At brænde broer.. Broer man ikke behøver at gå over!

At ville have det man ikke kan få.. Det er pisse svært at have det sådan, det ved jeg selv!
Jeg har efterhånden datet nogle stykker, og jeg har, for dem alle, gjort det klart at jeg med en date ikke lover dem noget som helst.. I virkeligheden burde det være en selvfølge for enhver, at fordi man møder hinanden, hverken skal giftes eller nødvendigvis være kærester.
Det er der så to der slet ikke forstår.. Og hvad sker der så? Så får jeg dårlig samvittighed, og hvad fanden sker der for det?? Jeg undskylder og undskylder at jeg ikke gider se dem, kommer med dumme søforklaringer om hvorfor jeg ikke KAN se dem osv. osv..
Jeg skulle jo bare sige til dem at det ikke bliver mere end den date, og jeg burde måske også sige til dem at de nok liiiige skal tænke sig om inden de begynder at komme med de vilde kærlighedserklæringer!!
Jeg bliver altså også lidt skræmt når den ene går helt i selvsving og tigger og beder om at se mig, bare én sidste gang!.. Så vil jeg da slet ikke!! Jeg har mødt dem 1 eneste gang! Så slap dog af!!
Den anden blev død trist, han følte sig brugt.. Ja faktisk kunne jeg kun bruge ham indtil jeg fandt noget bedre? Seriøst så hold dog kæft!! Jeg har mødt dig 1 gang!!
Og jeg har ikke lovet nogen noget, hvorfor skulle jeg det? Hvorfor er det at jeg SKAL giftes med den første den bedste der kommer rendende?? Det gjorde jeg for 11 år siden, jeg gør det ikke igen!!

Det er at brænde broer, men det er de broer man ikke behøver at gå over.. Der er intet på den anden side!

Så er der det der sker den anden vej.. Når man har mødt nogen man i virkeligheden godt gider.. Men man kan mærke at det ikke er gældende den anden vej.. Og her får jeg ondt af de to.. Jeg forstår godt hvordan de har det.. Følelser burde gå begge veje altid, broerne burde faktisk altid passe med det på den anden side. Men sådan er det ikke. Og det er noget nyt jeg skal til at lære. At selvom der er noget man godt kunne tænke sig, er det ikke altid, at det man godt gad, gider én selv. Men så er det det.. Jeg lover mig selv gang på gang, ikke at have nogle forventninger, for uden forventninger bliver man ikke skuffet. Hvorfor bliver jeg så skuffet alligevel?

Forskellen på mig og de to er at jeg lader være med at kæmpe! Jeg vil ikke kæmpe for noget der er umuligt, jeg gider ikke spilde min tid på nogen der ikke gider have den! Og hvad siger I så? At det er deres tab? Næh det er det ikke, det er ikke et tab når det er noget man ikke vil ha!
Man kan fortryde.. Men så er det for sent..

Positivt menneske.. Jeg har mødt sådan et!

Åååååååh ja.. Jeg kunne sætte mig ned og hyle og være ked af det resten af mit liv, eller i det mindste i flere måneder, fordi en mand igen havde fucked med mit hoved.. ELLER jeg kunne rejse mig op, se mig tilbage, grine af det hele og komme videre!.. Jeg valgte det sidste! En oplevelse, en erfaring rigere..

Da jeg skrev mit sidste indlæg gik der ikke længe, så kom der en besked fra den mand der gav mig vanilie sex.. Eller altså ikke gav mig det vel, men ham der nævnte det for mig dengang.
Vi havde ikke snakket sammen længe, jeg var egentligt blevet ret skræmt dengang, og havde ikke helt modet på en mand der troede så meget på sig selv.. Ikke selvfed.. Overhovedet ikke sådan, men en der tør sige tingene som de er, en der har styr på det.. Det bunder nok i at jeg ikke selv tror ret meget på mig selv..
NÅ.. Men vi talte.. og talte.. og talte noget mere.. OG, så blev vi enige om at vi skulle møde hinanden.. Hvad var det værste der kunne ske? At der ikke skete noget, og hvad så? Så skete der ingenting, men i det mindste var vi gode til at tale sammen, om alt muligt!
Så vi aftalte et møde, han bor i København, jeg i Århus, så det blev at jeg tog over til ham..
Jeg har aldrig.. Og det mener jeg virkeligt! Jeg har aldrig mødt et så posititvt menneske i hele mit liv! Hvis hele verden var sådan, hvis alle kunne tænke som han gør, så ville verden være et bedre sted!
Så altså, jeg tog derover.. Jeg ved ikke om jeg er fucked up, men lidt er jeg jo nok, i hvert fald havde jeg nu talt så meget med manden at jeg var begyndt at føle lidt mere end bare.. ja bare bare.. Jeg viste godt det var død farligt, for jeg burde ikke have nogen forventninger til nogen jeg aldrig har mødt..Eller forventninger, det er også helt forkert, for det er slet ikke forventninger, det er.. hvad? Følelser for nogen jeg ikke kender.. Men som jeg føler jeg kender..
Uanset hvad, så stod han altså der på stationen for at hente mig.. Og jeg havde.. måske dumt nok.. hele vejen derover siddet og tænkt at jeg måske mødte en alien, en der ikke var ham, en jeg aldrig havde set, måske var han slet ikke som han var, måske.. måske.. måske.. måske!
Men der var han.. Og I kender det sikkert ikke, for der er sikkert ikke mange der gør det.. Jeg blev helt vildt lettet og glad da jeg så ham.. Han var meget mere end det.. Han var alt andet end de dumme tanker!.. Men jeg er genert.. Død nervøs.. Og så er der det med de skide billeder! En ting er hvad man ser på billeder, en anden ting er hvad man ser i virkeligheden.. Og sådan havde jeg det igen.. Hvad nu hvis han blev vildt skuffet over den kæmpe spasser der kom ud af bussen?
Nå men alt blev gjort til skamme, heldigvis!
Så vi talte.. om hans fortid, om min fortid, om ham, om mig.. og vi talte og talte..
Det handler om at se på sig selv.. lade være med at bekymre sig så meget om andre, "At blive på sin egen halvdel!".. Lade være med at lade sig gå på af ting man alligevel ikke kan gøre noget ved.. Og ikke mindst lade være med at hænge sig i fortiden, for man kan alligevel ikke ændre den.. At sige til sig selv, "Sikke noget pis, det gør jeg sgu ikke igen!" Og så er dét dét! Videre!

Og så gør jeg det lige alligevel.. BAAAH hvor var jeg da et fjols at jeg ikke greb chancen dengang han skrev første gang for flere måneder siden! Jeg stak bare af.. Ikke lige pga. ham, men alligevel! Men så igen, mon ikke alting har en årsag? Måske var det bare ment to be at det var NU vi skulle mødes? Det ved jeg ikke, og i virkeligheden gider jeg ikke sidde og spekulere i hvorfor og hvordan og hvornår.. Hovedsagen må være.. Jeg har mødt en fantastisk mand! Om vi nogensinde bliver kærester eller hvad der videre sker, det kan jeg ikke sige.. Men lige nu er jeg bare utroligt taknemmelig for at jeg har mødt ham!

Og lærte jeg så noget?.. Det tror jeg! Hvad? Det ved jeg ikke.. Men man får det bedre!

Det var ikke mind fuck.. det var mind rape..!

Så sidder jeg her igen.. atter single!
Jeg er hverken ked af det eller skuffet, jeg er pisse sur! Sur på mig selv..

Jeg havde mødt denne her mand.. Alt var ligesom perfekt, han havde, sagde han, styr på sit liv, han viste hvad han ville, og han havde vildt lyst til at have mig som kæreste. Det var åbenbart meget vigtigt for ham at vi skulle kalde os kærester.
Det var fint nok.. I ved, den der vilde "wow" følelse af at nogen vil en det SÅ godt.. Det var den jeg havde!
Men så startede det.. Og jeg gider ikke sidde her og udstille ham, for han læser sikkert med.. Men jeg vil virkeligt godt ha lov til at stille et simpelt spørgsmål! Hvorfor fanden har mænd en eller anden fucked up trang til at skulle nedgøre mig?!?! Hvad fanden er det for en gang bullshit at gå amok over at jeg fortæller en der er 16 år ældre end jeg selv at han er gammel.. Det var SJOV!!! Hvad fanden er det for en gang bullshit at gøre grin med min ældste søns navn?!?! Hvad fanden er det for en gang PIS, at sige du har styr på dit liv og har brug for en kæreste når du så siger til MIG at det er MIG der har travlt?!?! Endda FOR travlt? WTF?????
Det var MIG der sagde jeg ikke havde brug for en kæreste, det var MIG der sagde at jeg ikke troede jeg var klar.. Alligevel er det dig der er en idiot.. Og en idiot, det er han!
Der var flere ting også, blandt andet var jeg for tyk og havde egentligt også dårlig ånde.. Om jeg ville få gjort noget ved det?.. Hvor gammel var det lige du var?

Nå..
Men så var jeg til terapi idag.. Hun er virkeligt en gud.. Hun siger ikke så meget, men alligevel alt det rigtige.. Og det handler om følelser.. Det handler om at skelne mellem følelsen af alle de forskellige følelser man har..
I virkeligheden skulle jeg ha sagt stop allerede da han sagde at vi skulle være kærester.. Allerede der skulle jeg nok ha mærket efter om det nu også var helt rigtigt.. I virkeligheden skulle jeg nok ha tænkt at der var ALT for mange ting der mindede om eksmanden.. At vide præcis hvad man skal gøre ved en pige for at få hende til at føle sig som den mest perfekte i verden når man er sammen.. For så at få en absolut syg trang til at nedgøre, og gøre mig ked af det over SMS!..
Og hvorfor sagde jeg så ikke stop? Fordi jeg ikke var klar.. Fordi, som jeg havde sagt, der var gået mind fuck i mit hoved.. I virkeligheden var det slet ikke kun fuck, det var nogen der lavede mind rape!!

Jeg skal lære mig selv at kende.. Jeg skal vide hvem jeg selv er.. Jeg skal lære at kunne mærke forskel på gode følelser og dårlige følelser.. et stik i hjertet er virkeligt ikke altid lig med kærlighed.. Et sug i maven er virkeligt ikke altid lig med forelskelse.. Men når man ikke kender den ægte følelse.. Så er det svært at mærke forskel!

Og hvad har det så lært mig? Ingenting. Det har sat mig tilbage til start, helt tilbage dertil hvor jeg ikke turde stole på nogen, eller mig selv.. Men jeg er ikke ked af det.. Jeg er stærkere nu, fordi jeg VED at jeg lige straks er oppe på hesten igen!!

Mind fuck!!

Hvor er det bare svært.. Jeg er død forelsket.. Når jeg er sammen med ham er det lykken, jeg mener det.. Jeg har aldrig følt sådan før..
Men mit hoved vil ikke give mig lov.. Jeg kan ikke give mig selv lov til at være rigtigt glad.. I mit hoved giver det mere mening at lade være med at være glad, altså være på vagt, for hvis så der er noget der går galt, så bliver jeg ikke helt så ked af det som hvis jeg var rigtigt glad..
Det er nået dertil hvor jeg tænker at det sikkert er smartest at lade være med at lave aftaler, for hvis man lader være med det,  så bliver man ikke skuffet hvis aftalerne bliver aflyst..
Så er der mit hjerte.. Det gør helt ondt af følelser, mit hjerte og min mave koger af kærlighed.. I ved, den rigtige følelse af nyforelskelse og lykke.. Mit hjerte kan godt se at mit hoved er fucked up, men mit hoved vil ikke at mit hjerte skal risikere at tage fejl igen.. Så i virkeligheden har jeg en djævel på den ene skulder, og en en engel på den anden.. Men de to er også fucked up, for jeg kan ikke finde ud af om englen er hovedet eller hjertet, og det samme med djævelen.. For hvad er bedst? At lytte til hjertet eller til hovedet?? Man må jo gå ud fra at djævelen er den onde.. Men er det hjertet eller hovedet der er det?
Hvorfor kan de to ikke bare samarbejde lidt??
Og hvorfor er jeg overhovedet ked af det? Jeg burde være lykkelig nu! Her har jeg en mand der rent faktisk tør vise hvor glad han er for mig, en mand der ikke er bange for at fortælle hvad han føler, en mand der tør vise verden at han er vild med mig..
Og jeg vil det samme! Jeg vil vise ham hvor vild jeg er med ham, at jeg synes han er dejlig, at jeg synes han er helt igennem perfekt og vidunderlig!! Jeg vil vise verden hvor stolt jeg er!!
Så hvad har jeg lyst til?
Jeg har lyst til at stille mig ud i mit vindue og råbe ud til hele verden at jeg er dybt forelsket i denne her helt igennem vidunderlige mand!! Jeg har lyst til at fortælle ham at jeg tror på at det her kan blive noget helt særligt!! Jeg har lyst til at være lykkelig, leve i nuet, være glad, være forelsket, være fjollet fordi jeg er forelsket, og så har jeg lyst til at give mig selv lov til at have det sådan!
Hvorfor vil den skide djævel, som altså MÅ være mit hoved, ikke bare give mig lov?
Det er det man kalder mind fuck!!

Fru jegskalaldrignogensindehanogetmedenmandatgøreigen har fået en kæreste!!!!!

Når man mindst venter det.. Når man ikke leder.. Når man har alle parader oppe.. Når man har sat sig noget i hovedet.. Når man har lovet sig selv aldrig at svigte sig selv igen..
Så var han der..
Jeg har mødt en mand! Jeg har fået en kæreste!!
Ja!
Det er gået mega stærkt.. Og jeg er død bange.. Men jeg har mødt en mand..
I mit tidligere indlæg nævnte jeg at vi stod og snakkede med vagterne.. Hvad jeg ikke skrev var at jeg fik en af vagternes nummer..
Jeg var rigtigt trist både søndag og mandag, den der morgen date gik mig på helt vildt.. Han var bare ikke særligt sød denne her gang..
Men jeg skrev da lidt med ham her vagten her.. Og vi mødte hinanden igår.. Og idag.. Jeg har ikke ret meget at sige.. For jeg kan forklare mig i 100 år.. Og jeg kan blive ved med at sige at jeg ikke vil ha en kæreste.. For det ville jeg ikke.. Men jeg vil aldrig kunne leve med mig selv hvis ikke jeg giver det her en chance!.. Jeg har aldrig mødt nogen som ham!! Men jeg vil ikke længere forklare mig.. Og jo det er hurtigt og tidligt og sikkert rigtigt dumt.. Men jeg bliver nødt til at give det en chance.. Jeg er fuldstændigt vild med ham!!!