Jeg tror jeg er en kork prop!

Der er sået tvivl ved mig som mor, og jeg er pisse ked af det. Jeg er pisse sur og jeg er mega skuffet. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at nogen kan være så ussel og komme med så grove anklager som jeg har fået, helt alvorligt, jeg har sq fået af vide at man ikke mener jeg gør det bedste jeg kan. At grunden til tvivlen er så jeg kan få et skub i den rigtige retning.
Men helt alvorligt, så har tingene aldrig gået bedre end de gør nu, og jeg står helt uforstående overfor alt det her. Mine unger trives, de er glade og de er dejlige!
Nej jeg er ikke rig, og jeg har sq ikke råd til at gå ud og købe mærketøj og alt muligt dyrt alting. Men jeg er fuld af kærlighed til dem, og der er INGEN der skal tro noget andet. Og de mangler ingenting! Jeg har ikke råd til at tage på dyre ferier og ophold i Lalandia og alt sådan noget med mindre jeg sparer op i lang tid, men jeg har tid og overskud til at være sammen med mine børn, jeg har tid og overskud til at tale med dem, og lytte til dem! Oveni det her har jeg verdens bedste familie og verdens sødeste kæreste, de er der alle sammen for mine unger også, og jeg er ikke i tvivl om at var der noget at sætte en finger på, så var der nok nogen der skulle påpege det.
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal tage det her, dem anklagen kommer fra, ved lige præcis hvad der er sket og hvad vi har været igennem, derfor står jeg helt uforstående overfor hvordan de kan vende på den måde.. Jeg ved som sagt ikke helt hvordan jeg skal tage det her. Jeg er død ked af at der endnu engang er sået tvivl ved mig som mor, at der er tvivl om hvorvidt mine børn trives, og at ordet omsorgssvigt er inde i det her, det er forfærdeligt.. Jeg er rasende over det her, men jeg har intet at skjule, jeg ville lukke hele verden ind i mit hjem og i vores liv for at vise at mine børn er glade og har det godt. Og det ender det jo nok så med at jeg skal gøre.
Jeg kan blive så sur over at folk gider bruge tid på mig, når der sidder børn ude i landet der virkeligt har det skidt, og som bare bliver ladt til dem selv, at der sidder forældre derude i verden der ikke kan finde ud af at give deres børn kærlighed, som vitterlig svigter deres børn.. At der så skal bruges tid på.. Endnu engang, at lukke en sag uden hold i.. Hvor der i virkeligheden kunne være reddet andre børn.. Det gør mig gal..
Men jeg kan intet gøre, for jeg vil ikke skjule noget, og det kan jeg heller ikke.
Jeg ved sq godt jeg har haft det svært, og jeg ved sq godt jeg har haft det hårdt, men jeg følte og føler at tingene vender nu. Men som altid, what comes up must go down, sådan er det altid. Jeg skal aldrig helt op over vandet, for så kommer der en str. 47 og sparker mit hoved ned under overfladen én gang til..
Men den her gang kan jeg se lyset deroppe, og der er ikke langt.. Sådan har det aldrig været før, jeg rammer ikke bunden mere som jeg plejer, jeg ryger kun lige ned.. Gad vide om man ender med at blive en kork prop af det her.. At man lærer at svømme, at flyde ovenpå så man aldrig mere rammer bunden?

At fortjene det!

Tanken om at jeg har fortjent det her kommer tættere og tættere.. Tanken om at jeg i virkeligheden har fundet lige præcis det jeg ledte efter, det der er rigtigt for mig, og det jeg HAR fortjent den er lige om hjørnet.
Men kender I ikke godt det, man kan sidde og kigge på en person og tænke "hvad pokker laver han her?!", sådan har jeg det når jeg kigger på min kæreste.. Ikke som i at jeg ikke gider han er her, men som i, hvad vil han med mig.
Det fylder virkeligt meget for mig at der er en der er kommet og har sagt at det ikke betyder noget at jeg har 3 børn, og at jeg ser ud som om jeg har født de her 3 børn, at jeg er lidt gak i låget engang imellem og at jeg ikke er perfekt, men heller ikke prøver på at være det.. Og at han så er den han er, det er for mig lidt utroligt.
Man kan nøjes med mange ting, men har man i virkeligheden fortjent bare at nøjes? At sætte sig ned og stille sig tilfreds med ting man i virkeligheden ikke er tilfreds med. Måske fordi man tror man ikke fortjener bedre end det. Det er nok sådan jeg har levet. For jeg føler mig i virkeligheden ikke bedre værd end at jeg nok kunne nøjes. Jeg har så mange ting i mit liv som kunne gøre det lidt svært for andre at leve med mig, jeg mener, jeg har 3 små børn, de er lidt en mundfuld somme tider, og det kræver sine nosser at klare en hverdag med dem når man ikke er vant til det. Oveni det så roder jeg, jeg er verdens største rodehoved. Og så er jeg mega dårlig til at få tingene gjort.. Jeg er sådan en der bare lever med det jeg har, og så lader jeg være med at gøre tingene færdige, for jeg kan sagtens leve med halvfærdige ting, så længe jeg kan det..
Jeg er nok vant til bare at nøjes.. Nøjes med en halvfærdig lejlighed, fordi jeg er en tumpe til at spørge om hjælp, så lader jeg hellere være, og nøjes med at se på noget ufærdigt. Jeg gider ikke være til besvær, så jeg nøjes med at lade være med at spørge om hjælp, gør de ting jeg selv kan, og lader resten stå..
Så jeg har lidt svært ved at her nu er en der godt vil hjælpe mig, og som gider gøre det, ikke fordi tingene nødvendigvis er sjove, men fordi det er rart for os alle sammen at tingene er ordnet, sådan så det er rarere at være her..
Jeg har lidt svært ved at forstå, at han tog mig og de to store unger med på fisketur den anden dag, og svært ved at forstå at hans tålmodighed er så stor at han ikke bliver irriteret over de spørgsmål der altså kommer fra så små unger.. Svært ved at tro på at han virkeligt er så god som han viser..
Det er måske i virkeligheden det.. Jeg har svært ved at tro at jeg har fortjent en der er så god som ham..
Men hvem fanden fortjener ikke det bedste? Er der nogen der bare skal nøjes? Selvfølgeligt er der ikke det.. Men vi gør det fordi vi ikke tror vi er bedre værd..
I virkeligheden tror jeg at jeg er det her værd.. Jeg skal også bare lige tro helt på at det er virkeligt, at det virkeligt kan være sådan her.. At der findes en der vil det bedste for mig, en der vil mig, en der vil mit liv, mine børn og HELE mig.. Jeg er en pakke, og den indeholder mange ting.. At ha fundet en der vil HELE pakken, og ikke mener at han skal nøjes fordi der måske er nogle ting i pakken han ikke lige havde regnet med.. Det er stort.. Og det er svært for sådan en som mig at forstå..
Men jeg vil leve, og jeg vil se om jeg kan lære at forstå.. Ting tager tid.. Men jeg tror i virkeligheden at den her tid det kommer til at tage at forstå.. Det bliver en god tid.. En glad tid.. Det er dejligt!

På en lyserød sky i en lille bitte forelskelses bobble!

Argh! Jeg er blevet sådan en jeg selv hader.. Endnu engang!
Sådan en der svæver rundt på en lille lyserød sky i en lille bitte bobble.. Sådan en der er smaskhamrende forelsket, og som render rundt med et stort smil på hele dagen fordi man har sommerfugle i maven, og sådan en der ikke kan kigge længe nok på ham man er forelsket i, røre nok ved, kysse nok på og bare i det hele taget være sammen med!
Jeg er blevet sådan en der går rundt og fletter fingre og kysser alle mulige steder.. I virkeligheden er jeg blevet sådan en jeg selv var ved at brække mig over!.. Faktisk er jeg nok blevet sådan en jeg var misundelig på.. Men sådan en jeg sagde jeg var ved at brække mig over.. Fordi jeg ikke selv havde det!.. Det har jeg nu..
I nat drømte jeg at han sagde til mig at vi kun kunne se hinanden 77 dage om året.. Totalt dumt.. Men jeg vågnede altså så op imorges og der stod han og var ved at tage tøj på.. Jeg gik helt i panik og nærmest råbte hvor han skulle hen..Han gloede temmeligt dumt på mig og sagde at han bare var på vej ind i stuen for at drikke kaffe..
Jeg er lidt i panik, for jeg vil helst bare nyde det her, være så glad, bare ha lov at være i min lille bobble, men jeg kan sq ikke rigtigt finde ud af det.. Jeg er hele tiden bange for at der sker et eller andet uventet, så vi ikke længere kan være sammen. Jeg går hele tiden og forventer at tingene ikke kan være gode. Jeg går hele tiden og bilder mig ind at jeg ikke har fortjent det her, og jeg kommer nogle gange til helt at tro på det.. Jeg tænker hele tiden på at det ikke kan passe at nogen kan behandle mig så godt, være så sød mod mig, og virkeligt virke som om han mener alt hvad han siger.. Han er god ved mine unger, og de er virkeligt glade for ham.. Det jo mig.. Mig alting går galt for.. Mig alting aldrig fungerer for, og gør det det, så skal det nok gå ned ad bakke lige om lidt igen.. Jeg gad virkeligt godt bare at nyde livet og det jeg har lige nu, men der er altid noget i mit hoved der siger at det jo er MIG det handler om.. Og jeg er bare uheldig, og ikke særligt heldig.. Jeg er små tyk, lidt underlig, siger nogle mærkelige ting.. Og så har jeg 3 unger.. Jeg roder, og så kan jeg godt lide at sove.. Jeg er totalt morgengrim og måske snorker jeg også lidt.. Og alt det her bliver der ikke sagt noget til.. Tværtimod får jeg af vide hvor dejlig jeg er.. Og det er nok det jeg ikke kan tro på.. For hvem pokker skulle synes det?
Men for pokker hvor er han dejlig.. Som i virkeligt dejlig!!

Sov godt mormor!

Min mormor har fået fred.. Idag er det en uge siden jeg var ude og sige farvel til hende.. Morgenen efter, kl. 6. 35 fik hun endeligt ro.. Hun nåede at blive 90 år i sidste måned.. Hun skulle ha haft fred for længe siden, det var slet ikke værdigt for hende at leve længere til sidst. Hun lå bare, død syg og de sidste dage var der stort set ingen kontakt. Jeg har aldrig set nogen så tynd og hjælpeløs, og jeg ønsker virkeligt ikke for nogen i hele verden at skulle ende sådan.
Jeg elskede min mormor, og jeg vil huske hende fra da hun var frisk og glad.
I torsdags blev hun bisat, det var så fint.. Jeg ved hun ikke ville ha ønsket vi var så kede af det, jeg tror i virkeligheden hun sidder et eller andet sted og skælder ud, fordi hun ville ha vi skulle være glade for at hun er et bedre sted nu! Faktisk tror jeg at hun, min oldemor og min farmor sidder et eller andet sted og drikker sjusser og taler om hvor gak hele det her liv var!
Jeg havde min ældste søn med til bisættelsen, og jeg var egentligt lidt i tvivl om han kunne klare det.. Men på den anden side tænkte jeg at det nok var godt for ham, han skal jo opleve det på et eller andet tidspunkt, og så er det nok sundt at vide at der både er liv og død.
Han var så dygtig, men det var svært for ham at alle vi andre var så kede af det, og det endte da også med at han sad ved mig, og så græd vi sammen. Bagefter tog vi over og købte mini isvafler, sådan nogen som han kunne huske at hans oldemor havde til ham når han besøgte hende.. Han fortalte at han savnede hende, og fortalte mig hvad han kunne huske om hende.. Vi aftalte at om aftenen skulle vi gå ud på vores altan og finde hendes stjerne på himlen, og så synge en sang for hende.. Han er nok den eneste af mine unger der vil huske hende rigtigt, og det er jeg faktisk stolt af.. Han er også den eneste af mine unger hun har holdt som baby, og jeg er stolt af det billede jeg har af da hun så ham og holdte ham for første gang... Og nu er jeg stolt af at han var med til at sige farvel en sidste gang..
Min mormor døde på en søndag, jeg ved at søndage betød rigtigt meget for hende.. Hun ønskede at jeg skulle få et søndags barn, og det fik jeg, min datter er født på en søndag, og jeg kan huske hvor stolt hun var da jeg ringede for at fortælle at hun nu havde fået et søndags oldebarn. Nu fik hun fred en søndag, og det ved jeg ville betyde meget for hende..
Sov godt mormor, jeg ved vi ses igen..

Im in loooooove!

Hvor kan alting ændre sig på få dage.. Jeg har været på date, og daten er her endnu! Jeg har slækket på mine "krav" og været på date med en på 27.. Havde aldrig troet jeg skulle gå under 30.. Jeg har faktisk fundet en fyr der er helt perfekt!... Jah okay, så godt kender jeg ham heller ikke endnu.. Men jeg har faktisk fundet sådan en der får mig til at føle mig som en genert teenager igen.. Sommerfugle i maven hver gang der kommer en sød SMS, sommerfugle i maven hver gang jeg ser på ham..
Og vi VAR som to 14 årige, ville begge riiigtigt gerne, men ingen af os turde gøre noget, vi snakkede og snakkede og snakkede, og endte ikke engang med så meget som et knus da vi sagde farvel første gang. 2. date snakkede vi og snakkede vi og snakkede vi, og ingen af os turde alligevel rigtigt noget.. Men så blev det til lidt genert holden i hånd, og et lille kys og iiiiiiiiih!.. JOW jeg er teenager igen!
Han er sød, og han er lækker, og han er bare dejlig!.. Han vil mig, og han vil mine børn, han vil hele pakken.. Nåh ja, og så har han bare verdens sødeste hund hehe.
Jeg har tænkt meget over de følelser, den her teenage følelse, jeg kan slet ikke huske jeg har mærket den før..
Men jeg er bange, jeg er bange for at blive såret, så jeg passer på.. Jeg vil bare så gerne leve mig helt ind i det, men jeg tør ikke rigtigt.. Jeg vil bare så gerne tro at der findes en der virkeligt vil mig, og alt hvad jeg er og har. En der ikke er bange for at jeg har de 3 unger, som altså kan være en mundfuld for selv den stærkeste.. Men følelsen af at det her kan være rigtigt, den er tæt på..
Det er spændende det hele.. Alting er.. Lige nu virker fremtiden slet ikke så slem, og lige nu er jeg faktisk glad!
Jeg tror kraftedme jeg er forelsket.. Rigtigt godt gammeldags teenage forelsket!

Min facade..

Jeg hader mennesker der skal analysere alting, men somme tider kan man lære lidt om sig selv af de folk.. Jeg prøver at være hende den seje der, hende med den hårde attitude, hende der tør alting og tør se ud som jeg har lyst. Eller prøver.. Det er sådan jeg gerne vil være. Kold i røven! Sådan en der kan klare alting, sådan en der i virkeligheden ingen følelser har.. Sådan en der kan pisses på, læsses af på og grines af, uden jeg bliver mærket af det.
Det er stenen, det er den sten jeg gerne vil være.. Eller hvad?
Er der i virkeligheden nogen i hele verden der gerne vil være sådan?
Er der nogen i hele verden der gerne vil behandles sådan?
Næih..
Facade.. Det er det alt sammen.. En facade sådan så det ser ud som om jeg kan klare alting. En facade så det virker som om jeg ikke bliver mærket af noget. En facade der ser ud som om jeg ikke har svært ved at komme videre når jeg er blevet trådt på.

En facade der viser at jeg ikke er ked af det, når jeg i virkeligheden aldrig har været længere nede..
En facade der fortæller at jeg har det godt, når jeg i virkeligheden aldrig har haft det værre..
En facade der ikke græder, når jeg i virkeligheden føler at jeg kunne drukne i mine egne tårer..
En facade der siger at jeg ikke har brug for kærlighed, når jeg i virkeligheden er ved at kvæles i ensomhed..

Jeg er ikke en sten, jeg kan ikke bare komme videre, jeg kan ikke bare lade være med at græde.. I skal se mig når jeg er alene.. Og lige nu føler jeg mig rigtigt meget alene.. Jeg kan godt grine i jeres selskab, og jeg kan godt lade som om at alting er godt. Jeg kan godt lade som om at jeg er sej, og kold.. Men det er jeg ikke.. Jeg føler det som om jeg er én stor følelses bombe.. Det gør ondt et sted hvor det aldrig har gjort ondt før, min mave er en stor knude.. Følelser folk er ligeglade med.. Fordi de tror jeg kan klare hvad som helst.. Det kan jeg ikke..
Når man er sådan, når man lader som om man kan klare alting, så gør man nogle dumme ting for at vise at man ikke lader sig mærke, at man bare kan komme videre uden at blinke.. Og jeg har gjort nogle dumme ting.. Nu gør de så ondt at jeg ikke føler jeg kan være i min egen krop.. Nu er jeg blevet ramt af min egen facade.. Fordi jeg selv begyndte at tro det var mere end bare det, en facade.. Fordi jeg troede jeg kunne klare alt..
I virkeligheden er jeg ikke hverken stærk eller sej.. Jeg er ikke hverken glad eller kold.. Jeg er bare et menneske..

Hvad siger ræven!!

Det er bare op og ned.. Men nogle gange er man bare nødt til at sætte sig ned og tænke over tingene, jeg synes der er sket mange ting der bare ikke er sjove her på det sidste. Men jeg er nødt til at tænke over at visse valg får visse konsekvenser. Jeg kan sætte mig ned og fortryde, eller jeg kan sige til mig selv at tingene er som de er. Jeg kan ikke sætte mig i andre folks sted, og jeg kan ikke lave deres valg om, selvom deres valg gør ondt, rigtigt ondt.. Så kan jeg ikke gøre noget for at ændre det. Jeg er en people pleaser, og jeg gad bare godt at alle havde det godt. Men jeg kan ikke redde hele verden.. 

Jeg er ked af det, men jeg er nødt til at prøve og komme videre..

Jeg har mine unger, og hver gang jeg ser på dem ser jeg en grund til at kæmpe videre, der er nogen der KAN være i mit liv, men mine børn SKAL være der.. Og jeg SKAL være der for dem!

De siger simpelthen så mange sjove ting hver dag, og hver gang der kommer noget nyt, kommer det der lille stik i hjertet. Hver gang nogen siger at de ligner mig, bliver jeg stolt, og alligevel lidt bange, bare de ikke bliver ligeså gak som mig!

Min datter vil rigtigt gerne ha piercinger ligesom mig hehe, det kan hun jo ikke som 3 årig, men huller i ørerne kan hun få når hun bliver 4!

Min mindste dreng er en rigtig bølle, han er næsvis og lidt en bisse for tiden, men hver gang han smiler smelter mit hjerte fuldstændigt! Når han siger "mysser" og vil ha kys, er det bare fantastisk!

Min ældste kom idag kørende på cykel og begynder at synge et eller andet. Jeg kender ikke så meget af de sange mine børn synger, jeg hører ikke det musik de hører i børnehaven og hos deres far, måske er det lidt derfor jeg somme tider bliver temmeligt overrasket, han sang: "WHAT THE FUCK SAKE!!", jeg tænkte bare, hvad fanden sker der! Siger til ham at det der gider jeg faktisk ikke høre, så kigger han ligeså overlegent på mig og siger, "jo mor, for det her fuck, det er faktisk ikke et bandeord!", jeg spørger ham hvad pokker det så er, og han svarer "jamen det er fordi det kan betyde to ting, det ene er et bandeord og det andet betyder HVAD SIGER RÆVEN!".. (What the fox says!").. De der tidspunkter der, for fanden altså!! Jamen han har jo ret hehe! Så hele vejen ned i Brugsen kunne man høre en 5 årig synge temmeligt højt "WHAT THE FUCK SAKE!!" og jeg kunne ikke rigtigt gøre noget, han sang jo egentligt bare om en ræv ha ha!

Det virker!

Er så småt ved at komme på plads, og jeg er vild med det her sted.. Faktisk kan jeg mærke at jeg er ved at blive glad igen. Mine unger er rolige, godt nok er der gang i den, men det er vel hvad man kan forvente med 3 styks! Uanset så er de dejlige og jeg er bare pisse glad for hvordan de er.. Jeg elsker at sidde og tale med dem når vi spiser aftensmad, og jeg elsker at høre hvad de har at fortælle af sjove ting. For der kommer eddermame mange sjove ting ud af de små! Selv den bette der kun er 1,5, er begyndt at fortælle sjove historier, og man skal satme høre efter når han begynder, men det hjælper ligeså stille, og det er ren hygge!

Jeg kan mærke jeg lever hehe, jeg er godt nok træt om aftenen når de endeligt er puttet, men det er rart! Jeg føler der er tid til dem nu, og jeg føler jeg har overskud til dem.. og vi hygger os!

Jeg har ikke længere kæreste sorger, i virkeligheden er jeg ved at nå dertil hvor jeg kan se det var det aller bedste. De ting der blev sagt til sidst, det er bare for meget, og jeg vil ikke trædes på! Om man kan være venner det ved jeg ikke, det håber jeg da, men det skal ikke kun være for min skyld, og jeg nægter at pine mig selv længere.. Jeg er videre og sådan er det bare!

Er gået igang med min træning for alvor, det er blevet sådan at jeg nærmest får abstinenser om aftenen inden jeg kan komme igang hehe, det er faktisk en fed følelse og jeg kan mærke det virker, jeg er øm overalt og selvom jeg havde sagt jeg ikke ville på vægten før om lang tid kunne jeg alligevel ikke lade være idag, og det virker! Den fortæller mig, ligeså meget som jeg kan mærke det, at det virker!

Jeg BLIVER verdens stærkeste mor, jeg kan mærke jeg er stærkere, jeg kan mærke jeg kan holde til mere, og jeg kan mærke jeg har mere energi og overskud til små ting jeg ikke gad før.. Jeg har mod på at gøre nye ting, både træning og andre ting.. 

Alting går fremad nu, og sådan vil jeg bare gerne ha det skal blive ved med at være!

SÅ lever Fernando igen Misse!!

Eeeeeeej men altså! Jeg har fået en baby! En helt ny lille baby!! En baby rotte!! Nu har jeg bare villet det her SÅ længe. Har engang opdrættet marsvin og rotter, og jeg har sq lidt savnet de små dyr.. Så nu tog jeg beslutningen og bestemte at jeg ville ha en rotte igen!
Så nu har jeg købt lille bitte Fernando! For det hedder han, en lille bitte puller nuller, der bare er så kær!!
Ungerne har talt om kæledyr så længe nu, og I ved, "alle de andre har", den hører jeg så tit. Men jeg har allergi for de fleste dyr, så det duer ikke. Men rotter, har jeg haft og ved jeg kan tåle dem, så nu skal ungerne bare lige finde ud af at halen altså ikke er en farlig slange, og at den altså ikke skal hedde Mille, selvom min datter synes det, og altså heller ikke Pind som min søn mente. NEJ Fernando, fordi sådan var det ikke da Fernando levede! Men det gør han nu!!
Han skal være sådan en rigtig kæle fidus, som skal sidde på min skulder i tykt og tyndt! Helt sikkert vil jeg altid kunne få en plads i bussen hvis jeg har ham med! I virkeligheden er det fantastisk med rotter, for de æder edderkopper, så i virkeligheden har jeg fået min egen lille vagthund! Han er godt nok i bur, men jeg skal nok få ham lært at når jeg siger.. eller.. altså hvis jeg skriger, så ved den at den skal hjælpe mig, og så kommer den løbende og æder edderkoppen.. Det er faktisk rigtigt smart!! ALDRIG mere skal jeg frygte de bæster, aldrig mere har jeg faktisk brug for mænd til at redde mig!! NU har jeg Fernando! Det er SÅ cool!!
Imorgen skal jeg ind og prikkes igen, det er den sidste nu!! Men jeg glæder mig, SÅ er jeg tilfreds!