En frygtelig fuglehundeedderkop oplevelse!!

Jeg var nær død idag.. Jeg kom hjem ik, og da jeg kom ind i opgangen sad der noget på væggen lige under kontakten til lyset! Jeg trykker, og opdager at det er en edderkop, en nærmest fugle edderkop, ca ligeså stort som en hund! En stor hund!! Den kravlede, og den havde nærmest poter, og jeg tror jeg kunne høre den, hvis ikke det var fordi jeg talte i telefon!
Så stod jeg der, jeg kunne jo ikke gå op ad trapperne, jeg kunne ikke engang ringe på nogen steder og bede nogen om at hjælpe mig!! Jeg var lige ved at hyle! Jeg viste at en kammerats lillebror var på vej til Lystrup så jeg tænkte jeg måtte ringe til en ven! Han måtte komme og hjælpe mig, for jeg kunne jo ikke stå udenfor hele natten.. I virkeligheden sad edderkoppehunden på væggen som, hvis den var kravlet videre opad, så ville den ende på 2. sal, ved min dør!!!!
Fik lagt røret på og ringet til kammeraten og nærmest råbt at han var nødt til at få lillebroren til at komme og hjælpe mig! Men det kunne han ikke for han var vist næsten allerede derovre!! Hvad fanden skulle jeg nu gøre??? Overvejede et kort øjeblik at ringe til mine forældre for at få hjælp, men jeg har lånt deres bil og de kunne altså så ikke komme herud! Tænkte på min storesøster, men hun bor helt i Odder.. FUCK!! Så spørger kammeraten hvorfor jeg ikke bare tager bagindgangen.. NÅH JA!! Så er jeg 1 level over fuglehundeedderkoppen, og hvis jeg løber så når jeg op og låser døren inden den når at komme op til mig!
Som sagt så gjort, men da jeg når ned for enden af blokken ser jeg en stor mand stå på den anden side af vejen, og han står bare der, i virkeligheden er han lidt større end edderkoppen, og nu er jeg død bange for dem begge to!! Siger til kammeraten at han er nødt til at blive i røret indtil jeg er inde af bagindgangen! Jeg er altså lige flyttet, og den blok jeg bor i er bare pisse meget længere end den jeg boede i før, og mens jeg taler for ikke at dø af skræk kan jeg ikke se hvor fanden jeg bor henne! Endeligt når jeg i sikkerhed!! Nu skal jeg bare ind igennem mellemgangen og ind i opgangen, har lagt røret på nu, og tænker at jeg skal ha tændt lyset for at være sikker på at fuglehundedderkoppen ikke er nået længere op end mig! Det er den heldigvis ikke, og jeg tænker HA! Nu er jeg modig, og jeg tænker, hvis nu jeg sniger mig halvvejs ned ad trappen, så kan jeg tage et billede af den, måske blitze den så meget i øjnene der ca er ligeså store som mit hoved, sådan så den falder ned i kælderen, og mit forspring op til min egen dør er lidt længere end før! Så jeg listede mig ned ad trapperne, fik taget et billede, faktisk 2 billeder, men den faldt ingen steder..! Op ad trapperne, nu med en ny kammerat i røret. Ind og låse døren bag mig! Og nu er jeg i sikkerhed i min lejlighed! Det værste er at jeg faktisk troede at edderkoppe sæsonen var ovre!! Og nu har jeg bare haft åbne vinduer hele dagen ik, sæt nu der er kravlet nogen ind!
Og jeg er altså lige flyttet ik, så jeg har bare ikke skide mange lamper oppe endnu, og slet ingen i mit soveværelse faktisk! Så jeg kan ikke engang lyse først for at se om der sidder nogen i min seng.. Så nu ved jeg ikke om jeg tør gå derind. I virkeligheden er jeg også bange for at sove i det soveværelse nu, for hvis nu fuglehundedderkoppen kommer op på 2. sal kan den sikkert kravle ind ad brevsprækken og sæt nu den så sidder der i morgen..
Faktisk tror jeg ikke jeg tør gå udenfor imorgen.. Jeg kan ikke holde det ud.. I virkeligheden kan jeg slet ikke forstå hvordan den er kommet ind i opgangen, døren låser lissom når man går ind dernede.. Og så kan jeg ikke lade være med at tænke HVOR hurtig den der fætter i virkeligheden er, hvis den er kommet ind når der er gået nogen ind. Og tænk nu hvis den er løbet ind sidste gang jeg var hjemme og faktisk er kommet ind SAMMEN med mig!! Tænk hvis jeg har stået ved siden af den uden at opdage det!! ... Jeg tør slet ikke være her nu...! Men jeg tør heller ikke gå ud!! Hvor FANDEN er den mand når man skal bruge ham?!?!
Her er et billede af den.. I virkeligheden var den større, der er noget galt med mit kamera! Eller, altså jeg stod også langt væk fra den!

Palle alene i verden..

Jeg savner mine unger.. Jeg er ked af det, og jeg burde egentligt bare sove.. Jeg prøver at være sej hele tiden, og prøver at blive glad, i hvert fald at virke glad.. Virke som om jeg er ligeglad agtig.. Jeg prøver virkeligt at klare den her. Men det kan jeg ikke.. Jeg prøver ikke at virke desperat men det gør jeg alligevel.. Jeg prøver ikke at græde men det virker ikke.. Jeg prøver at hygge mig og det fungerer også kort tid af gangen.. Men så tænker jeg og så bliver jeg ked af det..
Jeg var i byen igår, og jeg kan godt se at jeg i virkeligheden bare kunne finde noget andet, men det vil jeg overhovedet ikke.. Jeg har endda i et desperat øjeblik oprettet mig på dating igen, men jeg synes bare at alle er nogle tumper. Jeg prøver at virke som om det er det fedeste i hele verden at være single, i virkeligheden er det det værste i hele verden.. Jeg ser spøgelser overalt, mit hoved kører på højtryk og det gør ondt.. Prøvede endda at flytte smerten et andet sted hen og fik lavet 3 dermals mere, denne gang i nakken.. Men det gjorde kun rigtigt ondt da de blev lavet. Nu er det hele bare tilbage der hvor det i forvejen gjorde ondt.. Jeg er så trist at jeg har kvalme.. Jeg er så ked af det at jeg ikke engang kan styre når tårerne kommer.. Det gør så ondt at jeg bare har lyst til at grave mig ned, æde et eller andet sovemiddel så jeg først vågner når det ikke gør ondt mere.. Og jeg ved godt hvad jeg bare skulle, jeg skulle bare være kold, ride den af, og lade være med at være så dum og se ham.. Men det kan jeg ikke.. Det er salt i såret, og jeg er åbenbart idiot nok til at torturere mig selv.. Tanken om bare at være cool og lade som ingenting, lade være med at tage kontakt, bare lade som om jeg er ovenpå, det ville sikkert virke.. Men jeg er ikke ovenpå og jeg kan ikke lade som om.. Man kunne spørge om det gik frem eller tilbage, og i virkeligheden går alting nok fremad, men jeg føler det overhovedet ikke. Jeg prøver at have det sjovt og har lige haft min søster på besøg, men hver gang der er 3 sekunders ro, så tænker jeg igen.. Da det blev mørkt og vi så film var der alligevel ikke nogen der kunne se at tårerne trillede..
Det værste er at jeg godt bare kan være venner, jeg kan godt sidde derovre og hygge mig alligevel.. Jeg behøver ikke noget som helst.. Hvorfor fanden er det så så pisse hårdt.. I virkeligheden har jeg mest lyst til at opgive alting.. Det kan jeg ikke fordi jeg har et ansvar for mine børn.. Og dem savner jeg mere end noget andet lige nu.. De er hos deres far, og jeg har slet ikke lyst til at de skal være der.. Jeg har lyst til at de er her, jeg har lyst til at kunne gå ind til dem og se på dem.. Se hvad jeg har, se hvem der har brug for mig.. For når jeg er alene kan jeg ikke mærke det.. Og når det gør så ondt er det lige før at alting kan være ligegyldigt..

Single og trist..

Jeg viste det jo godt.. Sådan er det åbenbart bare.. 1 skridt frem og 24 tilbage.. Sådan er det altid når det går godt. Jeg sagde jo jeg var lykkelig ik? Og så er der den der, man ved godt den kommer, for når det går godt, så vender det, og så holder det op med at gå godt..
Jeg er PISSE ked af det.. Det gør kraftedme ondt helt inde hvor det ikke har gjort ondt i 100 år.. Og det var endda en beslutning vi tog sammen.. Vi skal ikke være kærester mere.. Han har nok i alt det han laver, og jeg har åbenbart ikke nok i det vi havde.. I virkeligheden sidder jeg og fortryder at jeg ikke bare kan holde min kæft.. Fordi det gør så pisse ondt.. Måske er det alligevel den bedste beslutning, det var det i hvert fald i morges.. Indtil den var taget.. Nu er det bare træls, og nu er jeg bare ked af det..
Sidder og tænker at jeg sikkert bare skal møde en anden, men det kan jeg overhovedet ikke.. Jeg som havde lovet mig selv at jeg var færdig med at være ked af det over mænd.. Og så sidder jeg her og føler jeg har mistet halvdelen af mig selv..
I virkeligheden har jeg sikkert ikke mistet noget, for vi skal jo være venner.. Kan man overhovedet det? Jeg har overhovedet ikke lyst til at være venner, jeg har lyst til at have det jeg havde, og det har jeg ikke mere, så har jeg ingenting..
Det er sq nok det der er galt, man kan ikke være kærester med sin bedste ven.. For hvad så bagefter? Nu har jeg jo en anden bedste ven, ham her var min bedste kæreste-ven.. Men vi skulle være venner, og ikke være sure, og stadigvæk snakke sammen.. Det ved jeg slet ikke om jeg kan nu.. Jeg har bare lyst til at lægge mig til at sove indtil det ikke gør ondt mere.. Men det kan jeg ikke..
Føler mig som en eller anden dum teenage tøs.. For de her ting skulle være sket dengang, ikke nu hvor jeg er pisse gammel og har børn og alt muligt..
Og jeg ved jo godt det går over.. Igen.. Jeg skulle være lavet af sten!

Rig indeni!

Okay.. Jeg tager det i mig igen.. Det hele.. Alt det om lykke, om at det ikke findes.. Det passer ikke! Det er lige nu! Lige nu tror jeg faktisk jeg er lykkelig..
Jeg sidder i min ny redte seng, i mit helt nye soveværelse, med ny vasket sengetøj, har lige været i bad for første gang i mit nye badeværelse.. Mit nye badeværelse der lige straks bliver endnu mere nyt! Har lige siddet og kigget ud af vinduet i mit nye køkken. Stået og kigget på min nye stue, lukket dørene til min nye altan og låst hoveddøren i min, MIN nye lejlighed!
Alt sammen gjort med en følelse jeg ikke har haft rigtigt rigtigt rigtigt længe.. Jeg er glad! Jeg er faktisk glad! Jeg er rolig og jeg er tilfreds!
Det er stadigvæk ikke et hjem sådan rigtigt endnu, der er flytterod over det hele, og jeg har ikke engang et fjernsyn sat til. Jeg sidder og kan faktisk glo lige over på en parkeringsplads til SuperBrugsen fra hvor jeg sidder nu, i min seng, fordi jeg ingen gardiner har. Jeg mangler i virkeligheden rigtigt rigtigt mange ting. Men det er fuldstændigt ligegyldigt. For det her er mit. Det er min nye start, og jeg er, jamen så siger jeg det, jeg tror faktisk jeg er lykkelig!
Jeg er ikke engang verdens stærkeste mor endnu, men det bliver jeg, og faktisk så kan det hele kun gå fremad nu..
Vi har fået flyttet alle tingene fra den gamle lejlighed nu, og der mangler sådan set kun at blive gjort rent deroppe. Men jeg kan mærke at jeg hader at være der.. Det hele vender når jeg lukker og låser døren dertil, for så er jeg ude, så skal jeg ikke længere være der, og nu er det endnu bedre, nu har jeg det her!! Det er skønt!
Her dufter af en blanding at nymalede vægge og rent sengetøj.. Jeg tror altid jeg vil huske det her øjeblik, hvor jeg sad her, alene med sovende unger i mit store nye palads! For det er det, det er mit palads og jeg elsker det!! Det er et Jeanett hjem, og her bliver så fint! Hvis jeg var rig ville alting være lidt nemmere, så kunne jeg købe alle de ting jeg godt vil ha. Men det er det der gør det til et Jeanett hjem, det er at tingene må komme hen ad vejen, for rig er jeg sq bestemt ikke, kun indeni lige nu..
Nu vil jeg putte mig i min seng, i mit nye soveværelse, med de hvideste vægge, i mit palads.. Man siger at det man drømmer den første nat et nyt sted, det sker.. SÅ man kan jo altid håbe jeg drømmer jeg vinder i lotto!!

Ej come nu on hvor er jeg træt!

Kage mand hvor er der tryk på lige for tiden. Jeg gider ikke pakke mere, jeg gider ikke male mere, og jeg gider ikke flytte mere.. Jeg giiiiiiiiider IKKE!
Jeg er træt, jeg vil sove, og jeg vil slappe af. Jeg vil have en hel dag hvor jeg ingenting skal, hvor jeg kan ligge på sofaen sammen med kæresten og se film hele dagen. Næh, jeg vil ha en masse penge, og så vil jeg hive ham med et eller andet sted hvor man ikke skal noget som helst hehe.
Der er lange udsigter til den dag, og der er lange udsigter til penge.. Men jeg klarer den nok.
Mine børn er trætte, og min ældste søn savner sit eget hjem.
Det ikke fordi det er træls at være hos mine forældre, det er totalt luksus faktisk. De smørre madpakker til ungerne, og min far står endda op om morgenen og giver dem morgenmad og så vækker de først mig bagefter, det er altså skønt!
Jeg synes bare der foregår så mange ting at jeg slet ikke kan overskue det. Og det er ikke så nemt at tage en ting af gangen når man ikke kan finde ud af hvilken ting man skal starte med hehe.
Men igår fik jeg bestilt nyt badeværelse, og jeg lover jer, det er SÅ fed! Der er så bare lige en helt masse ballade med det badeværelse, fordi det åbenbart viser sig at der er risiko for at der er asbest bag fliserne.. Umiddelbart er der ingenting der er som de ser ud, men jeg orker ikke engang at skrive en forklaring.. SÅ træt er jeg!
Jeg har fået malet hele lejligheden, jeg mangler bare at flytte nu.. At få resten af mine ting derned, og jeg kan slet ikke vente til jeg skal indrette ungernes værelser.. Det bliver SÅ godt!
Tænk hvor handy jeg har været, jeg har fået en ny reol til drengenes værelse, og den har jeg malet blå, som i mega mørke blå, den er.. eller.. altså den bliver fed, når den er helt færdig!
Min datters seng bliver pink som i mega skrig pink, jeg har lovet hende et prinsesse værelse, og det får hun!
Jeg gad som sagt godt have en helt masse penge, for der er virkeligt mange ting jeg synes jeg mangler, men det må komme senere, for jeg er flad, som i virkeligt flad..
Selvom alting er hårdt og jeg er udmattet.. Min ankel gør psyko ondt og jeg har lyst til at sætte mig ned og hyle det meste af tiden. Så er jeg glad. Jeg har de mennesker omkring mig jeg har lyst til at have omkring mig, og mine unger er fantastiske..
Men fuck hvor er jeg træt.. Pisse godt gammeldags træt.. I aften skal mine forældre ud til nogle venner, så når ungerne sover, så smider jeg mig på sofaen og finder en film jeg kan falde i søvn til.. Det er 100 år siden jeg har gjort det alene.. Det bliver fantastisk!

En bygning med ar..

Fuuck jeg er træt.. Jeg tror ikke jeg har været så træt siden.. Ja det ved jeg slet ikke.. Jeg har ikke sovet hele natten, og hvorfor, det ved jeg ikke, jeg har bare ikke kunnet falde i søvn.. Så op kl. 6.45 imorges, afsted med unger i børnehaven, hjem for at hente mine forældre. Afsted igen hjem for at hente maling, og så op for at male. Og jeg HADER at male, som i HADER! Men hele lejligheden er nu hvid, og det er bare super flot! Imorgen begynder jeg ryk ind..
Mine unger har været oppe og se lejligheden idag, og I skulle ha set min datter da hun så sit værelse, mage til stolt 3 årig skal man lede længe efter, hun så simpelthen så glad ud!
Det bliver godt det her!
Der var alle de her huller i væggene, de blev spartlet ud og blev fine, malet over og nu ser alting godt ud. Men jeg kom til at tænke over noget. Byggeriet er fra 60'erne, tænk alle de mennesker der har boret huller i de vægge siden dengang, og alle dem der har lappet hullerne sammen igen. Under overfladen er al den beton jo fuldstændigt ødelagt.. Hvor længe kan bygningen blive ved med at tåle flere huller?
Det det samme med mennesker, vi oplever så mange ting i løbet af et liv, vi får mærker i sjælen, de fleste bliver bare dækket til og glemt, men mange af dem bliver ar, og det er ikke sikkert der skal meget til før der igen går hul på noget. Hvor længe kan man blive ved med at holde til nye slag og mærker? På et eller andet tidspunkt får vi vel nok og bryder sammen?
På den anden side er vi ikke bygninger, når de ikke kan holde til mere, så er der ikke mere at gøre.. Jeg tror ikke på man kan lappe sådan en bygning helt sammen så den står perfekt igen.
Derimod tror jeg at mennesker skal ramme bunden mindst én gang i livet, og hver gang det sker vil vi rejse os og være stærkere bagefter! Bunden kan være så hård at man ikke kan holde til det, og der er så bare nogen der ikke KAN kæmpe videre.. Det forstår jeg godt..
Så er der mig.. Jeg tror i virkeligheden jeg er en ret stærk bygning.. Og jeg er ved at rejse mig igen! Stærkere end før! Stærkere end nogensinde.. Men indenunder, der er jeg stadigvæk fyldt med ar og huller, på overfladen ser alting ud som om det er lappet sammen, og der er aldrig nogen der kommer helt ind under overfladen.. Måske skal der ikke ret meget til for at få hul igen, men hver gang vil jeg rejse mig og være stærkere end før..

Forandringer!

YAY! Mit nye liv er begyndt! Jeg har fået nøglerne til min nye lejlighed!! OG.. Altså det her MÅ være min lykkedag.. Jeg har fået mine nye sko, altså dem med rød skrift, og der er faktisk også røde snørrebånd til!! De er SÅ fede!! I virkeligheden har jeg haft dem på lige siden jeg åbnede kassen, og jeg tror aldrig jeg tager dem af igen!
Nåh ja, altså lejligheden er også fed, det slet ikke det, jeg er faktisk rigtigt glad for den.. Jeg kan sq bare ikke helt overskue at flytte ind, der er SÅ mange ting der skal derned, og der er bare SÅ meget i mig der ikke gider.. Og så har jeg fået den tåbelige ide at male.. Eller, altså der SKAL males, der er huller over det hele, i væggene altså, og jeg er faktisk lidt træt af det, men det er hurtigt overstået.. Bortset fra jeg hader at male..
Så der det der med, at når man får den der nye lejlighed, så husker jeg alt for godt hvordan man bare flytter ind, og så glemmer man lidt den gamle, og så ender det med at man ca. har 10 minutter til at gøre den gamle ren og i stand inden skal afleveres igen.. Fordi man når det nok, og det er faktisk sådan mit liv er, jeg når det nok, jeg når nok alting, og jeg når det sikkert også, men for fanden hvor er jeg dårlig til at få ting gjort altså!
Jeg har lissom taget en beslutning nu, og den beslutning skal altså bare overholdes, så lige nu er der bare ikke noget der hedder jeg når det nok, for tingene skal gøres altså.. Jeg skal MINDST ha 15 minutter til den rengøring!!
Men altså, jeg skal ha det hele hvidt, altså alle vægge i den lejlighed, og det er nemt nok for det hele er sådan set hvidt i forvejen, undtagen det der skal være drengenes værelse, det er gult, og det er gult som i GULT! Det er forfærdeligt! Men det bliver hvidt! Imorgen bliver det hvidt, fordi jeg har taget en beslutning om at få tingene gjort!
Så har jeg taget en beslutning om at NU er det slut, nu skal mine børn sove på deres værelser, og de SKAL, det bliver pisse hårdt, fordi jeg er sådan en mor der sover med børnene i sengen fordi det er nemmere, så skal jeg ikke op om natten når de piver.. Ikke for det, min datter kan sagtens sove selv, og det gør hun også, men mine drenge, de er sådan nogle drenge der vågner hver nat og piver og vil sove hos mig, og det har været nemt nok, for jeg var jo alene, altså der var jo kun mig, og så var der jo ikke andre der skulle sove der end mine drenge. Altså ikke fordi kæresten skal sove hos mig, det gør han ikke rigtigt, men jeg vil bare rigtigt gerne sove alene, i mit eget soveværelse, fordi jeg får mit eget soveværelse, mit eget helt hvide soveværelse!! I virkeligheden drejer det sig om at jeg er pisse træt af at have en dreng i hver arm, for sover de hos mig så vil de ligge i arm, og helt alvorligt, jeg GIDER ikke mere!
SÅ, jeg regner med det tager sådan ca. en uge, måske 14 dage, og jeg bliver garanteret sådan en der er oppe 300 gange om natten, og jeg bliver garanteret sådan en der ikke bliver til at holde ud og at være sammen med om dagen fordi jeg er træt, men det er ligemeget, det er en del af mit nye liv, og jeg ved jeg bliver rigtigt glad for det.
I virkeligheden kunne det jo være at kæresten jo sov hos mig engang alligevel, når nu ikke der er børn i min seng ik!!
Det bliver faktisk pisse godt!!
Nå men altså, i den her uge er jeg rykket ind hos mine forældre, jeg er lidt en skovl, for jeg er kommet til at pakke alting ned, så jeg kan ikke være hjemme imens vi ordner den nye lejlighed, det vil sige at hele mit køkken er pakket i kasser, og børneværelset og alting, og der er kasser alle steder, og det er faktisk lidt træls... Men altså jeg skynder mig alt hvad jeg kan og få ordnet alting, og så øh, gør jeg ryk ind snart!!
Det er ligesom at flytte hjem igen, bare med 3 unger også, der bliver lavet aftensmad (som jeg ikke spiser fordi jeg er på kur, men mine børn gør!), og aftenskaffe og alt muligt! Og så kan jeg låne deres bil når jeg er en skovl igen og glemmer alting hjemme..
I virkeligheden er det ret hyggeligt.. Nu sidder jeg her og ser chickflick i fjerneren, mens jeg skriver her, min mor og far spiller Candy Crush og vi hygger og siger ingenting og drikker kaffe.. Det er faktisk skønt! Det ikke fordi jeg kunne tænke mig at flytte hjem igen vel, men jeg er glad når jeg er sammen med dem!
Men imorgen, der starter jeg med at male alting hvidt, det en ny start, male alt det der var over og få spartlet alle de grimme huller.. Præcist som i mit liv..

Jeg er ikke normal!!

Okay, ny beslutning er taget!! Når jeg flytter så vil jeg være sådan en minimalistisk èn, sådan en der har hvide vægge, og ingenting i skabene, og ingenting på gulvet og ingenting overhovedet!! Sådan én hvor der ikke står noget på bordene, og ikke sådan én som jeg åbenbart er nu!!
Hvor fanden kommer alt det lort fra?? Hvorfor har jeg gemt sådan nogle underlige ting??? Jeg har flere sorte sække til at smide ud end jeg har fyldte flyttekasser til at tage med!! Helt alvorligt hvad sker der for samlermani??? Jeg fandt 1 kilo ler fra sidste jul til at lave dekorationer af, 1 kilo ler der kunne bruges som mursten, hvorfor har jeg gemt det?? Så fandt jeg en plastik kop fra et eller andet barns barnedåb.. Hvorfor har jeg troet at jeg kunne bruge den plastik kop til senere brug?? Altså jeg mener, har jeg tænkt mig at holde fest for mig selv eller hvad?? Så fandt jeg ca. 37 plader til at lægge i madkasser, som jeg kan HUSKE jeg ikke gad bruge fordi kasserne så ikke kunne lukkes, hvorfor fanden har jeg gemt dem??
Ca. 47 låg til plastik bøtter jeg ikke kan finde, altså hvad har jeg tænkt mig at komme låg på? Omkring 7 grydelåg uden håndtag og uden gryder til at komme dem på!! 80 batterier jeg ikke ved om virker, men som jeg heller ikke har noget at bruge til... 5£ i 10 cents som jeg ikke har tænkt mig at tage til England for at bruge.. det helt sikkert..
Det aller bedste var vel en halv pose ostepops bagerst i skabet hvor jeg fandt det ler der.. leret er tydeligvis kommet ind sidst, og det var vel til jul.. Så de der ostepops.. ja de er da nok 1 års tid eller ældre??
Og hvorfor har jeg overhovedet opbevaret ler i et skab hvor jeg engang har tænkt at jeg kunne smide en halv pose chips?? Undskyld mig men jeg er ikke normal vel!!
Lige nu sidder jeg bare og tænker at jeg aldrig bliver færdig.. Jeg tror at dem der kommer og hjælper mig med den flytning her har en ide om at de bare skal flytte tingene og færdig bum, men hvordan søren skal jeg nå at få det hele klar? Jeg GIDER ikke mere, og jeg har kun 2 flyttekasser tilbage, de er slet ikke nok til resten.. Jeg mener, jeg har lissom kun tømt mit køkken og børnenes værelse, hvad med resten? Hvor skal det være??
Jeg har alt for meget tøj der skal lægges sammen og pakkes i sække.. Jeg gider ikke.. Jeg HADER tøj!!
Sig mig engang, hvorfor har jeg ikke en butler eller en stuepige eller sådan noget?? Hvorfor lever jeg ikke i Matador og hedder Maude og har kokkepige og stuepige og babysitter og sådan noget??
På den anden side.. Hvis jeg levede i Matador ville jeg aller højest være stuepige selv, eller malkepige eller sådan noget..
Så er jeg sulten, og på kur.. har lige slugt en shake, og den smagte slet ikke af den burger jeg har lyst til.. Jeg burde også gå ned med flasker.. Jeg gider bare ikke ud og gå..
Min playliste på Spotify har kørt de samme 8 numre i 5 timer nu, det er ved at være lidt trivielt, men jeg har ikke fantasi nok til at finde noget andet..
I aften ik, der skal jeg bare slappe af og hygge mig!! Måske er jeg så heldig at få et æble som snack.. HURRA hvor jeg kan!!

Køkkenredskaber!

3. gang er lykkens gang.. For fanden hvor er jeg en idiot! Jeg troede jeg kunne få nøglen til min lejlighed idag, og kørte over for at se, det kunne jeg så ikke, kører i Brugsen for at købe smøger og da jeg skal betale husker jeg at mit kort ligger i kærestens jakke, han skulle ha købt dem igår men glemte det. Nå, hans lillebror er så sød og tilbyder at køre mig i Brugsen igen, og jeg får købt hvad jeg skal. Indtil jeg kommer hjem og finder ud af at jeg har glemt at købe sorte sække, jeg skal ligesom ha pakket ned og smidt ud. Så mig afsted igen! Nu har jeg købt dem, og nu er det igang..
Men jeg har altid en undskyldning for at komme igang, nu sidder jeg fx her og skriver..
Jeg har sådan en ting med køkkenredskaber fra Salling, en syg tankegang, fuldstændigt! I virkeligheden kunne det være mig der skrev den næste "Saw" film!
Men man bliver som det man har været igennem, og faktisk er der mange mænd der har fortjent.. altså.. fortjent køkkenredskaber, og ikke til at lave mad med!
Fx. er der ikke grænser for hvad man kan bruge et helt almindeligt rivejern til:  Kan i se det for jer?
Eller en helt almindelig kødhammer..

Eller den her æbledeler..

Denne her fjerkræsaks kan bruges til lidt af hvert..

 Så fandt jeg denne her pizza slicer!

Eller den her..

Jah..

Denne her er den bedste af dem alle

Man kan selvøfølgeligt bruge dem alle sammen kombineret og efter hinanden!!

God weekend HÆ!

Alting lykkes fra nu af!

Har haft en hård dag synes jeg, jeg kan simpelthen ikke sove om natten, jeg vågner en milliard gange og skal ud og tisse, og er det ikke mig der vågner så er det ungerne. Og er det ikke dem, så er det min gravide nabo der også skal op og tisse, og er det ikke hende, så hører jeg noget andet.
Vågner om morgenen fuldstændigt kvæstet, og tanken om at jeg SKAL træne mine arme som er lige ved at falde af, den er bare utiltalende kl 7 om morgenen! Men altså! Jeg tror at jeg kommer over det når jeg er flyttet..
Imorgen skal jeg i amtet med børnenes far, i forvejen ved jeg jo godt hvordan det ender. En mor kan ikke tvinge en far til at se sine børn, så i virkeligheden kunne jeg ligeså godt lade være. Så kunne jeg igen makke ret, men GU VIL JEG EJ! Jeg gider ikke længere makke ret, og jeg gider ikke længere diskutere, og jeg gider ikke længere bukke under for aftaler der ikke bliver holdt, eller som skal laves om hele tiden. Imorgen skal slaget stå.. Han sagde engang til mig at vi måtte mødes på stregen, den streg er imorgen, den streg bliver min kamp!
Når jeg kigger på mine unger kan jeg slet ikke forstå at han ikke vil kæmpe for dem. Men igen, det er ham der er taberen i det her.
Her til aften snakkede min mor, kæresten og jeg om, om ikke bare man kunne fortælle dem sandheden, sandheden om at der er problemer hele tiden, at han i virkeligheden ikke gider, eller kan overskue eller har tid, eller hvad undskyldningen nu kan være. Om min den ældste er gammel nok til at høre det. Men bliver børn nogensinde gamle nok til at forstå at en forælder ikke vil dem? Næh.. Men som jeg så mange gange har sagt, så håber jeg at de når de bliver store, kan se at de i hvert fald havde mig!
Jeg er jo gået på kur, og jeg er simpelthen så sej altså! Jeg har fundet ud af at lave den bedste morgenmads bær ting nogensinde, virkeligt så smager den så usundt at man slet ikke burde kunne spise den hehe. Den er lavet af frosne bær, idag var det blåbær, blendet med drikkeskyr og økologisk peanutbutter. Hold nu kæft det er godt! Da jeg først lige fik det i munden var det virkeligt noget underligt noget, men efter et par skefulde var det bare GULD! Og så er der overskud til den træning!
Så har jeg fået mit nye protein pulver, jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige til det hehe, det smager fint godt, men det virker meget meget slik agtigt, så alt i alt, så kan jeg ikke rigtigt føle at jeg er på den kur, fordi det hele smager usundt hehe!
Okay det skulle da lige være fordi jeg godt kunne æde en toblerone eller en softice. Men eh, jeg gør det ikke!
Så fik jeg et tip om at blende lakridspulver i smoothien, og faktisk har jeg noget rå lakridspulver til at stå som jeg ikke rigtigt har vist hvad jeg skulle bruge til. Så her til aften skar jeg æbler ud og dryssede det ovenpå dem, og det lyder mega ulækkert, men det var faktisk RET godt!
Prøv lige se alt det jeg kan!
Min ældste søn gloede dumt på mig idag da jeg skulle lave mad til mig selv, det var grøntsager og æg. "Mor hvorfor skal du ha det der?", jeg svarede at det er fordi jeg skal være verdens stærkeste mor! Han grinede og sagde at jeg i hvert fald ikke kunne smadre et træ, og det forsikrede jeg ham om at det kunne jeg snart! Så sagde han at jeg i hvert fald ikke kunne ødelægge et helt hus, og jeg kom til at sige at det kunne jeg i hvert fald også snart!
Jeg kom også til at sige at jeg blev sejere end alle drengene i skolegården, dem der kan gå på hænder og hænge i stativerne. Og min søn sagde så at jeg i hvert fald skulle ta og blive så sej at jeg kan gå på hovedet!! Idiot mig kom til at sige at DET skulle jeg i hvert fald også nok lære..
Så målet er ligesom lagt. Men et eller andet sker der i hvert fald, min krop gør ondt steder jeg ikke engang troede jeg havde! Og jeg kan ikke helt lade være med at tænke på at jeg kun skal det her i 2 måneder, 2 måneder er jo ikke ret lang tid. Og kan man overhovedet stoppe efter kun 2 måneder? I hvert fald håber jeg at kunne smide alle de overflødige kilo på de 2 måneder, og så bruge så lang tid der skal til for at blive, om ikke verdens stærkeste mor, så Lystrups, mine unger opdager ikke at jeg lyver lidt hvis jeg alligevel kalder mig verdens stærkeste!
Og der er kun gået 2 dage, og jeg er pisse kæphøj, men det bliver jeg ved med at være! Denne her gang lykkes det! Alting lykkes fra nu af!! For det har jeg bestemt!

Goook goook gooooking on heaavens dooooor.. bær og gule sko (med rød skrift)!

SÅ er der meldt flytning, og jeg er et kæmpe fjols, jeg er kommet til at melde flytning til en forkert adresse.. Det ER sq da dumt..
Jeg sad og tænkte at alt var godt, og trykkede godkend, og nu har jeg så meldt mig til en forkert opgang.. for fanden!
NÅ men det kommer der nok styr på!
Første dag i mit nye liv, og jeg har bare klaret det SÅ godt, og jeg har lov til at være stolt af mig selv, fordi jeg er pisse sej! Jeg har egentligt tænkt, at når nu jeg bliver verdens stærkeste mor, fordi det gør jeg, så har jeg også lov til at prøve at brække næsen på én bestemt person. Jeg har aldrig brækket næsen på nogen før, tror måske jeg har været tæt på, engang da jeg gav min farmor en golf kølle lige i skrinet, men det tæller ikke.. Der var jeg ikke mor! Og heller ikke særligt stærk!
Imorgen kommer mit nye pulver, og jeg kan næsten ikke vente! Jeg har idag været nede og købe elastik, så nu behøver jeg ikke låne længere, nu har jeg mit helt eget, og det er faktisk cool, nu er jeg sådan en der har sit eget trænings elastik! Jeg mangler bare de røde sko.. Og jeg gav faktisk mig selv lov til at købe de sko igår.. Men så var de kraftedme udsolgt i min størrelse! Og jeg vil godt vædde med at dem der har købt dem i min størrelse slet ikke engang er mødre, og garanteret slet heller ikke særligt stærke, og de træner sikkert heller ikke! De manglede dem helt sikkert heller ikke.. ØV!
Men så kørte jeg ud og købte bær i stedet for.. Idag altså! Fordi jeg kan, fordi jeg har kørekort! Så nu er jeg hende der, upcoming verdens stærkeste mor, med kørekort.. Og et halvt ton bær i fryseren! Men ingen røde sko..
Jeg havde min datter og min yngste søn med ud og handle. Da jeg i forrige uge lånte mine forældres bil, der ledte jeg efter en CD jeg kunne høre når jeg kørte, og dagen før bilen skulle afleveres fandt jeg endeligt en. Guns´n´Roses! Den hørte vi så idag, min søn er 1,5 år, og han er lige begyndt at få sprog, han syntes det var SÅ hyggeligt med musik i bilen idag, da "knocking on heavens door" spillede, gav mor her den gas, og råbte nok lidt for højt, men altså min bette mand sad på bagsædet og sang også med, han er altså nuttet "GOOOK GOOOK GOOOK.. HMM MMMM", og det er de der små ting hvor man får de der små stik, for fanden hvor er det sødt! Altså hvis i skulle være i tvivl så sang han "Knock knock knock" hehe!
Nå.. Nu gik jeg i stå med at skrive.. Og endte inde på den side med de udsolgte røde sko.. I virkeligheden havde de et par der er gule, med rød skrift, de andre var røde med gul skrift.. De gule havde de faktisk i min størrelse.. Og nu er jeg kommet til at købe dem!!
I virkeligheden tror jeg også det er bedst at træne i gule sko.. Jeg tror faktisk også det er bedst sådan, for jeg har faktisk gule sko i forvejen, men dem har jeg sat til salg, så faktisk er det en god ide med et par nye gule sko, fordi, hvis nu jeg kommer til at mangle gule sko, så ville det jo faktisk være forfærdeligt! Og jeg havde jo ingen røde sko i forvejen, og jeg har aldrig manglet røde sko, så faktisk tror jeg det er en rigtig god ting det jeg lige har gjort! I virkeligheden har jeg to par gule sko, og det ene er jo så til salg nu, men de andre er ikke dem samme gule farve som dem jeg lige har købt, og der er slet ikke rød på, så faktisk, så er det en rigtig god ting jeg lige har gjort!
SÅ nu bliver jeg hende, Verdens Stærkeste Mor, med kørekort OG gule sko (med rød skrift)! Kan I ikke se det? Når jeg kommer gående der, hen for at hente børn i børnehaven, med gule sko (med rød skrift), alle de andre børn vil bare synes at det er SÅ sejt at de går i børnehave med dem som har verdens stærkeste mor! Det bliver SÅ godt!!

NY start i røde sko? Med ondt i armene!

NÅÅÅH! Imorgen er der en uge til jeg flytter, en helt ny start, en helt ny lejlighed som KUN er min, der har ingen ekser været, der er ingen der har bestemt hvordan tingene skal være, og der er KUN mig der kommer til at bestemme det! Jeg tror kraftedme jeg maler alle væggene guld og lilla!!
Det er SÅ vildt, jeg har aldrig haft min helt egen lejlighed, eller, altså jeg ved godt jeg har den jeg har nu, og jeg ved godt det kun er mig der bor her nu, men eksen har ligesom også boet her, og jeg hader at være her, jeg har ikke gidet gøre noget ved stedet, for det har bare været en mellemlanding til det her!
Jeg får 1 helt ekstra værelse, og et ekstra toilet og alt muligt!!
Så det bliver en ny start, og den indebærer en del nye ting. En ny mig! Håber jeg da.. Eller en nyere mig! Jeg har købt nyt protein pulver, og jeg starter så snart posten kommer med det. Kæresten har tilmeldt sig et træningsprogram på nettet, og jeg starter ligeså stille med noget opvarmnings elastik noget, og det gør ondt.. Det gør pisse ondt! Men jeg bliver den stærkeste mor i hele verden! HA!
Jeg mangler at min ankel bliver ok igen, den er fucked. Men jeg håber det alt sammen virker!
Så er jeg gået igang med at pakke, jeg startede med alle mine sko, og nu har jeg ikke flere sække, jeg har heller ingen flyttekasser, så nu er jeg gået i stå igen. Jeg forstår ikke helt hvor alle de sko kommer fra, og det er med blødende hjerte at jeg nu har sat nogle af dem til salg.. Men altså.. Jeg har fundet et nyt par på nettet, og de er simpelthen SÅ fede! Og de er røde, og jeg har faktisk ingen røde sko, og hvis nu jeg sælger 2 par sko, så burde jeg faktisk købe 1 par nye, bare for at der ikke bliver helt tomt.. Ikke?
I virkeligheden så skulle jeg jo fejre mit nye jeg med røde sko, fordi jeg faktisk kunne blive hende med de røde sko! En helt ny en med nye røde sko, og jeg tænker også at når nu jeg taber mig så meget, og skal holde fødselsdagsfest 20 kg lettere, så ville røde sko være HELT perfekte at tage på. Og i virkeligheden, så kunne det være en forskudsgave til mig selv? I virkeligheden har jeg slet ikke penge til de sko, så jeg må bare lade være, og sukke dybt, og ha ondt af mig selv.. og ondt af mine arme, de gør ONDT!
I virkeligheden er jeg overbevist om at træning ville være nemmere i røde sko.. Faktisk burde alle der træner have røde sko..

Sådan en jeg hader er jeg blevet!

Kl. er 23 og jeg er rastløs, jeg kan slet ikke slappe af, jeg har brug for at lave noget, og mine tanker kører på højtryk. Det er ikke engang noget intelligent jeg tænker over. Bare alle mulige underlige ting.
Fx. hvis nu jeg slog nogen ihjel, nogen jeg synes er rigtigt rigtigt blød i hovedet, en der nasser på samfundet, skylder en masse penge væk og bare er en nar, ville jeg så blive benådet til samfundstjeneste, som så ville gøre at jeg blev frifundet fordi jeg i virkeligheden allerede havde gjort samfundet en tjeneste? Faktisk ville det være værd at prøve..
SÅ har jeg tænkt over at jeg faktisk kører skide godt bil, faktisk synes jeg selv jeg burde blive elitebillist lige med det samme, i virkeligheden så tror jeg nok jeg er den bedste nye billist i Danmark, og faktisk så burde jeg få en præmie for det! Måske en præmie i form af en bil?
I virkeligheden tror jeg nok jeg er blevet sådan en billist jeg hadede, I ved, ligesom inden man får børn, man HADER folk med barnevogne, de er alle steder og de tror bare de skal køre de skide barnevogne lige præcist hvor det passer dem, de skal også stoppe alle steder hvor det kun passer dem, og hvor man ikke kan komme forbi. Så skal de også helst stoppe midt på strøget, fordi de har mødt samtlige andre mødre med barnevogne i hele Århus, og hvis man beder dem om at gå ind til siden, så ligner de nogen der har fået bank, og fatter ikke at de ikke ejer hele verden. Sådan en blev jeg selv da jeg fik børn.. Sådan en jeg hader!
Og nu har jeg fået mit kørekort, og nu er jeg selv blevet sådan en jeg hadede, en der måske kommer til at køre lidt for stærkt, og måske kom til at køre lidt for meget ind foran en varevogn i en rundkørsel.. En der måske råber lidt for meget af bedstefar i den lille bil foran fordi han kører 20 km i timen..
Og faktisk så er jeg også sådan en jeg hader når jeg kører på rulleskøjter, sådan en der synes det er okay at køre på vejen fordi cykelstien er elendig. Ligesom de der cyklister der kun kører mens der er "Tour de France", de der smålaskede mænd i alt for stramme cykelshorts, de kører midt på vejen fordi de tror det er okay at være pisse trælse.. Sådan står jeg på rulleskøjter..
I virkeligheden er jeg ikke bedre end andre. Jeg er faktisk sådan en jeg selv hader..
Så tænker jeg at der er 11 dage til jeg får nøglerne til min nye lejlighed, jeg har ikke engang en flyttekasse at begynde og pakke ned i, mit hjem ligner noget der er sprunget i luften, og så er jeg sådan en idiot der bare tror tingene nok skal gå.. Og det skal de sikkert også nok, men hvorfor skal de altid bare gå i sidste øjeblik?
Så er der det med min ankel, imorgen skal jeg til genoptræning, og jeg har det bare sådan, hvis fys'en rører min fod, så sparker jeg hende altså i hovedet! Den gør SÅ ondt! Og det er pisse træls, for jeg vil altså bare gerne ud og være en jeg hader på mine rulleskøjter! Lægen sagde det først blev næste år, og jeg kan ikke holde det ud!! Jeg lovede ham at jeg ville bevise at det blev løgn, men må nok indrømme at jeg snart ikke tror det længere..
Jeg har tudekiks ude i skabet.. Kæresten og yndlingssvogeren købte dem for en uge siden, og faktisk burde jeg snart æde en..

En hård opgave..

Idag var jeg ved børnepsykolog med min ældste søn, og det giver mig bare rigtigt meget.. Jeg har været bekymret fordi han bare har et hidsigt temperament, samtidig savner han sin far helt vildt, og ofte.. Min søn er med, og han skal som sådan ikke sige noget med mindre han har lyst, så han kan bare lege og så kan han lytte til det vi nu snakker om, hvis han vil.
Det fede ved det her er at jeg kan komme ud med alle mine tanker omkring mine unger, og i virkeligheden er det nok mig selv der giver, mig selv, de fleste svar. At komme ud med sine tanker omkring alting, får mig til at tænke endnu mere over det der kommer ud, og i virkeligheden giver det ofte de svar jeg kom efter.
Jeg vil bare så gerne at mine børn vokser op og bliver glade. Jeg har ingen forventninger til dem overhovedet, jeg er fuldstændigt ligeglad med om de bliver genier i skolen, og jeg er ligeglad med om de får en høj og lang uddannelse, det rager mig om de bliver rige. Det eneste jeg ønsker mig er at de bliver glade, at de får et godt liv, og så håber jeg at de engang vil synes at jeg gjorde det okay som mor!
Jeg vil så gerne give dem hvad min mor har givet mig, at de ved de altid kan komme til mig, at jeg vil lytte til dem, trøste dem og give dem råd! At de kan stole på mig.. Uanset hvordan de ender ud.. Jeg synes det er super svært med den ældste, for det første fordi han er en dreng, jeg ved jo godt at det forhold jeg har, og har haft til min mor, ikke bliver det samme han får til mig, fordi han netop er en dreng. Og så fordi, ja fordi han er den ældste, der er så store forventninger til ham.. Selvom jeg lige har sagt jeg ingen forventninger har til ham som sådan, så er der alligevel de små, dem der med selv at tage tøj på, at hjælpe med at rydde op, at smide tøjet til vask osv. Med ham her er der bare lidt større forventninger, fordi jeg ved han kan det.
Den mindste kan ikke så meget, den mellemste kan det meste og den ældste kan alting. Og han kan jo ikke alting, men han kan mere end de andre, derfor er lunten hos mig nok lidt kortere med ham, jeg ved han kan og derfor skal han gøre det. Den mindste ved jeg ikke kan, så jeg forventer ikke han gør det. Ved den mellemste bliver jeg glad når hun gør ting jeg ikke troede hun kunne, det gør jeg også med den ældste, men med mange ting er forventningerne større..
Jeg ved ikke om det overhovedet giver mening det her. Men jeg er bange for at min ældste vil synes jeg er en forfærdelig mor senere.. Det er jo ikke ham der har valgt at være mit første barn.
Men det er også derfor vi tager til denne her børnepsykolog, hun forstår hvad jeg mener, og hun kan sætte sig helt ind i hvordan min søn har det.. Min søn siger ikke så meget derinde, han leger og tegner, men jeg kan se at han er opmærksom, han lytter til det vi snakker om, og jeg håber virkeligt han vil kunne huske nogle af de ting jeg siger, sådan så han kan høre at jeg tænker på ham og virkeligt kun vil ham det aller bedste i hele verden!
Det er så svært, jeg vil så gerne vise mine unger hvor højt jeg elsker dem, at jeg vil gøre alt for dem, jeg kan sige det til dem, men det giver ingen mening, de skal mærke det og tro på det, og jeg aner ikke hvordan man gør. Jeg har 3 børn, men lige præcis med min ældste er jeg stadig 1. gangs mor. Jeg har aldrig haft en 5 årig, han er stadig mit første barn, og han er stadig den der skal lære mig at være mor, og for alt i verden skal han ikke føle sig som en prøveklud i forhold til de andre..
Uanset, det er noget af det klogeste jeg har læst, en kvinde jeg kender, hun har 4 børn, hendes ældste søn spurgte hende om noget med at elske, hun svarede ham at hun elskede alle sine børn, men at han var den hun elskede først. Det er så smukt og rigtigt, og det er det jeg vil fortælle min søn hvis han nogensinde spørger..

Jeg tror nok jeg har tænkt!

Har gået og tænkt lidt, tror jeg nok, jeg har hukommelse som en si i den her tid, det kan også godt være det er noget jeg har drømt. I hvert fald har jeg spekuleret på meningen med livet, og jeg ved godt jeg har skrevet om det før, men dengang tænkte jeg ikke nok, tror jeg ikke.
Men nu tror jeg nok jeg har tænkt lidt mere, og jeg er vist kommet frem til at der ikke er en mening med livet. Enhver er sin egen lykkes smed, og i virkeligheden handler det nok bare om at vi skal gøre hvad vi har lyst til, og egentligt, op i røven med hvad andre tænker.
Jeg ved jo godt at vi ikke bare kan gøre alt vi har lyst til, vi er jo nødt til at følge de love der nu engang er, og tænk dem er der jo også mange der bare skider på. Der er en jeg kender der siger at så længe man opfører sig ordenligt kan man tillade sig hvad som helst. Og det er så det jeg burde gøre!
Så er der den der igen, janteloven, i virkeligheden ikke en lov vi burde følge, men vi er danskere og vi gør det, vi skal satme ikke tro vi er noget, og dem der gør, de er nogle arrogante idioter... Eller.. Gu er de da ej! Det er ALLE OS ANDRE der er nogle idioter, vi er pisse misundelige på alle dem det går godt for.. Vi kan sidde og sige om en eller anden i SE og HØR, der har tjent kassen på at vise patter i Paradise Hotel, at hun er en klam kost, og at hun ikke fortjener det. Men hvem er det lige der er den kloge i det her? Det er da dåsen fra Paradise, prøv tænk hvor lidt hun har gjort for at tjene penge.. Det er da bare alle de andre der gider knokle røven ud af bukserne hver dag for at tjene det samme på et helt år, som dåsen tjener på et par billeder, taget på 2 minutter!
Vi er så misundelige på alle det går lidt bedre for end os selv, og helt ærligt, hvis vi nu vågnede lidt op og prøvede at gøre noget, prøvede at lade være med at være snæversynede, prøvede at se lidt ud over "det normale", prøvede at lade være med at SKULLE være Hr og Fru Danmark, gør livet til dit eget liv! Gør det du har lyst til, heeeele verden er åben, og det er ikke fordi jeg siger du kan tjene penge ved at være halvlasket og træls, og bare sidde på din flade hele dagen, hvis nu det er det du har lyst til. Men i virkeligheden er der nok ingen der har lyst til det, er der? Men muligheden for at leve det liv du har lyst til, den er der, og så er meningen med livet nok at finde ud af hvad du har lyst til og har det godt med!