Jeg har slet ikke lyst til at min lille dreng skal bekymre sig om de her ting endnu, det er han slet ikke gammel nok til. Men det er død svært når der går nogle børn i hans børnehave, der hele tiden skal fortælle ham, at hvis han spiser svinekød så kommer han i helvede, eller hvis han ikke gør som der bliver sagt så kommer han i helvede. LAD NU VÆRE MED AT PRAKKE MIG OG MINE BØRN JERES RELIGION PÅ!! Jeg er simpelthen så ked af at jeg skal trøste min dreng hver dag, fordi han er ked af det, fordi han er bange, fordi at en eller anden anden lille dreng, åbenbart bliver truet med at komme i helvede!
Min søn er lige akkurat ikke gammel nok til at forstå at det med helvede var noget der blev brugt for at skræmme små børn. Jeg har forsøgt, men han kan ikke forstå det. Ham der har bildt ham det ind tror jo fuldt og fast på det.
Og min lille dreng bekymrer sig bare rigtigt meget, og det med døden fylder enormt meget hos ham, specielt efter hans oldemor døde.. For hvor kommer man hen når man er død? Hvad sker der egentligt når man dør? Gør det ondt når man dør?
Det værste var da han kom og sagde: "Mor hvorfor kunne jeg ikke bare ha været der da oldemor døde, så jeg kunne sige godnat til hende?".. Han var bare så ked af det..
Jeg forsøger på bedst mulige måde at lære min søn hvad der er rigtigt og forkert, men jeg har ikke svarene på alt..Og jeg synes det er mega synd for de børn, der bliver opdraget til at tro at hvis de træder forkert, så ryger de i helvede..Specielt synes jeg det er synd, når selv samme unge er en af de værste til at drille de andre børn, han må jo i virkeligheden gå i evig frygt for at komme i helvede..
Jeg har som sagt ikke alle svarene, men min familie og jeg har fortalt mine unger at oldemor er blevet til en stjerne, og så synger vi for hende somme tider.. Vi har også fortalt min søn, at oldemor elskede frikadeller og flæskesteg, og at hun altså ikke er kommet i helvede.. Jeg håber jeg kan få ham overbevist om at han ikke skal være bange.. Men det er godt nok svært, for jeg aner jo i virkeligheden intet om hvad der sker når man dør.. Og jeg ved jo ikke engang om muslimerne har ret når de siger man kommer i helvede for at spise svinekød.. Men hvad så hvis inderne har ret, altså i at man ikke må spise køer, fordi de er hellige, ryger muslimerne så i helvede? Og hvad skal vi andre så overhovedet spise for ikke at ryge derned?
I virkeligheden burde vi bare leve, leve så godt som vi kan, gøre det så godt som vi kan, og så se hvad der sker når vi dør.. Der er jo ingen der har svarene alligevel, og ærligt talt ville jeg være godt træt af det, hvis jeg hele livet havde levet efter en bog, ladet være med at gøre ting jeg i virkeligheden havde rigtigt meget lyst til, og så det endte med at jeg alligevel røg i helvede fordi det var nogle andre der havde ret. Eller, at der måske overhovedet ikke skete noget. At man bare døde og så var man væk, helt væk. Der behøver måske ikke engang være en mening med det her liv, er det det folk er så bange for? At man bare lever for så til sidst at dø? Hvis det bare er sådan, burde man så ikke leve livet til fulde, og ikke gå rundt allerede som 5 årig og være bange for svinekød og helvede?
Jeg ved det ikke.. Jeg har ingen svar, men jeg har en mening, og jeg er herre over mit eget liv, så jeg vælger at leve mit liv som jeg vil, og lader være med at true mine børn.. De har samme ret som jeg, de vælger selv..