det det, så skal det nok gå ned ad bakke lige om lidt igen.. Jeg gad virkeligt godt bare at nyde livet og det jeg har lige nu, men der er altid noget i mit hoved der siger at det jo er MIG det handler om.. Og jeg er bare uheldig, og ikke særligt heldig.. Jeg er små tyk, lidt underlig, siger nogle mærkelige ting.. Og så har jeg 3 unger.. Jeg roder, og så kan jeg godt lide at sove.. Jeg er totalt morgengrim og måske snorker jeg også lidt.. Og alt det her bliver der ikke sagt noget til.. Tværtimod får jeg af vide hvor dejlig jeg er.. Og det er nok det jeg ikke kan tro på.. For hvem pokker skulle synes det?
Men for pokker hvor er han dejlig.. Som i virkeligt dejlig!!

Sov godt mormor!

Min mormor har fået fred.. Idag er det en uge siden jeg var ude og sige farvel til hende.. Morgenen efter, kl. 6. 35 fik hun endeligt ro.. Hun nåede at blive 90 år i sidste måned.. Hun skulle ha haft fred for længe siden, det var slet ikke værdigt for hende at leve længere til sidst. Hun lå bare, død syg og de sidste dage var der stort set ingen kontakt. Jeg har aldrig set nogen så tynd og hjælpeløs, og jeg ønsker virkeligt ikke for nogen i hele verden at skulle ende sådan.
Jeg elskede min mormor, og jeg vil huske hende fra da hun var frisk og glad.
I torsdags blev hun bisat, det var så fint.. Jeg ved hun ikke ville ha ønsket vi var så kede af det, jeg tror i virkeligheden hun sidder et eller andet sted og skælder ud, fordi hun ville ha vi skulle være glade for at hun er et bedre sted nu! Faktisk tror jeg at hun, min oldemor og min farmor sidder et eller andet sted og drikker sjusser og taler om hvor gak hele det her liv var!
Jeg havde min ældste søn med til bisættelsen, og jeg var egentligt lidt i tvivl om han kunne klare det.. Men på den anden side tænkte jeg at det nok var godt for ham, han skal jo opleve det på et eller andet tidspunkt, og så er det nok sundt at vide at der både er liv og død.
Han var så dygtig, men det var svært for ham at alle vi andre var så kede af det, og det endte da også med at han sad ved mig, og så græd vi sammen. Bagefter tog vi over og købte mini isvafler, sådan nogen som han kunne huske at hans oldemor havde til ham når han besøgte hende.. Han fortalte at han savnede hende, og fortalte mig hvad han kunne huske om hende.. Vi aftalte at om aftenen skulle vi gå ud på vores altan og finde hendes stjerne på himlen, og så synge en sang for hende.. Han er nok den eneste af mine unger der vil huske hende rigtigt, og det er jeg faktisk stolt af.. Han er også den eneste af mine unger hun har holdt som baby, og jeg er stolt af det billede jeg har af da hun så ham og holdte ham for første gang... Og nu er jeg stolt af at han var med til at sige farvel en sidste gang..
Min mormor døde på en søndag, jeg ved at søndage betød rigtigt meget for hende.. Hun ønskede at jeg skulle få et søndags barn, og det fik jeg, min datter er født på en søndag, og jeg kan huske hvor stolt hun var da jeg ringede for at fortælle at hun nu havde fået et søndags oldebarn. Nu fik hun fred en søndag, og det ved jeg ville betyde meget for hende..
Sov godt mormor, jeg ved vi ses igen..

Im in loooooove!

Hvor kan alting ændre sig på få dage.. Jeg har været på date, og daten er her endnu! Jeg har slækket på mine "krav" og været på date med en på 27.. Havde aldrig troet jeg skulle gå under 30.. Jeg har faktisk fundet en fyr der er helt perfekt!... Jah okay, så godt kender jeg ham heller ikke endnu.. Men jeg har faktisk fundet sådan en der får mig til at føle mig som en genert teenager igen.. Sommerfugle i maven hver gang der kommer en sød SMS, sommerfugle i maven hver gang jeg ser på ham..
Og vi VAR som to 14 årige, ville begge riiigtigt gerne, men ingen af os turde gøre noget, vi snakkede og snakkede og snakkede, og endte ikke engang med så meget som et knus da vi sagde farvel første gang. 2. date snakkede vi og snakkede vi og snakkede vi, og ingen af os turde alligevel rigtigt noget.. Men så blev det til lidt genert holden i hånd, og et lille kys og iiiiiiiiih!.. JOW jeg er teenager igen!
Han er sød, og han er lækker, og han er bare dejlig!.. Han vil mig, og han vil mine børn, han vil hele pakken.. Nåh ja, og så har han bare verdens sødeste hund hehe.
Jeg har tænkt meget over de følelser, den her teenage følelse, jeg kan slet ikke huske jeg har mærket den før..
Men jeg er bange, jeg er bange for at blive såret, så jeg passer på.. Jeg vil bare så gerne leve mig helt ind i det, men jeg tør ikke rigtigt.. Jeg vil bare så gerne tro at der findes en der virkeligt vil mig, og alt hvad jeg er og har. En der ikke er bange for at jeg har de 3 unger, som altså kan være en mundfuld for selv den stærkeste.. Men følelsen af at det her kan være rigtigt, den er tæt på..
Det er spændende det hele.. Alting er.. Lige nu virker fremtiden slet ikke så slem, og lige nu er jeg faktisk glad!
Jeg tror kraftedme jeg er forelsket.. Rigtigt godt gammeldags teenage forelsket!

Min facade..

Jeg hader mennesker der skal analysere alting, men somme tider kan man lære lidt om sig selv af de folk.. Jeg prøver at være hende den seje der, hende med den hårde attitude, hende der tør alting og tør se ud som jeg har lyst. Eller prøver.. Det er sådan jeg gerne vil være. Kold i røven! Sådan en der kan klare alting, sådan en der i virkeligheden ingen følelser har.. Sådan en der kan pisses på, læsses af på og grines af, uden jeg bliver mærket af det.
Det er stenen, det er den sten jeg gerne vil være.. Eller hvad?
Er der i virkeligheden nogen i hele verden der gerne vil være sådan?
Er der nogen i hele verden der gerne vil behandles sådan?
Næih..
Facade.. Det er det alt sammen.. En facade sådan så det ser ud som om jeg kan klare alting. En facade så det virker som om jeg ikke bliver mærket af noget. En facade der ser ud som om jeg ikke har svært ved at komme videre når jeg er blevet trådt på.

En facade der viser at jeg ikke er ked af det, når jeg i virkeligheden aldrig har været længere nede..
En facade der fortæller at jeg har det godt, når jeg i virkeligheden aldrig har haft det værre..
En facade der ikke græder, når jeg i virkeligheden føler at jeg kunne drukne i mine egne tårer..
En facade der siger at jeg ikke har brug for kærlighed, når jeg i virkeligheden er ved at kvæles i ensomhed..

Jeg er ikke en sten, jeg kan ikke bare komme videre, jeg kan ikke bare lade være med at græde.. I skal se mig når jeg er alene.. Og lige nu føler jeg mig rigtigt meget alene.. Jeg kan godt grine i jeres selskab, og jeg kan godt lade som om at alting er godt. Jeg kan godt lade som om at jeg er sej, og kold.. Men det er jeg ikke.. Jeg føler det som om jeg er én stor følelses bombe.. Det gør ondt et sted hvor det aldrig har gjort ondt før, min mave er en stor knude.. Følelser folk er ligeglade med.. Fordi de tror jeg kan klare hvad som helst.. Det kan jeg ikke..
Når man er sådan, når man lader som om man kan klare alting, så gør man nogle dumme ting for at vise at man ikke lader sig mærke, at man bare kan komme videre uden at blinke.. Og jeg har gjort nogle dumme ting.. Nu gør de så ondt at jeg ikke føler jeg kan være i min egen krop.. Nu er jeg blevet ramt af min egen facade.. Fordi jeg selv begyndte at tro det var mere end bare det, en facade.. Fordi jeg troede jeg kunne klare alt..
I virkeligheden er jeg ikke hverken stærk eller sej.. Jeg er ikke hverken glad eller kold.. Jeg er bare et menneske..

Hvad siger ræven!!

Det er bare op og ned.. Men nogle gange er man bare nødt til at sætte sig ned og tænke over tingene, jeg synes der er sket mange ting der bare ikke er sjove her på det sidste. Men jeg er nødt til at tænke over at visse valg får visse konsekvenser. Jeg kan sætte mig ned og fortryde, eller jeg kan sige til mig selv at tingene er som de er. Jeg kan ikke sætte mig i andre folks sted, og jeg kan ikke lave deres valg om, selvom deres valg gør ondt, rigtigt ondt.. Så kan jeg ikke gøre noget for at ændre det. Jeg er en people pleaser, og jeg gad bare godt at alle havde det godt. Men jeg kan ikke redde hele verden.. 

Jeg er ked af det, men jeg er nødt til at prøve og komme videre..

Jeg har mine unger, og hver gang jeg ser på dem ser jeg en grund til at kæmpe videre, der er nogen der KAN være i mit liv, men mine børn SKAL være der.. Og jeg SKAL være der for dem!

De siger simpelthen så mange sjove ting hver dag, og hver gang der kommer noget nyt, kommer det der lille stik i hjertet. Hver gang nogen siger at de ligner mig, bliver jeg stolt, og alligevel lidt bange, bare de ikke bliver ligeså gak som mig!

Min datter vil rigtigt gerne ha piercinger ligesom mig hehe, det kan hun jo ikke som 3 årig, men huller i ørerne kan hun få når hun bliver 4!

Min mindste dreng er en rigtig bølle, han er næsvis og lidt en bisse for tiden, men hver gang han smiler smelter mit hjerte fuldstændigt! Når han siger "mysser" og vil ha kys, er det bare fantastisk!

Min ældste kom idag kørende på cykel og begynder at synge et eller andet. Jeg kender ikke så meget af de sange mine børn synger, jeg hører ikke det musik de hører i børnehaven og hos deres far, måske er det lidt derfor jeg somme tider bliver temmeligt overrasket, han sang: "WHAT THE FUCK SAKE!!", jeg tænkte bare, hvad fanden sker der! Siger til ham at det der gider jeg faktisk ikke høre, så kigger han ligeså overlegent på mig og siger, "jo mor, for det her fuck, det er faktisk ikke et bandeord!", jeg spørger ham hvad pokker det så er, og han svarer "jamen det er fordi det kan betyde to ting, det ene er et bandeord og det andet betyder HVAD SIGER RÆVEN!".. (What the fox says!").. De der tidspunkter der, for fanden altså!! Jamen han har jo ret hehe! Så hele vejen ned i Brugsen kunne man høre en 5 årig synge temmeligt højt "WHAT THE FUCK SAKE!!" og jeg kunne ikke rigtigt gøre noget, han sang jo egentligt bare om en ræv ha ha!

Det virker!

Er så småt ved at komme på plads, og jeg er vild med det her sted.. Faktisk kan jeg mærke at jeg er ved at blive glad igen. Mine unger er rolige, godt nok er der gang i den, men det er vel hvad man kan forvente med 3 styks! Uanset så er de dejlige og jeg er bare pisse glad for hvordan de er.. Jeg elsker at sidde og tale med dem når vi spiser aftensmad, og jeg elsker at høre hvad de har at fortælle af sjove ting. For der kommer eddermame mange sjove ting ud af de små! Selv den bette der kun er 1,5, er begyndt at fortælle sjove historier, og man skal satme høre efter når han begynder, men det hjælper ligeså stille, og det er ren hygge!

Jeg kan mærke jeg lever hehe, jeg er godt nok træt om aftenen når de endeligt er puttet, men det er rart! Jeg føler der er tid til dem nu, og jeg føler jeg har overskud til dem.. og vi hygger os!

Jeg har ikke længere kæreste sorger, i virkeligheden er jeg ved at nå dertil hvor jeg kan se det var det aller bedste. De ting der blev sagt til sidst, det er bare for meget, og jeg vil ikke trædes på! Om man kan være venner det ved jeg ikke, det håber jeg da, men det skal ikke kun være for min skyld, og jeg nægter at pine mig selv længere.. Jeg er videre og sådan er det bare!

Er gået igang med min træning for alvor, det er blevet sådan at jeg nærmest får abstinenser om aftenen inden jeg kan komme igang hehe, det er faktisk en fed følelse og jeg kan mærke det virker, jeg er øm overalt og selvom jeg havde sagt jeg ikke ville på vægten før om lang tid kunne jeg alligevel ikke lade være idag, og det virker! Den fortæller mig, ligeså meget som jeg kan mærke det, at det virker!

Jeg BLIVER verdens stærkeste mor, jeg kan mærke jeg er stærkere, jeg kan mærke jeg kan holde til mere, og jeg kan mærke jeg har mere energi og overskud til små ting jeg ikke gad før.. Jeg har mod på at gøre nye ting, både træning og andre ting.. 

Alting går fremad nu, og sådan vil jeg bare gerne ha det skal blive ved med at være!

SÅ lever Fernando igen Misse!!

Eeeeeeej men altså! Jeg har fået en baby! En helt ny lille baby!! En baby rotte!! Nu har jeg bare villet det her SÅ længe. Har engang opdrættet marsvin og rotter, og jeg har sq lidt savnet de små dyr.. Så nu tog jeg beslutningen og bestemte at jeg ville ha en rotte igen!
Så nu har jeg købt lille bitte Fernando! For det hedder han, en lille bitte puller nuller, der bare er så kær!!
Ungerne har talt om kæledyr så længe nu, og I ved, "alle de andre har", den hører jeg så tit. Men jeg har allergi for de fleste dyr, så det duer ikke. Men rotter, har jeg haft og ved jeg kan tåle dem, så nu skal ungerne bare lige finde ud af at halen altså ikke er en farlig slange, og at den altså ikke skal hedde Mille, selvom min datter synes det, og altså heller ikke Pind som min søn mente. NEJ Fernando, fordi sådan var det ikke da Fernando levede! Men det gør han nu!!
Han skal være sådan en rigtig kæle fidus, som skal sidde på min skulder i tykt og tyndt! Helt sikkert vil jeg altid kunne få en plads i bussen hvis jeg har ham med! I virkeligheden er det fantastisk med rotter, for de æder edderkopper, så i virkeligheden har jeg fået min egen lille vagthund! Han er godt nok i bur, men jeg skal nok få ham lært at når jeg siger.. eller.. altså hvis jeg skriger, så ved den at den skal hjælpe mig, og så kommer den løbende og æder edderkoppen.. Det er faktisk rigtigt smart!! ALDRIG mere skal jeg frygte de bæster, aldrig mere har jeg faktisk brug for mænd til at redde mig!! NU har jeg Fernando! Det er SÅ cool!!
Imorgen skal jeg ind og prikkes igen, det er den sidste nu!! Men jeg glæder mig, SÅ er jeg tilfreds!

En frygtelig fuglehundeedderkop oplevelse!!

Jeg var nær død idag.. Jeg kom hjem ik, og da jeg kom ind i opgangen sad der noget på væggen lige under kontakten til lyset! Jeg trykker, og opdager at det er en edderkop, en nærmest fugle edderkop, ca ligeså stort som en hund! En stor hund!! Den kravlede, og den havde nærmest poter, og jeg tror jeg kunne høre den, hvis ikke det var fordi jeg talte i telefon!
Så stod jeg der, jeg kunne jo ikke gå op ad trapperne, jeg kunne ikke engang ringe på nogen steder og bede nogen om at hjælpe mig!! Jeg var lige ved at hyle! Jeg viste at en kammerats lillebror var på vej til Lystrup så jeg tænkte jeg måtte ringe til en ven! Han måtte komme og hjælpe mig, for jeg kunne jo ikke stå udenfor hele natten.. I virkeligheden sad edderkoppehunden på væggen som, hvis den var kravlet videre opad, så ville den ende på 2. sal, ved min dør!!!!
Fik lagt røret på og ringet til kammeraten og nærmest råbt at han var nødt til at få lillebroren til at komme og hjælpe mig! Men det kunne han ikke for han var vist næsten allerede derovre!! Hvad fanden skulle jeg nu gøre??? Overvejede et kort øjeblik at ringe til mine forældre for at få hjælp, men jeg har lånt deres bil og de kunne altså så ikke komme herud! Tænkte på min storesøster, men hun bor helt i Odder.. FUCK!! Så spørger kammeraten hvorfor jeg ikke bare tager bagindgangen.. NÅH JA!! Så er jeg 1 level over fuglehundeedderkoppen, og hvis jeg løber så når jeg op og låser døren inden den når at komme op til mig!
Som sagt så gjort, men da jeg når ned for enden af blokken ser jeg en stor mand stå på den anden side af vejen, og han står bare der, i virkeligheden er han lidt større end edderkoppen, og nu er jeg død bange for dem begge to!! Siger til kammeraten at han er nødt til at blive i røret indtil jeg er inde af bagindgangen! Jeg er altså lige flyttet, og den blok jeg bor i er bare pisse meget længere end den jeg boede i før, og mens jeg taler for ikke at dø af skræk kan jeg ikke se hvor fanden jeg bor henne! Endeligt når jeg i sikkerhed!! Nu skal jeg bare ind igennem mellemgangen og ind i opgangen, har lagt røret på nu, og tænker at jeg skal ha tændt lyset for at være sikker på at fuglehundedderkoppen ikke er nået længere op end mig! Det er den heldigvis ikke, og jeg tænker HA! Nu er jeg modig, og jeg tænker, hvis nu jeg sniger mig halvvejs ned ad trappen, så kan jeg tage et billede af den, måske blitze den så meget i øjnene der ca er ligeså store som mit hoved, sådan så den falder ned i kælderen, og mit forspring op til min egen dør er lidt længere end før! Så jeg listede mig ned ad trapperne, fik taget et billede, faktisk 2 billeder, men den faldt ingen steder..! Op ad trapperne, nu med en ny kammerat i røret. Ind og låse døren bag mig! Og nu er jeg i sikkerhed i min lejlighed! Det værste er at jeg faktisk troede at edderkoppe sæsonen var ovre!! Og nu har jeg bare haft åbne vinduer hele dagen ik, sæt nu der er kravlet nogen ind!
Og jeg er altså lige flyttet ik, så jeg har bare ikke skide mange lamper oppe endnu, og slet ingen i mit soveværelse faktisk! Så jeg kan ikke engang lyse først for at se om der sidder nogen i min seng.. Så nu ved jeg ikke om jeg tør gå derind. I virkeligheden er jeg også bange for at sove i det soveværelse nu, for hvis nu fuglehundedderkoppen kommer op på 2. sal kan den sikkert kravle ind ad brevsprækken og sæt nu den så sidder der i morgen..
Faktisk tror jeg ikke jeg tør gå udenfor imorgen.. Jeg kan ikke holde det ud.. I virkeligheden kan jeg slet ikke forstå hvordan den er kommet ind i opgangen, døren låser lissom når man går ind dernede.. Og så kan jeg ikke lade være med at tænke HVOR hurtig den der fætter i virkeligheden er, hvis den er kommet ind når der er gået nogen ind. Og tænk nu hvis den er løbet ind sidste gang jeg var hjemme og faktisk er kommet ind SAMMEN med mig!! Tænk hvis jeg har stået ved siden af den uden at opdage det!! ... Jeg tør slet ikke være her nu...! Men jeg tør heller ikke gå ud!! Hvor FANDEN er den mand når man skal bruge ham?!?!
Her er et billede af den.. I virkeligheden var den større, der er noget galt med mit kamera! Eller, altså jeg stod også langt væk fra den!

Palle alene i verden..

Jeg savner mine unger.. Jeg er ked af det, og jeg burde egentligt bare sove.. Jeg prøver at være sej hele tiden, og prøver at blive glad, i hvert fald at virke glad.. Virke som om jeg er ligeglad agtig.. Jeg prøver virkeligt at klare den her. Men det kan jeg ikke.. Jeg prøver ikke at virke desperat men det gør jeg alligevel.. Jeg prøver ikke at græde men det virker ikke.. Jeg prøver at hygge mig og det fungerer også kort tid af gangen.. Men så tænker jeg og så bliver jeg ked af det..
Jeg var i byen igår, og jeg kan godt se at jeg i virkeligheden bare kunne finde noget andet, men det vil jeg overhovedet ikke.. Jeg har endda i et desperat øjeblik oprettet mig på dating igen, men jeg synes bare at alle er nogle tumper. Jeg prøver at virke som om det er det fedeste i hele verden at være single, i virkeligheden er det det værste i hele verden.. Jeg ser spøgelser overalt, mit hoved kører på højtryk og det gør ondt.. Prøvede endda at flytte smerten et andet sted hen og fik lavet 3 dermals mere, denne gang i nakken.. Men det gjorde kun rigtigt ondt da de blev lavet. Nu er det hele bare tilbage der hvor det i forvejen gjorde ondt.. Jeg er så trist at jeg har kvalme.. Jeg er så ked af det at jeg ikke engang kan styre når tårerne kommer.. Det gør så ondt at jeg bare har lyst til at grave mig ned, æde et eller andet sovemiddel så jeg først vågner når det ikke gør ondt mere.. Og jeg ved godt hvad jeg bare skulle, jeg skulle bare være kold, ride den af, og lade være med at være så dum og se ham.. Men det kan jeg ikke.. Det er salt i såret, og jeg er åbenbart idiot nok til at torturere mig selv.. Tanken om bare at være cool og lade som ingenting, lade være med at tage kontakt, bare lade som om jeg er ovenpå, det ville sikkert virke.. Men jeg er ikke ovenpå og jeg kan ikke lade som om.. Man kunne spørge om det gik frem eller tilbage, og i virkeligheden går alting nok fremad, men jeg føler det overhovedet ikke. Jeg prøver at have det sjovt og har lige haft min søster på besøg, men hver gang der er 3 sekunders ro, så tænker jeg igen.. Da det blev mørkt og vi så film var der alligevel ikke nogen der kunne se at tårerne trillede..
Det værste er at jeg godt bare kan være venner, jeg kan godt sidde derovre og hygge mig alligevel.. Jeg behøver ikke noget som helst.. Hvorfor fanden er det så så pisse hårdt.. I virkeligheden har jeg mest lyst til at opgive alting.. Det kan jeg ikke fordi jeg har et ansvar for mine børn.. Og dem savner jeg mere end noget andet lige nu.. De er hos deres far, og jeg har slet ikke lyst til at de skal være der.. Jeg har lyst til at de er her, jeg har lyst til at kunne gå ind til dem og se på dem.. Se hvad jeg har, se hvem der har brug for mig.. For når jeg er alene kan jeg ikke mærke det.. Og når det gør så ondt er det lige før at alting kan være ligegyldigt..

Single og trist..

Jeg viste det jo godt.. Sådan er det åbenbart bare.. 1 skridt frem og 24 tilbage.. Sådan er det altid når det går godt. Jeg sagde jo jeg var lykkelig ik? Og så er der den der, man ved godt den kommer, for når det går godt, så vender det, og så holder det op med at gå godt..
Jeg er PISSE ked af det.. Det gør kraftedme ondt helt inde hvor det ikke har gjort ondt i 100 år.. Og det var endda en beslutning vi tog sammen.. Vi skal ikke være kærester mere.. Han har nok i alt det han laver, og jeg har åbenbart ikke nok i det vi havde.. I virkeligheden sidder jeg og fortryder at jeg ikke bare kan holde min kæft.. Fordi det gør så pisse ondt.. Måske er det alligevel den bedste beslutning, det var det i hvert fald i morges.. Indtil den var taget.. Nu er det bare træls, og nu er jeg bare ked af det..
Sidder og tænker at jeg sikkert bare skal møde en anden, men det kan jeg overhovedet ikke.. Jeg som havde lovet mig selv at jeg var færdig med at være ked af det over mænd.. Og så sidder jeg her og føler jeg har mistet halvdelen af mig selv..
I virkeligheden har jeg sikkert ikke mistet noget, for vi skal jo være venner.. Kan man overhovedet det? Jeg har overhovedet ikke lyst til at være venner, jeg har lyst til at have det jeg havde, og det har jeg ikke mere, så har jeg ingenting..
Det er sq nok det der er galt, man kan ikke være kærester med sin bedste ven.. For hvad så bagefter? Nu har jeg jo en anden bedste ven, ham her var min bedste kæreste-ven.. Men vi skulle være venner, og ikke være sure, og stadigvæk snakke sammen.. Det ved jeg slet ikke om jeg kan nu.. Jeg har bare lyst til at lægge mig til at sove indtil det ikke gør ondt mere.. Men det kan jeg ikke..
Føler mig som en eller anden dum teenage tøs.. For de her ting skulle være sket dengang, ikke nu hvor jeg er pisse gammel og har børn og alt muligt..
Og jeg ved jo godt det går over.. Igen.. Jeg skulle være lavet af sten!

Rig indeni!

Okay.. Jeg tager det i mig igen.. Det hele.. Alt det om lykke, om at det ikke findes.. Det passer ikke! Det er lige nu! Lige nu tror jeg faktisk jeg er lykkelig..
Jeg sidder i min ny redte seng, i mit helt nye soveværelse, med ny vasket sengetøj, har lige været i bad for første gang i mit nye badeværelse.. Mit nye badeværelse der lige straks bliver endnu mere nyt! Har lige siddet og kigget ud af vinduet i mit nye køkken. Stået og kigget på min nye stue, lukket dørene til min nye altan og låst hoveddøren i min, MIN nye lejlighed!
Alt sammen gjort med en følelse jeg ikke har haft rigtigt rigtigt rigtigt længe.. Jeg er glad! Jeg er faktisk glad! Jeg er rolig og jeg er tilfreds!
Det er stadigvæk ikke et hjem sådan rigtigt endnu, der er flytterod over det hele, og jeg har ikke engang et fjernsyn sat til. Jeg sidder og kan faktisk glo lige over på en parkeringsplads til SuperBrugsen fra hvor jeg sidder nu, i min seng, fordi jeg ingen gardiner har. Jeg mangler i virkeligheden rigtigt rigtigt mange ting. Men det er fuldstændigt ligegyldigt. For det her er mit. Det er min nye start, og jeg er, jamen så siger jeg det, jeg tror faktisk jeg er lykkelig!
Jeg er ikke engang verdens stærkeste mor endnu, men det bliver jeg, og faktisk så kan det hele kun gå fremad nu..
Vi har fået flyttet alle tingene fra den gamle lejlighed nu, og der mangler sådan set kun at blive gjort rent deroppe. Men jeg kan mærke at jeg hader at være der.. Det hele vender når jeg lukker og låser døren dertil, for så er jeg ude, så skal jeg ikke længere være der, og nu er det endnu bedre, nu har jeg det her!! Det er skønt!
Her dufter af en blanding at nymalede vægge og rent sengetøj.. Jeg tror altid jeg vil huske det her øjeblik, hvor jeg sad her, alene med sovende unger i mit store nye palads! For det er det, det er mit palads og jeg elsker det!! Det er et Jeanett hjem, og her bliver så fint! Hvis jeg var rig ville alting være lidt nemmere, så kunne jeg købe alle de ting jeg godt vil ha. Men det er det der gør det til et Jeanett hjem, det er at tingene må komme hen ad vejen, for rig er jeg sq bestemt ikke, kun indeni lige nu..
Nu vil jeg putte mig i min seng, i mit nye soveværelse, med de hvideste vægge, i mit palads.. Man siger at det man drømmer den første nat et nyt sted, det sker.. SÅ man kan jo altid håbe jeg drømmer jeg vinder i lotto!!

Ej come nu on hvor er jeg træt!

Kage mand hvor er der tryk på lige for tiden. Jeg gider ikke pakke mere, jeg gider ikke male mere, og jeg gider ikke flytte mere.. Jeg giiiiiiiiider IKKE!
Jeg er træt, jeg vil sove, og jeg vil slappe af. Jeg vil have en hel dag hvor jeg ingenting skal, hvor jeg kan ligge på sofaen sammen med kæresten og se film hele dagen. Næh, jeg vil ha en masse penge, og så vil jeg hive ham med et eller andet sted hvor man ikke skal noget som helst hehe.
Der er lange udsigter til den dag, og der er lange udsigter til penge.. Men jeg klarer den nok.
Mine børn er trætte, og min ældste søn savner sit eget hjem.
Det ikke fordi det er træls at være hos mine forældre, det er totalt luksus faktisk. De smørre madpakker til ungerne, og min far står endda op om morgenen og giver dem morgenmad og så vækker de først mig bagefter, det er altså skønt!
Jeg synes bare der foregår så mange ting at jeg slet ikke kan overskue det. Og det er ikke så nemt at tage en ting af gangen når man ikke kan finde ud af hvilken ting man skal starte med hehe.
Men igår fik jeg bestilt nyt badeværelse, og jeg lover jer, det er SÅ fed! Der er så bare lige en helt masse ballade med det badeværelse, fordi det åbenbart viser sig at der er risiko for at der er asbest bag fliserne.. Umiddelbart er der ingenting der er som de ser ud, men jeg orker ikke engang at skrive en forklaring.. SÅ træt er jeg!
Jeg har fået malet hele lejligheden, jeg mangler bare at flytte nu.. At få resten af mine ting derned, og jeg kan slet ikke vente til jeg skal indrette ungernes værelser.. Det bliver SÅ godt!
Tænk hvor handy jeg har været, jeg har fået en ny reol til drengenes værelse, og den har jeg malet blå, som i mega mørke blå, den er.. eller.. altså den bliver fed, når den er helt færdig!
Min datters seng bliver pink som i mega skrig pink, jeg har lovet hende et prinsesse værelse, og det får hun!
Jeg gad som sagt godt have en helt masse penge, for der er virkeligt mange ting jeg synes jeg mangler, men det må komme senere, for jeg er flad, som i virkeligt flad..
Selvom alting er hårdt og jeg er udmattet.. Min ankel gør psyko ondt og jeg har lyst til at sætte mig ned og hyle det meste af tiden. Så er jeg glad. Jeg har de mennesker omkring mig jeg har lyst til at have omkring mig, og mine unger er fantastiske..
Men fuck hvor er jeg træt.. Pisse godt gammeldags træt.. I aften skal mine forældre ud til nogle venner, så når ungerne sover, så smider jeg mig på sofaen og finder en film jeg kan falde i søvn til.. Det er 100 år siden jeg har gjort det alene.. Det bliver fantastisk!

En bygning med ar..

Fuuck jeg er træt.. Jeg tror ikke jeg har været så træt siden.. Ja det ved jeg slet ikke.. Jeg har ikke sovet hele natten, og hvorfor, det ved jeg ikke, jeg har bare ikke kunnet falde i søvn.. Så op kl. 6.45 imorges, afsted med unger i børnehaven, hjem for at hente mine forældre. Afsted igen hjem for at hente maling, og så op for at male. Og jeg HADER at male, som i HADER! Men hele lejligheden er nu hvid, og det er bare super flot! Imorgen begynder jeg ryk ind..
Mine unger har været oppe og se lejligheden idag, og I skulle ha set min datter da hun så sit værelse, mage til stolt 3 årig skal man lede længe efter, hun så simpelthen så glad ud!
Det bliver godt det her!
Der var alle de her huller i væggene, de blev spartlet ud og blev fine, malet over og nu ser alting godt ud. Men jeg kom til at tænke over noget. Byggeriet er fra 60'erne, tænk alle de mennesker der har boret huller i de vægge siden dengang, og alle dem der har lappet hullerne sammen igen. Under overfladen er al den beton jo fuldstændigt ødelagt.. Hvor længe kan bygningen blive ved med at tåle flere huller?
Det det samme med mennesker, vi oplever så mange ting i løbet af et liv, vi får mærker i sjælen, de fleste bliver bare dækket til og glemt, men mange af dem bliver ar, og det er ikke sikkert der skal meget til før der igen går hul på noget. Hvor længe kan man blive ved med at holde til nye slag og mærker? På et eller andet tidspunkt får vi vel nok og bryder sammen?
På den anden side er vi ikke bygninger, når de ikke kan holde til mere, så er der ikke mere at gøre.. Jeg tror ikke på man kan lappe sådan en bygning helt sammen så den står perfekt igen.
Derimod tror jeg at mennesker skal ramme bunden mindst én gang i livet, og hver gang det sker vil vi rejse os og være stærkere bagefter! Bunden kan være så hård at man ikke kan holde til det, og der er så bare nogen der ikke KAN kæmpe videre.. Det forstår jeg godt..
Så er der mig.. Jeg tror i virkeligheden jeg er en ret stærk bygning.. Og jeg er ved at rejse mig igen! Stærkere end før! Stærkere end nogensinde.. Men indenunder, der er jeg stadigvæk fyldt med ar og huller, på overfladen ser alting ud som om det er lappet sammen, og der er aldrig nogen der kommer helt ind under overfladen.. Måske skal der ikke ret meget til for at få hul igen, men hver gang vil jeg rejse mig og være stærkere end før..

Forandringer!

YAY! Mit nye liv er begyndt! Jeg har fået nøglerne til min nye lejlighed!! OG.. Altså det her MÅ være min lykkedag.. Jeg har fået mine nye sko, altså dem med rød skrift, og der er faktisk også røde snørrebånd til!! De er SÅ fede!! I virkeligheden har jeg haft dem på lige siden jeg åbnede kassen, og jeg tror aldrig jeg tager dem af igen!
Nåh ja, altså lejligheden er også fed, det slet ikke det, jeg er faktisk rigtigt glad for den.. Jeg kan sq bare ikke helt overskue at flytte ind, der er SÅ mange ting der skal derned, og der er bare SÅ meget i mig der ikke gider.. Og så har jeg fået den tåbelige ide at male.. Eller, altså der SKAL males, der er huller over det hele, i væggene altså, og jeg er faktisk lidt træt af det, men det er hurtigt overstået.. Bortset fra jeg hader at male..
Så der det der med, at når man får den der nye lejlighed, så husker jeg alt for godt hvordan man bare flytter ind, og så glemmer man lidt den gamle, og så ender det med at man ca. har 10 minutter til at gøre den gamle ren og i stand inden skal afleveres igen.. Fordi man når det nok, og det er faktisk sådan mit liv er, jeg når det nok, jeg når nok alting, og jeg når det sikkert også, men for fanden hvor er jeg dårlig til at få ting gjort altså!
Jeg har lissom taget en beslutning nu, og den beslutning skal altså bare overholdes, så lige nu er der bare ikke noget der hedder jeg når det nok, for tingene skal gøres altså.. Jeg skal MINDST ha 15 minutter til den rengøring!!
Men altså, jeg skal ha det hele hvidt, altså alle vægge i den lejlighed, og det er nemt nok for det hele er sådan set hvidt i forvejen, undtagen det der skal være drengenes værelse, det er gult, og det er gult som i GULT! Det er forfærdeligt! Men det bliver hvidt! Imorgen bliver det hvidt, fordi jeg har taget en beslutning om at få tingene gjort!
Så har jeg taget en beslutning om at NU er det slut, nu skal mine børn sove på deres værelser, og de SKAL, det bliver pisse hårdt, fordi jeg er sådan en mor der sover med børnene i sengen fordi det er nemmere, så skal jeg ikke op om natten når de piver.. Ikke for det, min datter kan sagtens sove selv, og det gør hun også, men mine drenge, de er sådan nogle drenge der vågner hver nat og piver og vil sove hos mig, og det har været nemt nok, for jeg var jo alene, altså der var jo kun mig, og så var der jo ikke andre der skulle sove der end mine drenge. Altså ikke fordi kæresten skal sove hos mig, det gør han ikke rigtigt, men jeg vil bare rigtigt gerne sove alene, i mit eget soveværelse, fordi jeg får mit eget soveværelse, mit eget helt hvide soveværelse!! I virkeligheden drejer det sig om at jeg er pisse træt af at have en dreng i hver arm, for sover de hos mig så vil de ligge i arm, og helt alvorligt, jeg GIDER ikke mere!
SÅ, jeg regner med det tager sådan ca. en uge, måske 14 dage, og jeg bliver garanteret sådan en der er oppe 300 gange om natten, og jeg bliver garanteret sådan en der ikke bliver til at holde ud og at være sammen med om dagen fordi jeg er træt, men det er ligemeget, det er en del af mit nye liv, og jeg ved jeg bliver rigtigt glad for det.
I virkeligheden kunne det jo være at kæresten jo sov hos mig engang alligevel, når nu ikke der er børn i min seng ik!!
Det bliver faktisk pisse godt!!
Nå men altså, i den her uge er jeg rykket ind hos mine forældre, jeg er lidt en skovl, for jeg er kommet til at pakke alting ned, så jeg kan ikke være hjemme imens vi ordner den nye lejlighed, det vil sige at hele mit køkken er pakket i kasser, og børneværelset og alting, og der er kasser alle steder, og det er faktisk lidt træls... Men altså jeg skynder mig alt hvad jeg kan og få ordnet alting, og så øh, gør jeg ryk ind snart!!
Det er ligesom at flytte hjem igen, bare med 3 unger også, der bliver lavet aftensmad (som jeg ikke spiser fordi jeg er på kur, men mine børn gør!), og aftenskaffe og alt muligt! Og så kan jeg låne deres bil når jeg er en skovl igen og glemmer alting hjemme..
I virkeligheden er det ret hyggeligt.. Nu sidder jeg her og ser chickflick i fjerneren, mens jeg skriver her, min mor og far spiller Candy Crush og vi hygger og siger ingenting og drikker kaffe.. Det er faktisk skønt! Det ikke fordi jeg kunne tænke mig at flytte hjem igen vel, men jeg er glad når jeg er sammen med dem!
Men imorgen, der starter jeg med at male alting hvidt, det en ny start, male alt det der var over og få spartlet alle de grimme huller.. Præcist som i mit liv..

Jeg er ikke normal!!

Okay, ny beslutning er taget!! Når jeg flytter så vil jeg være sådan en minimalistisk èn, sådan en der har hvide vægge, og ingenting i skabene, og ingenting på gulvet og ingenting overhovedet!! Sådan én hvor der ikke står noget på bordene, og ikke sådan én som jeg åbenbart er nu!!
Hvor fanden kommer alt det lort fra?? Hvorfor har jeg gemt sådan nogle underlige ting??? Jeg har flere sorte sække til at smide ud end jeg har fyldte flyttekasser til at tage med!! Helt alvorligt hvad sker der for samlermani??? Jeg fandt 1 kilo ler fra sidste jul til at lave dekorationer af, 1 kilo ler der kunne bruges som mursten, hvorfor har jeg gemt det?? Så fandt jeg en plastik kop fra et eller andet barns barnedåb.. Hvorfor har jeg troet at jeg kunne bruge den plastik kop til senere brug?? Altså jeg mener, har jeg tænkt mig at holde fest for mig selv eller hvad?? Så fandt jeg ca. 37 plader til at lægge i madkasser, som jeg kan HUSKE jeg ikke gad bruge fordi kasserne så ikke kunne lukkes, hvorfor fanden har jeg gemt dem??
Ca. 47 låg til plastik bøtter jeg ikke kan finde, altså hvad har jeg tænkt mig at komme låg på? Omkring 7 grydelåg uden håndtag og uden gryder til at komme dem på!! 80 batterier jeg ikke ved om virker, men som jeg heller ikke har noget at bruge til... 5£ i 10 cents som jeg ikke har tænkt mig at tage til England for at bruge.. det helt sikkert..
Det aller bedste var vel en halv pose ostepops bagerst i skabet hvor jeg fandt det ler der.. leret er tydeligvis kommet ind sidst, og det var vel til jul.. Så de der ostepops.. ja de er da nok 1 års tid eller ældre??
Og hvorfor har jeg overhovedet opbevaret ler i et skab hvor jeg engang har tænkt at jeg kunne smide en halv pose chips?? Undskyld mig men jeg er ikke normal vel!!
Lige nu sidder jeg bare og tænker at jeg aldrig bliver færdig.. Jeg tror at dem der kommer og hjælper mig med den flytning her har en ide om at de bare skal flytte tingene og færdig bum, men hvordan søren skal jeg nå at få det hele klar? Jeg GIDER ikke mere, og jeg har kun 2 flyttekasser tilbage, de er slet ikke nok til resten.. Jeg mener, jeg har lissom kun tømt mit køkken og børnenes værelse, hvad med resten? Hvor skal det være??
Jeg har alt for meget tøj der skal lægges sammen og pakkes i sække.. Jeg gider ikke.. Jeg HADER tøj!!
Sig mig engang, hvorfor har jeg ikke en butler eller en stuepige eller sådan noget?? Hvorfor lever jeg ikke i Matador og hedder Maude og har kokkepige og stuepige og babysitter og sådan noget??
På den anden side.. Hvis jeg levede i Matador ville jeg aller højest være stuepige selv, eller malkepige eller sådan noget..
Så er jeg sulten, og på kur.. har lige slugt en shake, og den smagte slet ikke af den burger jeg har lyst til.. Jeg burde også gå ned med flasker.. Jeg gider bare ikke ud og gå..
Min playliste på Spotify har kørt de samme 8 numre i 5 timer nu, det er ved at være lidt trivielt, men jeg har ikke fantasi nok til at finde noget andet..
I aften ik, der skal jeg bare slappe af og hygge mig!! Måske er jeg så heldig at få et æble som snack.. HURRA hvor jeg kan!!

Køkkenredskaber!

3. gang er lykkens gang.. For fanden hvor er jeg en idiot! Jeg troede jeg kunne få nøglen til min lejlighed idag, og kørte over for at se, det kunne jeg så ikke, kører i Brugsen for at købe smøger og da jeg skal betale husker jeg at mit kort ligger i kærestens jakke, han skulle ha købt dem igår men glemte det. Nå, hans lillebror er så sød og tilbyder at køre mig i Brugsen igen, og jeg får købt hvad jeg skal. Indtil jeg kommer hjem og finder ud af at jeg har glemt at købe sorte sække, jeg skal ligesom ha pakket ned og smidt ud. Så mig afsted igen! Nu har jeg købt dem, og nu er det igang..
Men jeg har altid en undskyldning for at komme igang, nu sidder jeg fx her og skriver..
Jeg har sådan en ting med køkkenredskaber fra Salling, en syg tankegang, fuldstændigt! I virkeligheden kunne det være mig der skrev den næste "Saw" film!
Men man bliver som det man har været igennem, og faktisk er der mange mænd der har fortjent.. altså.. fortjent køkkenredskaber, og ikke til at lave mad med!
Fx. er der ikke grænser for hvad man kan bruge et helt almindeligt rivejern til:  Kan i se det for jer?
Eller en helt almindelig kødhammer..

Eller den her æbledeler..

Denne her fjerkræsaks kan bruges til lidt af hvert..

 Så fandt jeg denne her pizza slicer!

Eller den her..

Jah..

Denne her er den bedste af dem alle

Man kan selvøfølgeligt bruge dem alle sammen kombineret og efter hinanden!!

God weekend HÆ!

Alting lykkes fra nu af!

Har haft en hård dag synes jeg, jeg kan simpelthen ikke sove om natten, jeg vågner en milliard gange og skal ud og tisse, og er det ikke mig der vågner så er det ungerne. Og er det ikke dem, så er det min gravide nabo der også skal op og tisse, og er det ikke hende, så hører jeg noget andet.
Vågner om morgenen fuldstændigt kvæstet, og tanken om at jeg SKAL træne mine arme som er lige ved at falde af, den er bare utiltalende kl 7 om morgenen! Men altså! Jeg tror at jeg kommer over det når jeg er flyttet..
Imorgen skal jeg i amtet med børnenes far, i forvejen ved jeg jo godt hvordan det ender. En mor kan ikke tvinge en far til at se sine børn, så i virkeligheden kunne jeg ligeså godt lade være. Så kunne jeg igen makke ret, men GU VIL JEG EJ! Jeg gider ikke længere makke ret, og jeg gider ikke længere diskutere, og jeg gider ikke længere bukke under for aftaler der ikke bliver holdt, eller som skal laves om hele tiden. Imorgen skal slaget stå.. Han sagde engang til mig at vi måtte mødes på stregen, den streg er imorgen, den streg bliver min kamp!
Når jeg kigger på mine unger kan jeg slet ikke forstå at han ikke vil kæmpe for dem. Men igen, det er ham der er taberen i det her.
Her til aften snakkede min mor, kæresten og jeg om, om ikke bare man kunne fortælle dem sandheden, sandheden om at der er problemer hele tiden, at han i virkeligheden ikke gider, eller kan overskue eller har tid, eller hvad undskyldningen nu kan være. Om min den ældste er gammel nok til at høre det. Men bliver børn nogensinde gamle nok til at forstå at en forælder ikke vil dem? Næh.. Men som jeg så mange gange har sagt, så håber jeg at de når de bliver store, kan se at de i hvert fald havde mig!
Jeg er jo gået på kur, og jeg er simpelthen så sej altså! Jeg har fundet ud af at lave den bedste morgenmads bær ting nogensinde, virkeligt så smager den så usundt at man slet ikke burde kunne spise den hehe. Den er lavet af frosne bær, idag var det blåbær, blendet med drikkeskyr og økologisk peanutbutter. Hold nu kæft det er godt! Da jeg først lige fik det i munden var det virkeligt noget underligt noget, men efter et par skefulde var det bare GULD! Og så er der overskud til den træning!
Så har jeg fået mit nye protein pulver, jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige til det hehe, det smager fint godt, men det virker meget meget slik agtigt, så alt i alt, så kan jeg ikke rigtigt føle at jeg er på den kur, fordi det hele smager usundt hehe!
Okay det skulle da lige være fordi jeg godt kunne æde en toblerone eller en softice. Men eh, jeg gør det ikke!
Så fik jeg et tip om at blende lakridspulver i smoothien, og faktisk har jeg noget rå lakridspulver til at stå som jeg ikke rigtigt har vist hvad jeg skulle bruge til. Så her til aften skar jeg æbler ud og dryssede det ovenpå dem, og det lyder mega ulækkert, men det var faktisk RET godt!
Prøv lige se alt det jeg kan!
Min ældste søn gloede dumt på mig idag da jeg skulle lave mad til mig selv, det var grøntsager og æg. "Mor hvorfor skal du ha det der?", jeg svarede at det er fordi jeg skal være verdens stærkeste mor! Han grinede og sagde at jeg i hvert fald ikke kunne smadre et træ, og det forsikrede jeg ham om at det kunne jeg snart! Så sagde han at jeg i hvert fald ikke kunne ødelægge et helt hus, og jeg kom til at sige at det kunne jeg i hvert fald også snart!
Jeg kom også til at sige at jeg blev sejere end alle drengene i skolegården, dem der kan gå på hænder og hænge i stativerne. Og min søn sagde så at jeg i hvert fald skulle ta og blive så sej at jeg kan gå på hovedet!! Idiot mig kom til at sige at DET skulle jeg i hvert fald også nok lære..
Så målet er ligesom lagt. Men et eller andet sker der i hvert fald, min krop gør ondt steder jeg ikke engang troede jeg havde! Og jeg kan ikke helt lade være med at tænke på at jeg kun skal det her i 2 måneder, 2 måneder er jo ikke ret lang tid. Og kan man overhovedet stoppe efter kun 2 måneder? I hvert fald håber jeg at kunne smide alle de overflødige kilo på de 2 måneder, og så bruge så lang tid der skal til for at blive, om ikke verdens stærkeste mor, så Lystrups, mine unger opdager ikke at jeg lyver lidt hvis jeg alligevel kalder mig verdens stærkeste!
Og der er kun gået 2 dage, og jeg er pisse kæphøj, men det bliver jeg ved med at være! Denne her gang lykkes det! Alting lykkes fra nu af!! For det har jeg bestemt!

Goook goook gooooking on heaavens dooooor.. bær og gule sko (med rød skrift)!

SÅ er der meldt flytning, og jeg er et kæmpe fjols, jeg er kommet til at melde flytning til en forkert adresse.. Det ER sq da dumt..
Jeg sad og tænkte at alt var godt, og trykkede godkend, og nu har jeg så meldt mig til en forkert opgang.. for fanden!
NÅ men det kommer der nok styr på!
Første dag i mit nye liv, og jeg har bare klaret det SÅ godt, og jeg har lov til at være stolt af mig selv, fordi jeg er pisse sej! Jeg har egentligt tænkt, at når nu jeg bliver verdens stærkeste mor, fordi det gør jeg, så har jeg også lov til at prøve at brække næsen på én bestemt person. Jeg har aldrig brækket næsen på nogen før, tror måske jeg har været tæt på, engang da jeg gav min farmor en golf kølle lige i skrinet, men det tæller ikke.. Der var jeg ikke mor! Og heller ikke særligt stærk!
Imorgen kommer mit nye pulver, og jeg kan næsten ikke vente! Jeg har idag været nede og købe elastik, så nu behøver jeg ikke låne længere, nu har jeg mit helt eget, og det er faktisk cool, nu er jeg sådan en der har sit eget trænings elastik! Jeg mangler bare de røde sko.. Og jeg gav faktisk mig selv lov til at købe de sko igår.. Men så var de kraftedme udsolgt i min størrelse! Og jeg vil godt vædde med at dem der har købt dem i min størrelse slet ikke engang er mødre, og garanteret slet heller ikke særligt stærke, og de træner sikkert heller ikke! De manglede dem helt sikkert heller ikke.. ØV!
Men så kørte jeg ud og købte bær i stedet for.. Idag altså! Fordi jeg kan, fordi jeg har kørekort! Så nu er jeg hende der, upcoming verdens stærkeste mor, med kørekort.. Og et halvt ton bær i fryseren! Men ingen røde sko..
Jeg havde min datter og min yngste søn med ud og handle. Da jeg i forrige uge lånte mine forældres bil, der ledte jeg efter en CD jeg kunne høre når jeg kørte, og dagen før bilen skulle afleveres fandt jeg endeligt en. Guns´n´Roses! Den hørte vi så idag, min søn er 1,5 år, og han er lige begyndt at få sprog, han syntes det var SÅ hyggeligt med musik i bilen idag, da "knocking on heavens door" spillede, gav mor her den gas, og råbte nok lidt for højt, men altså min bette mand sad på bagsædet og sang også med, han er altså nuttet "GOOOK GOOOK GOOOK.. HMM MMMM", og det er de der små ting hvor man får de der små stik, for fanden hvor er det sødt! Altså hvis i skulle være i tvivl så sang han "Knock knock knock" hehe!
Nå.. Nu gik jeg i stå med at skrive.. Og endte inde på den side med de udsolgte røde sko.. I virkeligheden havde de et par der er gule, med rød skrift, de andre var røde med gul skrift.. De gule havde de faktisk i min størrelse.. Og nu er jeg kommet til at købe dem!!
I virkeligheden tror jeg også det er bedst at træne i gule sko.. Jeg tror faktisk også det er bedst sådan, for jeg har faktisk gule sko i forvejen, men dem har jeg sat til salg, så faktisk er det en god ide med et par nye gule sko, fordi, hvis nu jeg kommer til at mangle gule sko, så ville det jo faktisk være forfærdeligt! Og jeg havde jo ingen røde sko i forvejen, og jeg har aldrig manglet røde sko, så faktisk tror jeg det er en rigtig god ting det jeg lige har gjort! I virkeligheden har jeg to par gule sko, og det ene er jo så til salg nu, men de andre er ikke dem samme gule farve som dem jeg lige har købt, og der er slet ikke rød på, så faktisk, så er det en rigtig god ting jeg lige har gjort!
SÅ nu bliver jeg hende, Verdens Stærkeste Mor, med kørekort OG gule sko (med rød skrift)! Kan I ikke se det? Når jeg kommer gående der, hen for at hente børn i børnehaven, med gule sko (med rød skrift), alle de andre børn vil bare synes at det er SÅ sejt at de går i børnehave med dem som har verdens stærkeste mor! Det bliver SÅ godt!!

NY start i røde sko? Med ondt i armene!

NÅÅÅH! Imorgen er der en uge til jeg flytter, en helt ny start, en helt ny lejlighed som KUN er min, der har ingen ekser været, der er ingen der har bestemt hvordan tingene skal være, og der er KUN mig der kommer til at bestemme det! Jeg tror kraftedme jeg maler alle væggene guld og lilla!!
Det er SÅ vildt, jeg har aldrig haft min helt egen lejlighed, eller, altså jeg ved godt jeg har den jeg har nu, og jeg ved godt det kun er mig der bor her nu, men eksen har ligesom også boet her, og jeg hader at være her, jeg har ikke gidet gøre noget ved stedet, for det har bare været en mellemlanding til det her!
Jeg får 1 helt ekstra værelse, og et ekstra toilet og alt muligt!!
Så det bliver en ny start, og den indebærer en del nye ting. En ny mig! Håber jeg da.. Eller en nyere mig! Jeg har købt nyt protein pulver, og jeg starter så snart posten kommer med det. Kæresten har tilmeldt sig et træningsprogram på nettet, og jeg starter ligeså stille med noget opvarmnings elastik noget, og det gør ondt.. Det gør pisse ondt! Men jeg bliver den stærkeste mor i hele verden! HA!
Jeg mangler at min ankel bliver ok igen, den er fucked. Men jeg håber det alt sammen virker!
Så er jeg gået igang med at pakke, jeg startede med alle mine sko, og nu har jeg ikke flere sække, jeg har heller ingen flyttekasser, så nu er jeg gået i stå igen. Jeg forstår ikke helt hvor alle de sko kommer fra, og det er med blødende hjerte at jeg nu har sat nogle af dem til salg.. Men altså.. Jeg har fundet et nyt par på nettet, og de er simpelthen SÅ fede! Og de er røde, og jeg har faktisk ingen røde sko, og hvis nu jeg sælger 2 par sko, så burde jeg faktisk købe 1 par nye, bare for at der ikke bliver helt tomt.. Ikke?
I virkeligheden så skulle jeg jo fejre mit nye jeg med røde sko, fordi jeg faktisk kunne blive hende med de røde sko! En helt ny en med nye røde sko, og jeg tænker også at når nu jeg taber mig så meget, og skal holde fødselsdagsfest 20 kg lettere, så ville røde sko være HELT perfekte at tage på. Og i virkeligheden, så kunne det være en forskudsgave til mig selv? I virkeligheden har jeg slet ikke penge til de sko, så jeg må bare lade være, og sukke dybt, og ha ondt af mig selv.. og ondt af mine arme, de gør ONDT!
I virkeligheden er jeg overbevist om at træning ville være nemmere i røde sko.. Faktisk burde alle der træner have røde sko..

Sådan en jeg hader er jeg blevet!

Kl. er 23 og jeg er rastløs, jeg kan slet ikke slappe af, jeg har brug for at lave noget, og mine tanker kører på højtryk. Det er ikke engang noget intelligent jeg tænker over. Bare alle mulige underlige ting.
Fx. hvis nu jeg slog nogen ihjel, nogen jeg synes er rigtigt rigtigt blød i hovedet, en der nasser på samfundet, skylder en masse penge væk og bare er en nar, ville jeg så blive benådet til samfundstjeneste, som så ville gøre at jeg blev frifundet fordi jeg i virkeligheden allerede havde gjort samfundet en tjeneste? Faktisk ville det være værd at prøve..
SÅ har jeg tænkt over at jeg faktisk kører skide godt bil, faktisk synes jeg selv jeg burde blive elitebillist lige med det samme, i virkeligheden så tror jeg nok jeg er den bedste nye billist i Danmark, og faktisk så burde jeg få en præmie for det! Måske en præmie i form af en bil?
I virkeligheden tror jeg nok jeg er blevet sådan en billist jeg hadede, I ved, ligesom inden man får børn, man HADER folk med barnevogne, de er alle steder og de tror bare de skal køre de skide barnevogne lige præcist hvor det passer dem, de skal også stoppe alle steder hvor det kun passer dem, og hvor man ikke kan komme forbi. Så skal de også helst stoppe midt på strøget, fordi de har mødt samtlige andre mødre med barnevogne i hele Århus, og hvis man beder dem om at gå ind til siden, så ligner de nogen der har fået bank, og fatter ikke at de ikke ejer hele verden. Sådan en blev jeg selv da jeg fik børn.. Sådan en jeg hader!
Og nu har jeg fået mit kørekort, og nu er jeg selv blevet sådan en jeg hadede, en der måske kommer til at køre lidt for stærkt, og måske kom til at køre lidt for meget ind foran en varevogn i en rundkørsel.. En der måske råber lidt for meget af bedstefar i den lille bil foran fordi han kører 20 km i timen..
Og faktisk så er jeg også sådan en jeg hader når jeg kører på rulleskøjter, sådan en der synes det er okay at køre på vejen fordi cykelstien er elendig. Ligesom de der cyklister der kun kører mens der er "Tour de France", de der smålaskede mænd i alt for stramme cykelshorts, de kører midt på vejen fordi de tror det er okay at være pisse trælse.. Sådan står jeg på rulleskøjter..
I virkeligheden er jeg ikke bedre end andre. Jeg er faktisk sådan en jeg selv hader..
Så tænker jeg at der er 11 dage til jeg får nøglerne til min nye lejlighed, jeg har ikke engang en flyttekasse at begynde og pakke ned i, mit hjem ligner noget der er sprunget i luften, og så er jeg sådan en idiot der bare tror tingene nok skal gå.. Og det skal de sikkert også nok, men hvorfor skal de altid bare gå i sidste øjeblik?
Så er der det med min ankel, imorgen skal jeg til genoptræning, og jeg har det bare sådan, hvis fys'en rører min fod, så sparker jeg hende altså i hovedet! Den gør SÅ ondt! Og det er pisse træls, for jeg vil altså bare gerne ud og være en jeg hader på mine rulleskøjter! Lægen sagde det først blev næste år, og jeg kan ikke holde det ud!! Jeg lovede ham at jeg ville bevise at det blev løgn, men må nok indrømme at jeg snart ikke tror det længere..
Jeg har tudekiks ude i skabet.. Kæresten og yndlingssvogeren købte dem for en uge siden, og faktisk burde jeg snart æde en..

En hård opgave..

Idag var jeg ved børnepsykolog med min ældste søn, og det giver mig bare rigtigt meget.. Jeg har været bekymret fordi han bare har et hidsigt temperament, samtidig savner han sin far helt vildt, og ofte.. Min søn er med, og han skal som sådan ikke sige noget med mindre han har lyst, så han kan bare lege og så kan han lytte til det vi nu snakker om, hvis han vil.
Det fede ved det her er at jeg kan komme ud med alle mine tanker omkring mine unger, og i virkeligheden er det nok mig selv der giver, mig selv, de fleste svar. At komme ud med sine tanker omkring alting, får mig til at tænke endnu mere over det der kommer ud, og i virkeligheden giver det ofte de svar jeg kom efter.
Jeg vil bare så gerne at mine børn vokser op og bliver glade. Jeg har ingen forventninger til dem overhovedet, jeg er fuldstændigt ligeglad med om de bliver genier i skolen, og jeg er ligeglad med om de får en høj og lang uddannelse, det rager mig om de bliver rige. Det eneste jeg ønsker mig er at de bliver glade, at de får et godt liv, og så håber jeg at de engang vil synes at jeg gjorde det okay som mor!
Jeg vil så gerne give dem hvad min mor har givet mig, at de ved de altid kan komme til mig, at jeg vil lytte til dem, trøste dem og give dem råd! At de kan stole på mig.. Uanset hvordan de ender ud.. Jeg synes det er super svært med den ældste, for det første fordi han er en dreng, jeg ved jo godt at det forhold jeg har, og har haft til min mor, ikke bliver det samme han får til mig, fordi han netop er en dreng. Og så fordi, ja fordi han er den ældste, der er så store forventninger til ham.. Selvom jeg lige har sagt jeg ingen forventninger har til ham som sådan, så er der alligevel de små, dem der med selv at tage tøj på, at hjælpe med at rydde op, at smide tøjet til vask osv. Med ham her er der bare lidt større forventninger, fordi jeg ved han kan det.
Den mindste kan ikke så meget, den mellemste kan det meste og den ældste kan alting. Og han kan jo ikke alting, men han kan mere end de andre, derfor er lunten hos mig nok lidt kortere med ham, jeg ved han kan og derfor skal han gøre det. Den mindste ved jeg ikke kan, så jeg forventer ikke han gør det. Ved den mellemste bliver jeg glad når hun gør ting jeg ikke troede hun kunne, det gør jeg også med den ældste, men med mange ting er forventningerne større..
Jeg ved ikke om det overhovedet giver mening det her. Men jeg er bange for at min ældste vil synes jeg er en forfærdelig mor senere.. Det er jo ikke ham der har valgt at være mit første barn.
Men det er også derfor vi tager til denne her børnepsykolog, hun forstår hvad jeg mener, og hun kan sætte sig helt ind i hvordan min søn har det.. Min søn siger ikke så meget derinde, han leger og tegner, men jeg kan se at han er opmærksom, han lytter til det vi snakker om, og jeg håber virkeligt han vil kunne huske nogle af de ting jeg siger, sådan så han kan høre at jeg tænker på ham og virkeligt kun vil ham det aller bedste i hele verden!
Det er så svært, jeg vil så gerne vise mine unger hvor højt jeg elsker dem, at jeg vil gøre alt for dem, jeg kan sige det til dem, men det giver ingen mening, de skal mærke det og tro på det, og jeg aner ikke hvordan man gør. Jeg har 3 børn, men lige præcis med min ældste er jeg stadig 1. gangs mor. Jeg har aldrig haft en 5 årig, han er stadig mit første barn, og han er stadig den der skal lære mig at være mor, og for alt i verden skal han ikke føle sig som en prøveklud i forhold til de andre..
Uanset, det er noget af det klogeste jeg har læst, en kvinde jeg kender, hun har 4 børn, hendes ældste søn spurgte hende om noget med at elske, hun svarede ham at hun elskede alle sine børn, men at han var den hun elskede først. Det er så smukt og rigtigt, og det er det jeg vil fortælle min søn hvis han nogensinde spørger..

Jeg tror nok jeg har tænkt!

Har gået og tænkt lidt, tror jeg nok, jeg har hukommelse som en si i den her tid, det kan også godt være det er noget jeg har drømt. I hvert fald har jeg spekuleret på meningen med livet, og jeg ved godt jeg har skrevet om det før, men dengang tænkte jeg ikke nok, tror jeg ikke.
Men nu tror jeg nok jeg har tænkt lidt mere, og jeg er vist kommet frem til at der ikke er en mening med livet. Enhver er sin egen lykkes smed, og i virkeligheden handler det nok bare om at vi skal gøre hvad vi har lyst til, og egentligt, op i røven med hvad andre tænker.
Jeg ved jo godt at vi ikke bare kan gøre alt vi har lyst til, vi er jo nødt til at følge de love der nu engang er, og tænk dem er der jo også mange der bare skider på. Der er en jeg kender der siger at så længe man opfører sig ordenligt kan man tillade sig hvad som helst. Og det er så det jeg burde gøre!
Så er der den der igen, janteloven, i virkeligheden ikke en lov vi burde følge, men vi er danskere og vi gør det, vi skal satme ikke tro vi er noget, og dem der gør, de er nogle arrogante idioter... Eller.. Gu er de da ej! Det er ALLE OS ANDRE der er nogle idioter, vi er pisse misundelige på alle dem det går godt for.. Vi kan sidde og sige om en eller anden i SE og HØR, der har tjent kassen på at vise patter i Paradise Hotel, at hun er en klam kost, og at hun ikke fortjener det. Men hvem er det lige der er den kloge i det her? Det er da dåsen fra Paradise, prøv tænk hvor lidt hun har gjort for at tjene penge.. Det er da bare alle de andre der gider knokle røven ud af bukserne hver dag for at tjene det samme på et helt år, som dåsen tjener på et par billeder, taget på 2 minutter!
Vi er så misundelige på alle det går lidt bedre for end os selv, og helt ærligt, hvis vi nu vågnede lidt op og prøvede at gøre noget, prøvede at lade være med at være snæversynede, prøvede at se lidt ud over "det normale", prøvede at lade være med at SKULLE være Hr og Fru Danmark, gør livet til dit eget liv! Gør det du har lyst til, heeeele verden er åben, og det er ikke fordi jeg siger du kan tjene penge ved at være halvlasket og træls, og bare sidde på din flade hele dagen, hvis nu det er det du har lyst til. Men i virkeligheden er der nok ingen der har lyst til det, er der? Men muligheden for at leve det liv du har lyst til, den er der, og så er meningen med livet nok at finde ud af hvad du har lyst til og har det godt med!

kærester!

Jeg har gået og været trist det sidste stykke tid. Det handler alt sammen om det der med forventninger! Jeg tænkte at der måtte være noget galt med mig, jeg måtte være en mærkelig kæreste, eller også havde jeg sådan en.
Så jeg besluttede mig for at tage en snak med ham, for lissom at høre om det var mig der var helt gak. Jeg ved sq egentligt slet ikke hvad mine forventninger er, men jeg kommer fra noget hvor tingene var helt anderledes, og her forventede vi nærmest at vi hang sammen. Vi gjorde ikke noget uden at fortælle den anden det først, vi gjorde nærmest ikke noget i det hele taget uden hinanden. Det var kvælende, og vi havde stort set ingen venner ud over hinanden, fordi vi følte vi skulle stå til regnskab for den anden hele tiden.
Det er svært at komme ud af de her "vaner", også selvom der er gået så lang tid. Jeg skal virkeligt vænne mig til at de ting jeg gør og vil og kan, er helt okay, at der ikke står nogen når jeg kommer hjem og udspørger mig om alt muligt. At jeg bare kan sige, "nå nu smutter jeg", og så er det helt i orden, omvendt kan han sige at nu smutter han, og så er det også helt i orden. Jeg kan sige at jeg skal i byen på lørdag sammen med tøserne, og så er det helt i orden. Omvendt kan han sige det samme.
Selvfølgeligt er der grænser, men de grænser er nogle der alligevel forventes i et forhold, det vil sige der er tillid.. Sådan en tillid har jeg ikke oplevet før, og jeg skal selv lige lære at have den helt til ham også!
Det er faktisk helt vildt rart at jeg har taget snakken med ham nu, for der behøver slet ikke være de store planer og forventninger, vi kan hygge os og have det rart sammen, og det er egentligt bare det vi skal, vi behøver ikke forvente en helt masse af hinanden, for hvad skulle det være?
Det er dejligt at være nået hertil hvor jeg føler jeg kan slappe af. Tage en dag af gangen.

Store planer!

Til trods for mine forventninger der alligevel aldrig kan forventes alligevel, er det fedt at vide noget ingen andre ved! Der er noget jeg ved, som ingen andre i hele verden ved! Kun mig! I virkeligheden er det fortalt, men ingen tænker over det, og det er dét der er fedt! Folk er pisse ligeglade, de har nok i dem selv, og det har jeg også! Noget vil jeg gøre for mig selv, og det er først bagefter folk finder ud af hvad de ikke så og hørte!
Så nu vil jeg vente, se hvor længe jeg tør vente.. Det fede er også at fortælle alle jer der læser at der sker noget, der sker store ting i det her liv hele tiden, og denne her er en af de store for mig!

Nye forventninger der ikke er der..

At forvente og ikke forvente eller tro og håbe.. Kæft hvor er det en syg verden vi lever i. Jeg burde i virkeligheden ikke have forventninger til noget fordi jeg har lovet mig selv ikke at have dem.
Men alligevel så er de der.. Nu har jeg nok engang lovet mig selv at jeg er ligeglad, at jeg skal glemme det, og så lade være med at forvente noget som helst. Ikke engang af mig selv, for de forventninger kan jeg ikke engang leve op til heller..
Gad vide hvad forventningerne fra de forskellige mennesker jeg kender, er til mig selv? At jeg bare er der? At jeg bare er sådan en der i virkeligheden bare sidder og venter? Venter på at nogen får brug for mig? Og hvad skal jeg så forvente jeg kan forvente af mig selv, hvis så der virkeligt ER nogen der får brug for mig? Er jeg der så? Det burde jeg jo være..
Hvem kan jeg så forvente det samme af?  Og bør man overhovedet forvente sådan noget af nogen overhovedet? Hvad nu hvis man igen bliver skuffet?  Fordi man igen forventede noget der ikke var nogen der levede op til? Så er den der igen. Man kan jo ikke lukke sig inde i sin egen skal af glas og lade være med at forvente noget af nogen overhovedet. Men kan man ikke godt lade være med at have store forventninger? Men hvad er så store forventninger? I virkeligheden har jeg slet ikke ret store forventninger, men der er altså alligevel nogle mennesker jeg troede man kunne forvente noget af.. Men det jeg fik var måske hvad jeg forventede, og ærligt talt, kan jeg så tillade mig at blive skuffet? 
Når jeg keder mig kommer jeg til at tænke, at spekulere, sådan er det altid. Idag har jeg kedet mig ekstra meget, og spekuleret ekstra meget..  Måske kunne jeg holde op med at tænke.. Men hvis jeg holder op med at tænke, så holder jeg op med at spekulere, og hvad så? Så forsvinder mine bekymringer, og så forsvinder mine forventninger måske også.. Kan man få en pille så man holder op med at tænke?
Og hvor ville jeg så ende? Jeg gad igen godt at kunne se ind i fremtiden, se hvad den bringer, og se hvor jeg skal hen. Lige nu aner jeg det ikke og det irriterer mig at jeg ikke har nogen kontrol over mit liv..

Too much love will kill you..

Sidder alene fredag aften.. Føler mig sådan lidt, nej meget alene.. Jeg har ingenting at lave, jeg gider ikke se film, og jeg har ingen steder at tage hen!
Jeg har hørt det er sundt at kede sig.. Jeg har ryddet op, støvsuget, vasket gulv, tømt og fyldt opvaskeren og er igang med at vaske nr. 2 maskine tøj! Jeg må være max sund nu..
Jeg er trist og i virkeligheden er jeg nok skide ked af det.
Det er ikke småting jeg har hørt de sidste dage, og det er store beslutninger og store planer der er gået hen og blevet helt ubetydelige..
Man kan ikke sige undskyld for ting der er sagt og ment, de sidder der, og det vil de gøre hele tiden.
Jeg læste noget for nogle dage siden. Prøv at smadre en tallerken, kig på den og se hvad du har gjort, sig så undskyld til den, bliver den hel igen? Næh.. Kan du se meningen?
Når man ikke engang kan føle sig bedre værd end det man udsætter sig selv for, er man så overhovedet mere værd end det?
Jeg ved det ikke..
Det var jo nu jeg skulle være glad, i hvert fald gladere.. Lige nu starter en sang på min playliste.. "Too much love will kill you"..
Han synger, "I feel like no one ever told the truth to me, about groing up and what a struggle it would be!".. Det er lige præcis sådan jeg har det.. Der er aldrig nogen der har fortalt mig at livet skulle være en kamp. Hvad fanden bliver man sat i verden for?
"Too much love will kill you if you can't make up your mind!".. Jah..
"Your headed for disaster cos you never read the signs.." Og det er lige det.. Når man tror det hele er godt, eller i det mindste håber det, så vælter det..
I virkeligheden passer hele sangen på mit liv.. Man prøver at finde ud af hvor det startede, hvor det gik galt. Men jeg kan ikke finde ud af det. Jeg troede, at når jeg var væk fra det jeg havde, så ville alting blive godt, i virkeligheden startede bare en ny rutsjetur.. op og ned op og ned..
Jeg gider ikke være ked af det længere.. Jeg gider ikke 1 skridt frem og 2 tilbage længere.. Jeg gider ikke love nogen noget, jeg gider ikke loves noget, jeg gider ikke håbe længere, og jeg gider slet ikke at tro! Jeg har sagt det før, man kan ikke stole på nogen, og der findes ikke lykke. Og lige når man begynder at have et håb på at det findes, lige når man synes man begynder at mærke den, så kommer det lige tilbage i hovedet på en, og så husker man!
SÅ man skal være en sten, iskold, ikke tro på noget, ikke stole på nogen og ikke håbe på det bedste i folk. Det findes ikke!
Jeg lovede mig selv at prøve og leve, prøve at se på hvad jeg havde og være glad for det. Prøve at stole på at de mennesker kun ville mig det bedste.. Det tror jeg de vil endnu, men enhver er sin egen lykkes smed, der er ingen der kan hjælpe andre! Man kan kun hjælpe sig selv, og nu vil jeg hjælpe mig selv.. På den ene eller anden måde..
http://youtu.be/OpnylrJQ1rk

Løven med dragevinger af granit og iskold.. en dag

Man skal være stærk i det her liv.. man skal opføre sig som om man er det hele tiden, og man skal virke som om man har styr på tingene! Man skal have kontrol, og selvom man ikke har den skal man virke som om man har det alligevel. Man skal virke som om man altid er glad, ingen problemer har og kan klare hele verden. Man skal være en god veninde der er der hver gang der er problemer. Man skal kunne hjælpe andre, altid kunne sige noget der kan give et lille smil.. Man skal være lavet af sten, hele vejen igennem!
I virkeligheden skal man være en kold skid, være ligeglad, ingen følelser have, men alligevel virke som om man har styr på det..
Så hvordan lærer man at være sten hele vejen igennem? Ikke kun at være lavet af sten udadtil?
Lader man så bare alle dem være der tror man er det?
På den måde slipper man for at blive ked af det. Hvem kender så mig? Dem der tror jeg kan holde til hvad som helst, og stadigvæk er stærk, eller dem der ved at det i virkeligheden ikke er sten udadtil men glas?
Jeg er kun et menneske, og et lille et af slagsen.. Jeg er ikke lavet af sten, alt det jeg har været igennem har gjort mig til glas! Tyndt skod glas og der skal intet til før det går i stykker..
Jeg ved ikke hvor meget man skal igennem for at blive til sten.. Men en dag håber jeg jeg bliver det.. En kold skid.. is kold.. når jeg når dertil er der ingen der kan røre mig, ingen følelser, intet overhovedet.. Der er nogen der siger man er et produkt af det man har været igennem,  så jeg må være godt på vej.. Jeg bliver den løve med dragevinger, lavet af granit, kold som is! Og de der fortjener det vil vide det.. Der er rent faktisk mennesker der bekymrer sig.. de kan heller ikke holde til det!!

Lad være med at kalde mig Nik og Jay!

Hvad man ikke dør af gør en stærkere! Jeg tror jeg har skrevet det før, og jeg VED jeg ender med at blive mega stærk en dag! Det der med at livet bare kører, alting er perfekt, og så BANG så får man lige et slag i hovedet. Det kommer altid uventet, de der ting som får en til at vågne op og indse hvad man har!
Det er ikke fordi jeg siger man ikke skal drømme, selvfølgeligt skal man det. Og jeg har også store drømme selv. Men somme tider skal man lige stoppe op og se på hvad man har, ikke hvad man ønsker at have. Måske er det man har godt nok?
Igår var jeg ude og besøge min mormor, hun er meget syg, dement og i det hele taget har hun det ikke godt. Der er også sket noget andet der har fået mig til at tænke.. Tænk når man engang bliver så syg at man ved der ikke er længe tilbage. Vil man så ikke ønske at man har fået det bedste ud af det man havde? Jeg ville være forfærdeligt ked af det hvis jeg lå der og viste jeg kunne ha gjort noget bedre, hvis jeg nu var gået glip af noget.. Noget der var lige for næsen af mig, men som jeg måske ikke så fordi jeg måske var sur lige i det øjeblik?

Vi vil alle sammen se vores børns første skridt, høre deres første ord, se deres første smil.. Alle de der små bitte ting, og for andre har de ikke den store betydning, men det har de for forældrene, og det er jo ikke fordi det er ting der ikke sker igen, men den der første gang de gør dem, de er SÅ vigtige! Og i virkeligheden, så er det nok de små ting i livet der er de vigtige! Et knus, et kys et kompliment der ikke var ventet. Det er dem vi kan leve på.
Jeg drømmer også om masser af penge, et stort hus, et fedt liv i det hele taget.
Men lige nu må jeg "nøjes" med hvad jeg har, og så stoppe op og se at det faktisk er godt det jeg har!
Jeg har en skøn kæreste, verdens mest fantastiske forældre, 3 børn der bare er ALT!
Da min datter kravlede op til mig i mandags og sagde "Mor jeg har savnet dig!", det er DE ting der betyder noget, det er dem jeg vil huske. Når de kommer og giver krammere og man kan mærke den der helt stikkende følelse indeni, ren kærlighed!!
Lidt den samme følelse når jeg er ked af det, mine forældre trøster mig, tanken om at vide de er der, uanset! Det er dem jeg vil huske..

Følelsen af at være en del af noget godt, også selvom man bare sidder og ser film, man behøver ikke altid sige så meget, man behøver i virkeligheden ikke gøre ret meget for at vise at man holder af nogen!
Der var engang en på Facebook der skrev at han simpelthen ikke forstod alle de kæreste par der evigt og altid skulle ytre sig om hvor højt de elsker deres helt fantastiske kærester! Og det jo ikke fordi jeg ikke synes man må skrive at man er glad for noget på Facebook, det skal jeg i hvert fald nok være den sidste der skriver! Men man skulle nok tænke over andre måder at vise tingene på! Jeg tror vi er vildt dårlige til at fortælle hvordan vi har det. Hvis nu man mødte nogen der spurgte "hvordan går det?", og man så svarede "tjah det går helt af helvede til!".. Hvad ville folk så sige? Man svarer altid "Stille og roligt" eller "jo det går fint hva med dig?".. Hvis man nu nogle gange fortalte hvordan man virkeligt havde det, hvis man virkeligt var rigtigt glad, fortalte hvorfor man var glad og hvad der var sket for at man var blevet så glad. Eller hvis man virkeligt var ked af det, så fortalte det også!
Og det er ikke fordi jeg siger man skal gå ned i Brugsen og fortælle kassedamen at ens mormor er ved at dø, men man kunne måske se hvem der virkeligt var der for en når tingene var noget lort, hvis man prøvede at fortælle hvordan man havde det?
Husk for pokker at fortæl folk hvad de betyder!! At elske er et stort ord, men hvis det virkeligt er det man føler, så brug det for pokker!! Og ikke kun på Facebook..

Det her kunne lyde som en Nik og Jay sang, Lev mens du gør det, elsk mens du tør det.. Jeg håber satme bare jeg er mindre belastende end de to!
Det ER de små ting i livet.. Det er bare en skam man skal så langt ned for at opdage dem..