torsdag den 10. oktober 2013

Min facade..

Jeg hader mennesker der skal analysere alting, men somme tider kan man lære lidt om sig selv af de folk.. Jeg prøver at være hende den seje der, hende med den hårde attitude, hende der tør alting og tør se ud som jeg har lyst. Eller prøver.. Det er sådan jeg gerne vil være. Kold i røven! Sådan en der kan klare alting, sådan en der i virkeligheden ingen følelser har.. Sådan en der kan pisses på, læsses af på og grines af, uden jeg bliver mærket af det.
Det er stenen, det er den sten jeg gerne vil være.. Eller hvad?
Er der i virkeligheden nogen i hele verden der gerne vil være sådan?
Er der nogen i hele verden der gerne vil behandles sådan?
Næih..
Facade.. Det er det alt sammen.. En facade sådan så det ser ud som om jeg kan klare alting. En facade så det virker som om jeg ikke bliver mærket af noget. En facade der ser ud som om jeg ikke har svært ved at komme videre når jeg er blevet trådt på.

En facade der viser at jeg ikke er ked af det, når jeg i virkeligheden aldrig har været længere nede..
En facade der fortæller at jeg har det godt, når jeg i virkeligheden aldrig har haft det værre..
En facade der ikke græder, når jeg i virkeligheden føler at jeg kunne drukne i mine egne tårer..
En facade der siger at jeg ikke har brug for kærlighed, når jeg i virkeligheden er ved at kvæles i ensomhed..

Jeg er ikke en sten, jeg kan ikke bare komme videre, jeg kan ikke bare lade være med at græde.. I skal se mig når jeg er alene.. Og lige nu føler jeg mig rigtigt meget alene.. Jeg kan godt grine i jeres selskab, og jeg kan godt lade som om at alting er godt. Jeg kan godt lade som om at jeg er sej, og kold.. Men det er jeg ikke.. Jeg føler det som om jeg er én stor følelses bombe.. Det gør ondt et sted hvor det aldrig har gjort ondt før, min mave er en stor knude.. Følelser folk er ligeglade med.. Fordi de tror jeg kan klare hvad som helst.. Det kan jeg ikke..
Når man er sådan, når man lader som om man kan klare alting, så gør man nogle dumme ting for at vise at man ikke lader sig mærke, at man bare kan komme videre uden at blinke.. Og jeg har gjort nogle dumme ting.. Nu gør de så ondt at jeg ikke føler jeg kan være i min egen krop.. Nu er jeg blevet ramt af min egen facade.. Fordi jeg selv begyndte at tro det var mere end bare det, en facade.. Fordi jeg troede jeg kunne klare alt..
I virkeligheden er jeg ikke hverken stærk eller sej.. Jeg er ikke hverken glad eller kold.. Jeg er bare et menneske..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar