Opad

Jeg har hele tiden sagt jeg ikke tror på lykke, at man ikke kan blive lykkelig.Man har en mening til man får sig en ny, eller til man måske bliver klogere. Det er ikke fordi jeg tror jeg er blevet specielt klogere, men jeg har i hvert fald ændret mening.
I lørdags fik jeg besøg af en veninde, helt spontant, det var helt vildt hyggeligt, og det var rart at se hende igen. Da hun var gået gik jeg i bad og imens jeg stod derude havde jeg den mest underlige følelse i kroppen, jeg har aldrig følt sådan før i mit liv tror jeg ikke.
Jeg stod og tænkte lidt, og blev egentligt enig med mig selv om at gå ind og skrive om det, men kom fra det igen og gjorde egentligt ikke mere ved det.
Idag fik jeg mine børn hjem igen efter weekend hos deres far. Vi spiste hos mine forældre, og vi hyggede os, jeg har virkeligt savnet dem i denne weekend, det bliver værre og værre hvergang de skal afsted.
Da vi kom hjem tulrede ungerne rundt ude på altanen, fjollede lidt med min kæreste, fik børstet tænder og skulle til og i seng. Min kæreste siger så til min yngste søn at han faktisk er helt vildt dejlig, min datter kravler op til min kæreste og vil give ham krammere og nægter at gå i seng hvis ikke min kæreste må komme med ind og putte hende i seng.
Her knækkede filmen for mig, jeg gav mig til at græde, sad bare og så på dem mens tårene trillede ned af mine kinder.
Det var den samme følelse som i lørdags, en følelse jeg aldrig har mærket før, jeg er næsten 30 år gammel og jeg har opdaget en ny følelse!
Hvordan reagerer man så på nye følelser? Jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere, jeg ved ikke hvordan det SKAL føles, men jeg ved at denne her følelse er ubeskrivelig, som en nyforelskelse, måske en tand større, det er ikke sikkert det er lykke, men jeg tror det. Jeg tror jeg har oplevet lykke, og kan nu komme et skridt videre. Min dom på lykke er forkert. Man KAN være lykkelig, lykke må være en følelse, en følelse der ikke er der hele tiden, lidt ligesom en nyforelskelse der forsvinder efter lidt tid, men dukker op engang imellem.
Jeg troede aldrig jeg skulle føle mig så glad og ovenpå. Jeg troede ikke engang jeg nogensinde skulle blive glad igen faktisk. Men det er jeg. Jeg er glad. Så lykke er en følelse, tænk at have oplevet lykke, opleve noget jeg ikke engang troede kunne lade sig gøre.

Lev stærkt!

Jeg har mistet en kammerat.
Det er egentligt først idag jeg har forstået det, han er her ikke mere, ikke flere tossede kommentarer, ikke flere bjørnekrammere, ikke mere hjælp til at slippe væk fra menneske store edderkopper, ikke flere råd.
Jeg har været til bisættelse idag, det mest underlige ved det var at jeg måske i virkeligheden slet ikke viste noget om ham, han var der altid, men jeg tror ikke han lukkede nogen helt ind, jeg tror ikke der var nogen der rigtigt kendte ham.
Kærlig og hjælpsom, to nøgleord, han stod altid klar til at hjælpe sine venner, han ville gøre alt for dem, gad vide om han i virkeligheden var som jeg, aldrig i tvivl om altid at være i tvivl.. Aldrig nogen helt så tæt på at de ikke kan skubbes væk igen. Men stadig altid klar til at hjælpe dem man tror kunne være dem man aldrig skulle tvivle på.
Da der gik rygter om at du havde taget dit eget liv, der viste jeg med det samme at det aldrig kunne være sket, ikke dig. Uden dig ville jeg ikke selv have været her. Tænk på dine børn, det er ikke det værd, det var hvad du sagde da du hjalp mig. Og jeg ved at det var det du gjorde, det var derfor du levede, måske kun derfor. Da du for første gang mødte din nevø, lige siden da kunne man se stoltheden i dig. Jeg ved du ikke tog herfra frivilligt.
Jeg ved du sidder et sted og griner af os alle sammen, alle de store seje drenge der var i kirken, og alle os andre, du har tænkt at vi skulle holde op med at tude, nyde livet, og så glæde os til at vi ses igen.
Når vi ses igen så holder vi en fest, tager pis på hele verden, ligesom vi plejede..
Er det nu man er voksen? Når man begynder at miste venner? Er det først nu man tør leve stærkt, og måske dø ung? 35 år er bare alt for ungt.. Men du levede imens du gjorde det, og du lærte hele vejen, meget på den hårde måde, men hvad der ikke slår en ihjel gør en stærkere, og det var du..
Vi ses..