Tanken om at jeg har fortjent det her kommer tættere og tættere.. Tanken om at jeg i virkeligheden har fundet lige præcis det jeg ledte efter, det der er rigtigt for mig, og det jeg HAR fortjent den er lige om hjørnet.
Men kender I ikke godt det, man kan sidde og kigge på en person og tænke "hvad pokker laver han her?!", sådan har jeg det når jeg kigger på min kæreste.. Ikke som i at jeg ikke gider han er her, men som i, hvad vil han med mig.
Det fylder virkeligt meget for mig at der er en der er kommet og har sagt at det ikke betyder noget at jeg har 3 børn, og at jeg ser ud som om jeg har født de her 3 børn, at jeg er lidt gak i låget engang imellem og at jeg ikke er perfekt, men heller ikke prøver på at være det.. Og at han så er den han er, det er for mig lidt utroligt.
Man kan nøjes med mange ting, men har man i virkeligheden fortjent bare at nøjes? At sætte sig ned og stille sig tilfreds med ting man i virkeligheden ikke er tilfreds med. Måske fordi man tror man ikke fortjener bedre end det. Det er nok sådan jeg har levet. For jeg føler mig i virkeligheden ikke bedre værd end at jeg nok kunne nøjes. Jeg har så mange ting i mit liv som kunne gøre det lidt svært for andre at leve med mig, jeg mener, jeg har 3 små børn, de er lidt en mundfuld somme tider, og det kræver sine nosser at klare en hverdag med dem når man ikke er vant til det. Oveni det så roder jeg, jeg er verdens største rodehoved. Og så er jeg mega dårlig til at få tingene gjort.. Jeg er sådan en der bare lever med det jeg har, og så lader jeg være med at gøre tingene færdige, for jeg kan sagtens leve med halvfærdige ting, så længe jeg kan det..
Jeg er nok vant til bare at nøjes.. Nøjes med en halvfærdig lejlighed, fordi jeg er en tumpe til at spørge om hjælp, så lader jeg hellere være, og nøjes med at se på noget ufærdigt. Jeg gider ikke være til besvær, så jeg nøjes med at lade være med at spørge om hjælp, gør de ting jeg selv kan, og lader resten stå..
Så jeg har lidt svært ved at her nu er en der godt vil hjælpe mig, og som gider gøre det, ikke fordi tingene nødvendigvis er sjove, men fordi det er rart for os alle sammen at tingene er ordnet, sådan så det er rarere at være her..
Jeg har lidt svært ved at forstå, at han tog mig og de to store unger med på fisketur den anden dag, og svært ved at forstå at hans tålmodighed er så stor at han ikke bliver irriteret over de spørgsmål der altså kommer fra så små unger.. Svært ved at tro på at han virkeligt er så god som han viser..
Det er måske i virkeligheden det.. Jeg har svært ved at tro at jeg har fortjent en der er så god som ham..
Men hvem fanden fortjener ikke det bedste? Er der nogen der bare skal nøjes? Selvfølgeligt er der ikke det.. Men vi gør det fordi vi ikke tror vi er bedre værd..
I virkeligheden tror jeg at jeg er det her værd.. Jeg skal også bare lige tro helt på at det er virkeligt, at det virkeligt kan være sådan her.. At der findes en der vil det bedste for mig, en der vil mig, en der vil mit liv, mine børn og HELE mig.. Jeg er en pakke, og den indeholder mange ting.. At ha fundet en der vil HELE pakken, og ikke mener at han skal nøjes fordi der måske er nogle ting i pakken han ikke lige havde regnet med.. Det er stort.. Og det er svært for sådan en som mig at forstå..
Men jeg vil leve, og jeg vil se om jeg kan lære at forstå.. Ting tager tid.. Men jeg tror i virkeligheden at den her tid det kommer til at tage at forstå.. Det bliver en god tid.. En glad tid.. Det er dejligt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar