Jeg har spekuleret hele dagen på hvorfor jeg ikke kan finde ud af at finde mig tilpas i den der feminine kvindeverden. Jeg ender altid med at finde en hobby eller en interesse hvor der ikke er ret mange kvinder.
Jeg har heller aldrig haft ret mange veninder, ikke ret tætte veninder, da jeg var teenager havde jeg ikke kærester som alle de andre, jeg endte altid med at blive en af drengene og venner med alle gutterne i stedet.
Jeg har aldrig helt forstået kvinder og da jeg var teenager forstod jeg ikke pigerne, jeg ville virkeligt gerne, og jeg prøvede virkeligt også. Jeg ville sindsygt gerne forstå hvorfor de mente at alle i Backstreet Boys var MEGA lækre, jeg forstod det ikke helt. De havde intet at sige, de vidste godt de var lækre og hele mit liv har jeg haft en eller anden ide om at hvis folk godt ved de er lækre så er det det de kan, så er der bare ikke noget der er særligt spændende ved dem længere.
Jeg har aldrig brudt mig særligt meget om noget af det de fleste andre gjorde, det var svært da jeg var yngre for jeg ville virkeligt bare gerne passe ind og være ligesom de andre.
Da jeg blev skilt for 4 år siden gjorde jeg alt det jeg altid har drømt om, ændrede udseende, gjorde hvad jeg ville og det var vidunderligt. Men jeg passer ikke ind.
Min feminine side ønsker virkeligt at forstå hvad der er feminint, jeg forstår det bare ikke, jeg ved godt hvad jeg selv synes men jeg ved også godt at jeg nok ikke helt er så feminin som det måske forventes af mange. Jeg er kvinde, jeg er nok bare ikke helt kvinde nok til at forstå hønsegården.
Jeg er havnet i en verden af metal, musik, en genre jeg egentligt har elsket altid men ikke har turde føle mig hjemme i. Det er en mandsdomineret verden og jeg gider ikke være en af gutterne men jeg føler samtidig at jeg er nødt til at forsvare min passion, jeg har en mening om det meste men jeg føler også jeg hele tiden skal forsvare mig. Jeg gider ikke forsvare mit valg af musik men jeg forklarer alligevel altid hvorfor jeg har det som jeg har det. Jeg ved hvad der rammer og hvad der ikke gør, og min tilgang til det er nok ikke helt den samme som det er for så mange andre.
Så er der dampen, jeg stoppede med at ryge og begyndte at dampe i stedet, det er endnu en hobby hvor der er flest mænd. Jeg gider helt vildt godt vide alting men jeg hader at spørge. Jeg er kvinde nok til at vide at jeg ikke gider være en mand, jeg er stædig nok til at ville vide alting og finde ud af alting selv, men når ikke jeg kan så må jeg spørge og jeg hader det.
Jeg hader for det første at skulle spørge om hjælp, når jeg så skal spørge mænd om hjælp så er det endnu værre, mænd skal ikke tro de ved mere end mig. Det gør de tit men kun fordi jeg har valgt en hobby hvor der er flest mænd.
Jeg har en mening, jeg kan det jeg kan, men hold op hvor ville de ha været nemmere hvis jeg kunne være kvinde med stort K og jeg for eksempel vidste alt om stiletter og prinsesser. Så vidste jeg noget mænd ikke vidste. Så behøvede jeg ikke spørge mænd til råds. Så behøvede jeg ikke forsvare noget som helst for så var det alligevel noget de ikke forstod.
Gad vide om det hjælper at få større bryster?
