søndag den 8. september 2013

NY start i røde sko? Med ondt i armene!

NÅÅÅH! Imorgen er der en uge til jeg flytter, en helt ny start, en helt ny lejlighed som KUN er min, der har ingen ekser været, der er ingen der har bestemt hvordan tingene skal være, og der er KUN mig der kommer til at bestemme det! Jeg tror kraftedme jeg maler alle væggene guld og lilla!!
Det er SÅ vildt, jeg har aldrig haft min helt egen lejlighed, eller, altså jeg ved godt jeg har den jeg har nu, og jeg ved godt det kun er mig der bor her nu, men eksen har ligesom også boet her, og jeg hader at være her, jeg har ikke gidet gøre noget ved stedet, for det har bare været en mellemlanding til det her!
Jeg får 1 helt ekstra værelse, og et ekstra toilet og alt muligt!!
Så det bliver en ny start, og den indebærer en del nye ting. En ny mig! Håber jeg da.. Eller en nyere mig! Jeg har købt nyt protein pulver, og jeg starter så snart posten kommer med det. Kæresten har tilmeldt sig et træningsprogram på nettet, og jeg starter ligeså stille med noget opvarmnings elastik noget, og det gør ondt.. Det gør pisse ondt! Men jeg bliver den stærkeste mor i hele verden! HA!
Jeg mangler at min ankel bliver ok igen, den er fucked. Men jeg håber det alt sammen virker!
Så er jeg gået igang med at pakke, jeg startede med alle mine sko, og nu har jeg ikke flere sække, jeg har heller ingen flyttekasser, så nu er jeg gået i stå igen. Jeg forstår ikke helt hvor alle de sko kommer fra, og det er med blødende hjerte at jeg nu har sat nogle af dem til salg.. Men altså.. Jeg har fundet et nyt par på nettet, og de er simpelthen SÅ fede! Og de er røde, og jeg har faktisk ingen røde sko, og hvis nu jeg sælger 2 par sko, så burde jeg faktisk købe 1 par nye, bare for at der ikke bliver helt tomt.. Ikke?
I virkeligheden så skulle jeg jo fejre mit nye jeg med røde sko, fordi jeg faktisk kunne blive hende med de røde sko! En helt ny en med nye røde sko, og jeg tænker også at når nu jeg taber mig så meget, og skal holde fødselsdagsfest 20 kg lettere, så ville røde sko være HELT perfekte at tage på. Og i virkeligheden, så kunne det være en forskudsgave til mig selv? I virkeligheden har jeg slet ikke penge til de sko, så jeg må bare lade være, og sukke dybt, og ha ondt af mig selv.. og ondt af mine arme, de gør ONDT!
I virkeligheden er jeg overbevist om at træning ville være nemmere i røde sko.. Faktisk burde alle der træner have røde sko..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar