Min mormor har fået fred.. Idag er det en uge siden jeg var ude og sige farvel til hende.. Morgenen efter, kl. 6. 35 fik hun endeligt ro.. Hun nåede at blive 90 år i sidste måned.. Hun skulle ha haft fred for længe siden, det var slet ikke værdigt for hende at leve længere til sidst. Hun lå bare, død syg og de sidste dage var der stort set ingen kontakt. Jeg har aldrig set nogen så tynd og hjælpeløs, og jeg ønsker virkeligt ikke for nogen i hele verden at skulle ende sådan.
Jeg elskede min mormor, og jeg vil huske hende fra da hun var frisk og glad.
I torsdags blev hun bisat, det var så fint.. Jeg ved hun ikke ville ha ønsket vi var så kede af det, jeg tror i virkeligheden hun sidder et eller andet sted og skælder ud, fordi hun ville ha vi skulle være glade for at hun er et bedre sted nu! Faktisk tror jeg at hun, min oldemor og min farmor sidder et eller andet sted og drikker sjusser og taler om hvor gak hele det her liv var!
Jeg havde min ældste søn med til bisættelsen, og jeg var egentligt lidt i tvivl om han kunne klare det.. Men på den anden side tænkte jeg at det nok var godt for ham, han skal jo opleve det på et eller andet tidspunkt, og så er det nok sundt at vide at der både er liv og død.
Han var så dygtig, men det var svært for ham at alle vi andre var så kede af det, og det endte da også med at han sad ved mig, og så græd vi sammen. Bagefter tog vi over og købte mini isvafler, sådan nogen som han kunne huske at hans oldemor havde til ham når han besøgte hende.. Han fortalte at han savnede hende, og fortalte mig hvad han kunne huske om hende.. Vi aftalte at om aftenen skulle vi gå ud på vores altan og finde hendes stjerne på himlen, og så synge en sang for hende.. Han er nok den eneste af mine unger der vil huske hende rigtigt, og det er jeg faktisk stolt af.. Han er også den eneste af mine unger hun har holdt som baby, og jeg er stolt af det billede jeg har af da hun så ham og holdte ham for første gang... Og nu er jeg stolt af at han var med til at sige farvel en sidste gang..
Min mormor døde på en søndag, jeg ved at søndage betød rigtigt meget for hende.. Hun ønskede at jeg skulle få et søndags barn, og det fik jeg, min datter er født på en søndag, og jeg kan huske hvor stolt hun var da jeg ringede for at fortælle at hun nu havde fået et søndags oldebarn. Nu fik hun fred en søndag, og det ved jeg ville betyde meget for hende..
Sov godt mormor, jeg ved vi ses igen..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar