kærester!

Jeg har gået og været trist det sidste stykke tid. Det handler alt sammen om det der med forventninger! Jeg tænkte at der måtte være noget galt med mig, jeg måtte være en mærkelig kæreste, eller også havde jeg sådan en.
Så jeg besluttede mig for at tage en snak med ham, for lissom at høre om det var mig der var helt gak. Jeg ved sq egentligt slet ikke hvad mine forventninger er, men jeg kommer fra noget hvor tingene var helt anderledes, og her forventede vi nærmest at vi hang sammen. Vi gjorde ikke noget uden at fortælle den anden det først, vi gjorde nærmest ikke noget i det hele taget uden hinanden. Det var kvælende, og vi havde stort set ingen venner ud over hinanden, fordi vi følte vi skulle stå til regnskab for den anden hele tiden.
Det er svært at komme ud af de her "vaner", også selvom der er gået så lang tid. Jeg skal virkeligt vænne mig til at de ting jeg gør og vil og kan, er helt okay, at der ikke står nogen når jeg kommer hjem og udspørger mig om alt muligt. At jeg bare kan sige, "nå nu smutter jeg", og så er det helt i orden, omvendt kan han sige at nu smutter han, og så er det også helt i orden. Jeg kan sige at jeg skal i byen på lørdag sammen med tøserne, og så er det helt i orden. Omvendt kan han sige det samme.
Selvfølgeligt er der grænser, men de grænser er nogle der alligevel forventes i et forhold, det vil sige der er tillid.. Sådan en tillid har jeg ikke oplevet før, og jeg skal selv lige lære at have den helt til ham også!
Det er faktisk helt vildt rart at jeg har taget snakken med ham nu, for der behøver slet ikke være de store planer og forventninger, vi kan hygge os og have det rart sammen, og det er egentligt bare det vi skal, vi behøver ikke forvente en helt masse af hinanden, for hvad skulle det være?
Det er dejligt at være nået hertil hvor jeg føler jeg kan slappe af. Tage en dag af gangen.

Store planer!

Til trods for mine forventninger der alligevel aldrig kan forventes alligevel, er det fedt at vide noget ingen andre ved! Der er noget jeg ved, som ingen andre i hele verden ved! Kun mig! I virkeligheden er det fortalt, men ingen tænker over det, og det er dét der er fedt! Folk er pisse ligeglade, de har nok i dem selv, og det har jeg også! Noget vil jeg gøre for mig selv, og det er først bagefter folk finder ud af hvad de ikke så og hørte!
Så nu vil jeg vente, se hvor længe jeg tør vente.. Det fede er også at fortælle alle jer der læser at der sker noget, der sker store ting i det her liv hele tiden, og denne her er en af de store for mig!

Nye forventninger der ikke er der..

At forvente og ikke forvente eller tro og håbe.. Kæft hvor er det en syg verden vi lever i. Jeg burde i virkeligheden ikke have forventninger til noget fordi jeg har lovet mig selv ikke at have dem.
Men alligevel så er de der.. Nu har jeg nok engang lovet mig selv at jeg er ligeglad, at jeg skal glemme det, og så lade være med at forvente noget som helst. Ikke engang af mig selv, for de forventninger kan jeg ikke engang leve op til heller..
Gad vide hvad forventningerne fra de forskellige mennesker jeg kender, er til mig selv? At jeg bare er der? At jeg bare er sådan en der i virkeligheden bare sidder og venter? Venter på at nogen får brug for mig? Og hvad skal jeg så forvente jeg kan forvente af mig selv, hvis så der virkeligt ER nogen der får brug for mig? Er jeg der så? Det burde jeg jo være..
Hvem kan jeg så forvente det samme af?  Og bør man overhovedet forvente sådan noget af nogen overhovedet? Hvad nu hvis man igen bliver skuffet?  Fordi man igen forventede noget der ikke var nogen der levede op til? Så er den der igen. Man kan jo ikke lukke sig inde i sin egen skal af glas og lade være med at forvente noget af nogen overhovedet. Men kan man ikke godt lade være med at have store forventninger? Men hvad er så store forventninger? I virkeligheden har jeg slet ikke ret store forventninger, men der er altså alligevel nogle mennesker jeg troede man kunne forvente noget af.. Men det jeg fik var måske hvad jeg forventede, og ærligt talt, kan jeg så tillade mig at blive skuffet? 
Når jeg keder mig kommer jeg til at tænke, at spekulere, sådan er det altid. Idag har jeg kedet mig ekstra meget, og spekuleret ekstra meget..  Måske kunne jeg holde op med at tænke.. Men hvis jeg holder op med at tænke, så holder jeg op med at spekulere, og hvad så? Så forsvinder mine bekymringer, og så forsvinder mine forventninger måske også.. Kan man få en pille så man holder op med at tænke?
Og hvor ville jeg så ende? Jeg gad igen godt at kunne se ind i fremtiden, se hvad den bringer, og se hvor jeg skal hen. Lige nu aner jeg det ikke og det irriterer mig at jeg ikke har nogen kontrol over mit liv..

Too much love will kill you..

Sidder alene fredag aften.. Føler mig sådan lidt, nej meget alene.. Jeg har ingenting at lave, jeg gider ikke se film, og jeg har ingen steder at tage hen!
Jeg har hørt det er sundt at kede sig.. Jeg har ryddet op, støvsuget, vasket gulv, tømt og fyldt opvaskeren og er igang med at vaske nr. 2 maskine tøj! Jeg må være max sund nu..
Jeg er trist og i virkeligheden er jeg nok skide ked af det.
Det er ikke småting jeg har hørt de sidste dage, og det er store beslutninger og store planer der er gået hen og blevet helt ubetydelige..
Man kan ikke sige undskyld for ting der er sagt og ment, de sidder der, og det vil de gøre hele tiden.
Jeg læste noget for nogle dage siden. Prøv at smadre en tallerken, kig på den og se hvad du har gjort, sig så undskyld til den, bliver den hel igen? Næh.. Kan du se meningen?
Når man ikke engang kan føle sig bedre værd end det man udsætter sig selv for, er man så overhovedet mere værd end det?
Jeg ved det ikke..
Det var jo nu jeg skulle være glad, i hvert fald gladere.. Lige nu starter en sang på min playliste.. "Too much love will kill you"..
Han synger, "I feel like no one ever told the truth to me, about groing up and what a struggle it would be!".. Det er lige præcis sådan jeg har det.. Der er aldrig nogen der har fortalt mig at livet skulle være en kamp. Hvad fanden bliver man sat i verden for?
"Too much love will kill you if you can't make up your mind!".. Jah..
"Your headed for disaster cos you never read the signs.." Og det er lige det.. Når man tror det hele er godt, eller i det mindste håber det, så vælter det..
I virkeligheden passer hele sangen på mit liv.. Man prøver at finde ud af hvor det startede, hvor det gik galt. Men jeg kan ikke finde ud af det. Jeg troede, at når jeg var væk fra det jeg havde, så ville alting blive godt, i virkeligheden startede bare en ny rutsjetur.. op og ned op og ned..
Jeg gider ikke være ked af det længere.. Jeg gider ikke 1 skridt frem og 2 tilbage længere.. Jeg gider ikke love nogen noget, jeg gider ikke loves noget, jeg gider ikke håbe længere, og jeg gider slet ikke at tro! Jeg har sagt det før, man kan ikke stole på nogen, og der findes ikke lykke. Og lige når man begynder at have et håb på at det findes, lige når man synes man begynder at mærke den, så kommer det lige tilbage i hovedet på en, og så husker man!
SÅ man skal være en sten, iskold, ikke tro på noget, ikke stole på nogen og ikke håbe på det bedste i folk. Det findes ikke!
Jeg lovede mig selv at prøve og leve, prøve at se på hvad jeg havde og være glad for det. Prøve at stole på at de mennesker kun ville mig det bedste.. Det tror jeg de vil endnu, men enhver er sin egen lykkes smed, der er ingen der kan hjælpe andre! Man kan kun hjælpe sig selv, og nu vil jeg hjælpe mig selv.. På den ene eller anden måde..
http://youtu.be/OpnylrJQ1rk

Løven med dragevinger af granit og iskold.. en dag

Man skal være stærk i det her liv.. man skal opføre sig som om man er det hele tiden, og man skal virke som om man har styr på tingene! Man skal have kontrol, og selvom man ikke har den skal man virke som om man har det alligevel. Man skal virke som om man altid er glad, ingen problemer har og kan klare hele verden. Man skal være en god veninde der er der hver gang der er problemer. Man skal kunne hjælpe andre, altid kunne sige noget der kan give et lille smil.. Man skal være lavet af sten, hele vejen igennem!
I virkeligheden skal man være en kold skid, være ligeglad, ingen følelser have, men alligevel virke som om man har styr på det..
Så hvordan lærer man at være sten hele vejen igennem? Ikke kun at være lavet af sten udadtil?
Lader man så bare alle dem være der tror man er det?
På den måde slipper man for at blive ked af det. Hvem kender så mig? Dem der tror jeg kan holde til hvad som helst, og stadigvæk er stærk, eller dem der ved at det i virkeligheden ikke er sten udadtil men glas?
Jeg er kun et menneske, og et lille et af slagsen.. Jeg er ikke lavet af sten, alt det jeg har været igennem har gjort mig til glas! Tyndt skod glas og der skal intet til før det går i stykker..
Jeg ved ikke hvor meget man skal igennem for at blive til sten.. Men en dag håber jeg jeg bliver det.. En kold skid.. is kold.. når jeg når dertil er der ingen der kan røre mig, ingen følelser, intet overhovedet.. Der er nogen der siger man er et produkt af det man har været igennem,  så jeg må være godt på vej.. Jeg bliver den løve med dragevinger, lavet af granit, kold som is! Og de der fortjener det vil vide det.. Der er rent faktisk mennesker der bekymrer sig.. de kan heller ikke holde til det!!

Lad være med at kalde mig Nik og Jay!

Hvad man ikke dør af gør en stærkere! Jeg tror jeg har skrevet det før, og jeg VED jeg ender med at blive mega stærk en dag! Det der med at livet bare kører, alting er perfekt, og så BANG så får man lige et slag i hovedet. Det kommer altid uventet, de der ting som får en til at vågne op og indse hvad man har!
Det er ikke fordi jeg siger man ikke skal drømme, selvfølgeligt skal man det. Og jeg har også store drømme selv. Men somme tider skal man lige stoppe op og se på hvad man har, ikke hvad man ønsker at have. Måske er det man har godt nok?
Igår var jeg ude og besøge min mormor, hun er meget syg, dement og i det hele taget har hun det ikke godt. Der er også sket noget andet der har fået mig til at tænke.. Tænk når man engang bliver så syg at man ved der ikke er længe tilbage. Vil man så ikke ønske at man har fået det bedste ud af det man havde? Jeg ville være forfærdeligt ked af det hvis jeg lå der og viste jeg kunne ha gjort noget bedre, hvis jeg nu var gået glip af noget.. Noget der var lige for næsen af mig, men som jeg måske ikke så fordi jeg måske var sur lige i det øjeblik?

Vi vil alle sammen se vores børns første skridt, høre deres første ord, se deres første smil.. Alle de der små bitte ting, og for andre har de ikke den store betydning, men det har de for forældrene, og det er jo ikke fordi det er ting der ikke sker igen, men den der første gang de gør dem, de er SÅ vigtige! Og i virkeligheden, så er det nok de små ting i livet der er de vigtige! Et knus, et kys et kompliment der ikke var ventet. Det er dem vi kan leve på.
Jeg drømmer også om masser af penge, et stort hus, et fedt liv i det hele taget.
Men lige nu må jeg "nøjes" med hvad jeg har, og så stoppe op og se at det faktisk er godt det jeg har!
Jeg har en skøn kæreste, verdens mest fantastiske forældre, 3 børn der bare er ALT!
Da min datter kravlede op til mig i mandags og sagde "Mor jeg har savnet dig!", det er DE ting der betyder noget, det er dem jeg vil huske. Når de kommer og giver krammere og man kan mærke den der helt stikkende følelse indeni, ren kærlighed!!
Lidt den samme følelse når jeg er ked af det, mine forældre trøster mig, tanken om at vide de er der, uanset! Det er dem jeg vil huske..

Følelsen af at være en del af noget godt, også selvom man bare sidder og ser film, man behøver ikke altid sige så meget, man behøver i virkeligheden ikke gøre ret meget for at vise at man holder af nogen!
Der var engang en på Facebook der skrev at han simpelthen ikke forstod alle de kæreste par der evigt og altid skulle ytre sig om hvor højt de elsker deres helt fantastiske kærester! Og det jo ikke fordi jeg ikke synes man må skrive at man er glad for noget på Facebook, det skal jeg i hvert fald nok være den sidste der skriver! Men man skulle nok tænke over andre måder at vise tingene på! Jeg tror vi er vildt dårlige til at fortælle hvordan vi har det. Hvis nu man mødte nogen der spurgte "hvordan går det?", og man så svarede "tjah det går helt af helvede til!".. Hvad ville folk så sige? Man svarer altid "Stille og roligt" eller "jo det går fint hva med dig?".. Hvis man nu nogle gange fortalte hvordan man virkeligt havde det, hvis man virkeligt var rigtigt glad, fortalte hvorfor man var glad og hvad der var sket for at man var blevet så glad. Eller hvis man virkeligt var ked af det, så fortalte det også!
Og det er ikke fordi jeg siger man skal gå ned i Brugsen og fortælle kassedamen at ens mormor er ved at dø, men man kunne måske se hvem der virkeligt var der for en når tingene var noget lort, hvis man prøvede at fortælle hvordan man havde det?
Husk for pokker at fortæl folk hvad de betyder!! At elske er et stort ord, men hvis det virkeligt er det man føler, så brug det for pokker!! Og ikke kun på Facebook..

Det her kunne lyde som en Nik og Jay sang, Lev mens du gør det, elsk mens du tør det.. Jeg håber satme bare jeg er mindre belastende end de to!
Det ER de små ting i livet.. Det er bare en skam man skal så langt ned for at opdage dem..

Jeg er blevet mor!!

For anden dag i træk skal min store dreng hjem til sin ven og lege, ikke at jeg ikke synes det er fantastisk at han har venner, men jeg kan ikke lade være med at tænke over om det er sådan det er resten af livet. Altså at han ligepludseligt vælger mor fra, fordi andre ting er mere spændende.. Og selvfølgeligt er det det.. han er en stor dreng nu, og det er klart at jeg ikke er lige så sjov som vennerne. . Så nu er jeg en kedelig mor, hende der der sidder hjemme og venter på at børnene kommer hjem..

Prøv tænk når han engang kommer og og fortæller han har fået en kæreste.. Jeg ved jo ligesom godt hvordan det er, så er han aaaldrig hjemme.. Så gad vide om jeg allerede nu, hvor han bare er 5, skal til at tage stilling til hvordan jeg vil være..
Jeg mener, jeg skal jo tage stilling til hvor sej en mor jeg vil være.. Hende der der lader ungerne gøre det de kan lide, altid er der, ikke sætter de vilde begrænsninger og hende som de andre børn synes er cool fordi mine børn må de fleste ting.. Det er sådan jeg vil være..
Det er sådan mine forældre var, men hvordan de har fået mig til at blive mig, altså til at være sådan en der kendte sine begrænsninger selvom det ikke var mine forældre der satte dem.. Altså jeg var oplyst, jeg viste godt hvad der var smart og knapt så smart.. Hvordan lærer man sine børn det??

Det så der.. Idag at jeg vågnede op og fandt ud af at jeg er mor.. Ansvarlig.. fuucking shit ik??

Fri Hash!

Igår hørte jeg et radio program med Gustav! I ved ham TV bøssen fra "For lækker til love"... Det handlede om hash, en debat om vi skulle have fri has i Danmark eller ej. Gustav var meget imod! De havde en i studiet som havde haft en ryger café i KBH, hvor han solgte hash. Gustav mente at det var et rigtigt dårligt signal at sende til unge mennesker, hvis nu de her unge mennesker syntes at ham Cutter var cool, så ville de nok også synes det var cool at ryge hash! Jeg kunne ikke lade være med at skrive til Gustav på Facebook at han skulle slappe af. Altså unge mennesker bliver jo heller ikke bøsser bare fordi de synes Gustav er cool vel? Personligt synes jeg Gustav er okay cool, jeg ville ikke kunne tilbringe 5 minutter med ham uden at blive gak i hovedet, men han er sq da meget sød, og jeg tror faktisk at selvom han er helt blæst af, at han er en fin fyr! Men jeg bliver heller ikke homo af at synes det.. I virkeligheden handlede det her om det frie valg, hvad man burde have ret til i Danmark. I virkeligheden råber vi alle højt om ytringsfrihed, og liiige her gælder den altså bare ikke.. Okay det er heller ikke at ytre sig, når man ryger hash, men jeg kan ikke helt forstå det skal være lovligt at drikke sig i hegnet og ligge og brække sig fordi man har fået for meget, men ikke at ryge sig skæv og bare få æderen eller grineren på, eller måske bare falde i søvn. Og nej jeg synes ikke at narko skal legaliseres, overhovedet ikke, men jeg mener virkeligt heller ikke at hash går under den kategori! Jeg tænker bare, altså vi skal prakkes halalkød på! Vores unger SKAL æde det, lige her har vi heller ikke noget valg, men hvorfor skal dyremishandling være lovligt når hash ikke skal? Jeg mener, det er da temmeligt fredeligt, man planter en plante og så ryger man det.. Ingen blod, ingen skrigeri og ingen dyr? Tænk hvor mange mennesker der ville blive glade! Selv vegetarer!! Tror faktisk i virkeligheden at verden ville blive et roligere sted! BTW.. Har jeg husket at fortælle hvor glad jeg egentligt er? For det er jeg! Det er virkeligt længe siden jeg har været så glad som jeg er for tiden! Og jeg har IKKE røget hash!

Hemmeligheder, planer og ikke længere single!!

Hemmeligheder! Er der ikke bare noget fanden har skabt? Gaver og sådan noget, det er bare et helvede! Man ved ikke hvad der venter, og folk er fyldt med ting der ikke må siges, og så sidder man bare der som ene person der ikke må vide noget! Sådan har hele min uge været hehe. Det starter med en SMS i mandags om at mine kammerater skriver at de lægger planer.. Jeg giiiider ikke høre om det når jeg ikke må vide hvad planerne går ud på! Er der nogen der ikke kan holde ud ikke at have kontrol så det mig! Well, jeg måtte ikke få det af vide. Så kan jeg sidde her med min brækkede ankel og være pisse nysgerrig, og jeg kan ikke gøre noget ved det! Tirsdag får jeg så planen smidt på bordet, og øh, jeg bliver lettere forvirret! Det er vist ikke den store hemmelighed at jeg er små vild med min kammerat, eller, altså ret vild.. Og det er heller ingen hemmelighed at jeg har været hos ham, stort set hele tiden når ikke jeg har haft mine børn. Men planen, som jeg ikke deler, den var alligevel overraskende! Dagen efter vågner jeg, tager min telefon for at tjekke Facebook, som altid! Det første jeg ser er at min lillesøster og min bedste ven er kærester!! Jeg bliver vildt glad, de har jo været sammen et stykke tid, og nu manglede det sidste bare, at det også er RIGTIGE kærester!! Så nu har jeg officielt fået min yndlings svoger!! Tænk, min bedste ven er nu en del af familien, det sq da helt vildt!! Men der er flere hemmeligheder.. Min lillesøster ringer og hun siger at de ikke kommer ud den dag, men at de kommer imorgen, og så har de flere planer.. Jeg HAAAAADER det!! Jeg fisker over SMS heeeele dagen, det hjælper ikke! Min (ham jeg er vild med) kammerat siger om aftenen at han godt ved hvad det er, og at det er noget han har sagt til min (nu) svoger, og at han er træt af han ikke har holdt kæft! Fluks smider jeg en SMS afsted til søster, om det er noget af det? Det er det så IKKE.. Min kammerat kører og kommer tilbage og fortæller at han har snakket med min (nu) svoger, og nu har han hørt planerne for imorgen! Jeg bliver sindsyg.. og lettere hidsig!! Jeg er faktisk så hidsig at jeg overvejer at gå (på krykker) hjem! Jeg gider ikke være en del af noget jeg ikke må være en del af, og nu er det ligepludseligt to hemmeligheder jeg ikke må høre om.. Jeg orker det ikke! Men altså.. Min kammerat begynder så at snakke.. Kender i det der, når man hører noget, noget man godt vil høre, men det er bare så akavet.. Jeg havde lyst til at kravle ned under sofaen, havde nok gjort det hvis ikke jeg havde haft mit træben! Det her var min plan.. Sådan som jeg gerne ville have tingene.. Vi går i seng.. Jeg er rundt på gulvet.. Får spurgt om mine forældre rent faktisk har fået 2 svigersønner på 1 dag.. Det måtte vi jo så konkludere! Jeg er ikke længere Single.. Fucking shit ikke? Og så er den der igen den der følelse, der stod ikke nogen med flag og heppede på os, lissom til køreprøven og dengang jeg fik min uddannelse. Det er bare sådan det er! Der er ikke noget anderledes end før, jeg har bare lidt mere, men ikke noget synligt.. Giver det mening? Men jeg er glad, jeg har fået hvad jeg ville, og selvom vi er som vi altid har været, så er det dejligt! Min lillesøster er kærester med min bedste ven, og jeg er kærester med hans bedste ven som er min bedste ven (den var jo lissom delt).. (yndlings)Svoger og søster kom ud dagen efter, og planerne var aftensmad og film og hygge! Hr. og Fru Danmark.. Par nr. 1 og 2... Kagemand hvor er det vildt.. Jeg kan stadig ikke helt finde ud af det.. Men mon ikke jeg kan hvile i det nu? Der er store fremtidsplaner, men i det mindste er jeg ikke nysgerrig og hidsig længere, for jeg kender dem godt selv..