At have det som blommen i et æg..

Nogle gange bliver jeg sindsyg af at være i mit hoved! Jeg tænker simpelthen så meget, på alt muligt åndsvagt!
Lige for tiden har jeg en træls trang til æg, hvis jeg fik lov spiste jeg ikke andet! I nat har jeg drømt om æg, og i morges vågnede jeg så med mærkelige tanker! Kan man ryste et æg så meget at blommen indeni går i stykker?
Så tænkte jeg videre, og så ender jeg ud med at være blommen!
Mange mennesker snakker om at have det som blommen i et æg, og de sidste dage har jeg nok haft det lidt sådan. Godt beskyttet, ikke at jeg har noget at blive beskyttet fra, måske tanker, men ellers ikke! Glad måske, sådan okay stemning!
Det bare det at et æg er temmeligt skrøbeligt, og så vågner jeg op med tanker, om fucking æg!
Hvordan er det så, hvis jeg var et æg, hvor skrøbelig var jeg så?
I virkeligheden er jeg nok et æg der er slået i stykker, smidt på panden, blommen er der endnu, måske er jeg blommen, skallen er smidt væk, hviden ligger udenom, og blommen i midten, et spejlæg! Jeg har hviden til at beskytte mig lidt endnu, men der er en eller anden der i virkeligheden har magten, og når som helst kan lave det om til røræg! Så går blommen i stykker og bliver rodet rundt med alt det andet..
Så når man har det som blommen i et æg, så er man i virkeligheden ikke særligt beskyttet, der kan når som helst komme en eller anden og slå det i stykker!
At leve et liv hvor man hele tiden går rundt og venter på at alting bliver slået i stykker, det er forfærdeligt! Men det er der jeg er.. Jeg har fuldstændigt mistet troen på at noget kan være godt..
Hvis nu man kunne være sit eget æg, skal, hvide og blomme! Ikke kun blommen, hvordan bliver man det? Et æg ingen kan røre, sådan så ægget er livet og skallen og hviden ikke er verden, men at hele ægget kun er mig, sådan så jeg kan beskytte mig selv, og skulle der komme revner i skallen, så er hviden der endnu..
Måske endda skallen kunne nå at blive så hærdet, at der aldrig kom revner, måske man kunne lære at beskytte sig selv fra alt? Måske hvis ægget var hovedet, så kunne man slå alt fra, så man kun tænkte med det!
Det kan jeg ikke nu, så jeg tager en pause.. fra alt!

Twillight wannabe kunne ikke lide mit hår!

Jeg har fået de 3 prik og jeg er bare så stolt af dem! Jeg blev spurgt af pierceren om jeg er provokerende! Altså, han ville høre hvorfor jeg fik så mange piercinger.
Ærligt så mener jeg ikke jeg er provokerende, i mit tidligere indlæg fik jeg vist gjort klart, at jeg ikke vil være normal, i hvert fald vil jeg ikke være som dem der tror de er det!
Men altså jeg fik mine prik, og det gjorde pisse ondt, nu ligner jeg en der har været oppe og slås, fordi jeg skal gå med plaster de næste dage, det ser totalt dumt ud!!
Det der så er med det, er at der var nogle ret ekstreme typer i køen, hos pierceren efter mig. Sådan nogle "Goth" typer, den ene var malet hvid i hovedet, rød under øjnene, sort hår og piercinger alle vegne, hendes fyr havde også sort hår og piercinger over alt.
Da jeg så kom ud, og jeg må ærligt indrømme jeg var gået helt kold, jeg skulle nok ha fået noget at spise den dag, hvilket jeg dumt nok ikke havde gjort, så jeg var svimmel og skulle bare ud derfra! Men da jeg kommer ud og er på vej op og ud af butikken siger den ene Goth til den anden, at jeg da godt nok havde noget grimt hår!
Jeg reagerede ikke, jeg skulle bare ud! Hvad jeg ikke helt forstår er, at folk der vælger at se ud som dem, gider stille sig og sige at jeg har grimt hår? De er sq da om nogen anderledes end vi andre, og jeg kunne da ALDRIG drømme om at gå hen til en af dem og sige at jeg synes, for det synes jeg, at de ser forfærdelige ud, om de tror Twillight er virkelighed, eller om de vitterligt tror de er døde, eller ligner nogen der er det fordi de har malet sig hvide i ansigterne!
Min mening er at det ser forfærdeligt ud, og spurgte de om den ville de også få den, men derfra og så til at sige det, uden de har bedt om den, det kunne jeg aldrig finde på.
Vi er forskellige, og hvorfor er det ikke okay? Hvorfor er det ikke engang okay, når man selv vælger at skille sig SÅ meget ud?
Synes de måske det er normalt?? For så har jeg endnu mindre lyst til at være det! Synes de at vi andre er totalt fucked, eller mener de i virkeligheden at det er mig der er normal? Sætter de mig i bås med normale, og skal jeg i virkeligheden så males i ansigtet for ikke at være det?
Jeg mener at jeg gør som det passer mig, jeg ser ud som jeg har lyst, jeg er ikke punker, jeg er ikke emo - og hvad er forskellen på det? Det er lige et sidespring, men afhænger det af hvor gammel man er, om det er det ene eller det andet?
Jeg er ikke ekstrem og jeg gør intet for at provokere, jeg gør det jeg vil, fordi jeg kan lide det jeg gør!

Normen er måske i virkeligheden dem der er de mest unormale?

Jeg tror faktisk jeg er ved at få nok.. Nok af mennesker der kun tænker på dem selv. Nok af normale mennesker der mener de har løsningen på livet. Mennesker der ikke kan acceptere at vi er forskellige alle sammen. Mennesker der lever højt på at andre har det elendigt! Mennesker der ikke har andet indhold i livet end at brække sig over andre! Tænk at nogle mennesker kan leve højt på, selv at synes de er perfekte, og så lige komme med stikpiller til vi andre, de der der tror de har det fede liv, dem der tror de kan gøre alting rigtigt, eller dem der vitterligt tror de GØR alting rigtigt! Dem der ikke skiller sig ud fra mængden, dem der bare kører deres liv som de tror de bør, fordi det gør alle andre!
Jeg starter udefra, jeg er færdig med at gøre som andre synes jeg bør, jeg er færdig med at lade være, fordi andre synes jeg skal! Jeg håber jeg kan vende det indad, og så til sidst komme til at gøre præcist det der passer mig! Jeg håber jeg snart kan føle hvad jeg skal og hvad jeg vil, og så håber jeg at jeg lige straks kan gøre det!
At vende alt det negative til positivt, i mit tilfælde ville mit liv blive fantastisk, hvis det lod sig gøre!
Jeg kan ikke forstå at der findes mennesker der ikke kan se det positive i det, andre gør for dem selv!
Så nu gør jeg noget for mig selv!
Det kan godt være det er blæst, nej, det kan godt være folk synes det er blæst, men jeg har bestilt tid til 3 prik mere. Jeg skal ha lavet 3 "Dermal Anchors" ved øjet, det er lidt det samme som piercinger, bare 3 dimser til at montere smykker på der bliver placeret under huden!
Igår fik jeg så en kommentar om at det ville være det samme som at brænde mine broer, at få lavet flere piercinger! Først blev jeg hidsig, bagefter tænkte jeg, nej fandme nej om sådan en kost skal ødelægge mit humør.. Og til sidst blev jeg egentligt trodsig, jeg gør præcist hvad der passer mig, og fordi nogen mener det er helt forkert, kan det være jeg føler at det er helt rigtigt? Hvad nu hvis jeg, går rundt og mener at alle andre gør alt det forkerte, at det kun er mig der er perfekt, kæft et lorteliv!
Så kom jeg til at tænke at jeg faktisk selv gør det samme, for vil jeg være normal? Gu vil jeg da ej.. Jeg synes bare der er en forskel. Jeg henvender mig ikke til normen og siger til dem at de er for åndsvage, jeg lader dem gøre det de vil, og sørger for at de kan se at jeg ikke vil det.. Jeg HAR leget Hr. og Fru Danmark, og det burde virkeligt ikke være normalt.. De perfekte forhold findes ikke!
SÅ man kan sætte sig ned og bitche over alle andre der skiller sig ud fra de normale, og man gør det nok i virkeligheden fordi man er lidt misundelig? MÅSKE fordi man kan se at det ikke er nødvendigt at lege Hr. og Fru Danmark for at have det godt? Måske fordi man kan se at det måske er ved at lykkes for andre? Og hvor ender man så selv? Iblandt NORMEN!
Nåh ja og så er der nok bare de andre, dem der ER normen, og ikke kan se ud over deres egne små næsetipper, men hvilke sørgelige liv de så må ende med at få.. Og det tror jeg egentligt jeg har det godt med!

Børn hjemme og popcorn!

Så er det søndag og så kom mine unger hjem, det startede faktisk helt fint, de ville ha popcorn og det skulle de da ha!
Så ringede det på døren, min ældste søns ven ville gerne lege, de skulle så ud og lege, og jeg tænkte fantastisk! Så kunne jeg lige nå alt vasketøjet, så det er klar når de skal hjem til deres far imorgen! Så var det  bare at jeg havde glemt de der popcorn der, og mens jeg sidder med hovedet i vaskemaskinen lyder der underligt ude fra gangen, det er den yngste der har fundet skålen og slæbt den ud i gangen, og er godt i gang med at fylde alle mine sko, og hans egne gummistøvler med dem.. Jeg har pænt mange sko efterhånden, og der var pænt mange popcorn..
Nu valgte de to store så at de ikke ville være ude og lege alligevel, og det resulterede så i at jeg pludseligt havde 4 unger i lejligheden! Skålen med popcorn som ikke var helt tom endnu, blev hentet ind i stuen igen, og mens jeg så hang vasketøj op lyder det sjovt inde fra stuen.. Okay, nu er der popcorn i alle mine sko OG i hele stuen.. Det er et badebassin af popcorn, og jeg har nu gemt mig under spisebordet i køkkenet! Jeg lader som om jeg ikke har set det!
Hvorfor valgte jeg at støvsuge inden de kom hjem?
Hvorfor valgte jeg at lave popcorn?
Lige nu kan jeg høre inde fra børneværelset "Skal vi ikke spytte ned?".. Jeg råber at det skal de ikke.. Så kommer den "SHIT!".. Jeg gemmer mig igen!
Jeg tror de er igang med at lære hinanden alle de ting man ikke må!
Hurra for børn og hurra for andres børn!

idag er der gået 1 år.. før og efter!

Idag er det d. 20. juni! Idag er det 1 år siden jeg stod i mit livs værste øjeblik. Jeg kan godt sidde og skrive at jeg har det skidt, men jeg føler ingenting!
Mit hoved er kaos, men det har intet med dagen at gøre! Så i stedet for at være nede, så har jeg brugt dagen sådan nogenlunde fornuftigt!
Jeg har faktisk gjort noget jeg har villet gøre hele det år her, men først idag har jeg taget mig sammen! Jeg har taget kontakt til en person der var en del af alt det der var. Jeg er helt lettet, han er en person man kan regne med og stole på og det siger jeg helt uden forbehold, jeg ved han ALDRIG skuffer! Og det kommer fra mig, mig der ikke stoler på nogen..
Idag skal jeg sammenligne mig selv med hvad jeg var og hvad jeg er blevet.. Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte! Jeg tænker at jeg vil starte med nogle billeder.. Mig nu og mig for 1 år siden!

Så her er jeg for 1 år siden, jeg skammer mig sq næsten ved at vise det..

Jeg kan næsten hyle over at se det billede, jeg var der slet ikke..

Her er jeg nu, et par dage siden er det taget, læberne er lidt hævede hehe, men det er mig og det er sådan jeg gerne vil være! Det var sådan jeg skulle ha været hele tiden, altid!

Så hvad så nu? Jeg tror ikke min personlighed har ændret sig, og dog, jeg tør stå ved mig selv nu, tag mig som jeg er eller lad være.. 

Mit liv har ændret sig, men det giver ligesom sig selv. Jeg er alene med 3 børn nu, jeg kæmper hver dag for at få tingene til at lykkes. Men ved I hvad? Lige idag har jeg fået bekræftet at jeg har folk der er der for mig, og de er der, også selvom jeg sidder og hyler og er mærkelig oveni hovedet, for det er jeg! Jeg har de bedste venner i verden, og jeg kan se lys forude, det er langt væk, men det er der!

Jeg har idag skrevet mig op til en ny lejlighed, og selvom det også var en kamp, så er det gjort nu, og lige om lidt kan jeg være ude af det helvede jeg bor i nu!

Så fra idag hedder det farvel fortid og hej fremtid! Fra idag hedder det fremad og ikke bagud! Og imorgen fejrer jeg det! 

Det er vist på sin plads at sige tak til alle jer der har været her det sidste år, alle jer der har skubbet mig i ryggen, for at få mig videre.. Også alle jer der har fulgt med, I ved slet ikke hvad det betyder for mig at i gider bruge tid på at læse alt det til tider gakkede shit jeg sender afsted på nettet!!

Tak!

Et latterligt system! Men jeg er dansker!

Okay, jeg havde ellers fået af vide at jeg kunne springe min dansk test over! Altså at jeg ikke skulle det alligevel. Jeg skulle bare komme til en samtale, for at finde ud af det videre forløb med mig!
Det skulle jeg så idag, og jeg tænkte at det ikke ville vare ret lang tid. Jeg kommer derind i god tid, henter kaffe, og sætter mig og venter.
Det er klart jeg skal vente, min vejleder spiser froskost..
Så kommer hun endeligt og henter mig, og beder mig gå op på 4 sal for at tage den test der! Jeg kigger på hende som om jeg lige er faldet ned fra månen, og siger så endeligt at jeg ikke skulle have den test alligevel. Men jo det skal jeg!
Vader temmelig irriteret op på 4 sal, hvor der sidder en 10-15 stykker ud over mig, vi glor lidt rundt på hinanden, jeg beslutter mig for at der ikke er nogen jeg gider snakke med, jeg er mildest talt pisse sur!
Hende der skal sørge for vi kommer godt igang stiller sig og siger "Den her test er tilegnet jer som ingen uddannelse har!". Jeg ser min chance og råber "Jeg har en uddannelse!!", damen glor lettere uforstående på mig og siger "Jaer men det skal være en uddannelse hvor du både har et grundforløb og al din læretid!!", jeg svarer temmelig irriteret tilbage " Det har jeg også!". Jeg kan se at damen er ved at være træt af mig, og så svarer hun "Men hvad hedder din uddannelse og har du overhovedet et uddannelsesbevis??!".. Jeg svarer på hendes spørgsmål, og hun siger kraftedme "Er du helt sikker på det?"
UNDSKYLD MIG?! Spørger hun om jeg er helt sikker på jeg har en uddannelse?? Om jeg er helt sikker på det jeg siger?? Sig mig lige engang ligner jeg måske en der ikke kan huske om jeg har brugt flere år af mit liv på at få en åndsvag seddel jeg ikke kan bruge til en skid?!
Well, det gjorde hun så. Hun beder mig nu alligevel tage testen, forklarer os alle sammen hvad den går ud på og forsikrer os om at testen er lang, og at der ikke er nogen der når det hele, men den skal nok stoppe på et tidspunkt!
Jeg sætter mig ned, nu mere hidsig end jeg længe har været! Tænker, kraftedme om de skal få mig ned med nakken!
Går igang med testen, føler mig helt latterliggjort ved de spørgsmål! Bliver endnu mere sur og giver mig til at sukke!
Kører testen igennem og bliver færdig, jeg færdiggjorde testen som hun ikke sagde vi ville blive færdige med! Idiot! Og det resulterer i at jeg må ud og finde hende, hun var gået.. ARGH!
Nå men ud og få fat i hende, hun sagde ingenting, ikke engang et lille pip til at jeg var blevet færdig!
Vi skal nu alle sammen ha printet vores resultater ud, og damen kommer  ind i rummet og kigger på mig, "Jah øh, Jeanett jeg vil godt lige ha dig med herind!".. Gik med ind ved siden af hvor hun lagde resultatet foran mig!
Jeg kan ikke huske ordret hvad det var hun sagde, men i hvert fald var mit test resultat det højeste blandt deltagerne, jeg så endda nr 2s og jeg var en del højere! Og ved I hvad, jeg fik en undskyldning, og af vide at de ikke kunne hjælpe mig!
Lige der, der var jeg lidt højere end ellers, HA! Så kan de fandme lære at lade være med at dømme nogen!
Så jeg gik ikke ind og råbte Wallah min fætter! Det turde jeg ikke, der var ret mange fætre derinde.. Og garanteret om ikke deres fætter var ham der kørte bussen hjem, og smadrede en bil på vejen? Hvem ved, men det er en helt anden historie!

Pirat fest og endnu en tak!

Er der andre end mig der har det sådan at man slet ikke kan takke nok for noget? Når nogen har gjort noget godt for mig bliver jeg fuldstændigt helt mærkelig indvendig, og jeg kan slet ikke få det ud. Troen på at folk gør ting for mig fordi de gerne vil det, og troen på at de ikke synes det er træls at hjælpe, jeg kan bare ikke finde den. Og derfor føler jeg ikke at jeg kan takke nok, når der er noget der skal takkes for. Det er jo åndsvagt.
Hvis jeg gør noget for nogen, forventer jeg ikke at få den vilde tak, overhovedet ikke, de fleste ting gør jeg fordi jeg mener det..
Men altså, der er de to kammerater her, de er der bare helt tiden, og jeg har takket dem herinde før, det fordi jeg ikke føler jeg kan komme igennem med HVOR glad jeg er for alt det de gør!
Min ældste søn havde fødselsdag i mandags og imorgen skal vi holde den for børnehaven. De her to kammerater, de har arrangeret skattejagt for ungerne, det satme længe siden jeg har glædet mig så meget til noget som jeg gør til det her, det jo helt gak!
Vi skal holde festen i skoven, og alene det er en kæmpe hjælp for mig, for så slipper jeg for at have 7 unger rendende herhjemme. Det, hvis det bliver som planlagt, bliver den mest gennemførte børnefødselsdag nogensinde! I hvert fald i forhold til mit budget og hvad jeg ellers lige kan komme i tanker om!
Børnene møder op i skoven kl 9.30, jeg har skrevet en sørøverhistorie om en gammel pirat. Den bliver læst op for ungerne:

Der var engang for mange år siden, mange år før i blev født, et stort piratskib der sejlede rundt i hele Danmark! Skibet var fyldt med skatte med ægte guld og diamanter! En dag kom skibet til stranden tæt på Lystrup, piraterne ombord viste at der lå en skat begravet i denne her skov!Pirat kaptajnen var en sur gammel mand, og al hans besætning hadede ham, så alle mændene ombord havde bestemt at de ville sætte kaptajnen af og skynde sig at stikke af fra ham! Det gjorde de, og kaptajnen blev rigtigt gal! Han var så gal at han løb hele vejen til Lystrup for at finde skatten herude, fordi han løb så hurtigt faldt hans ene ben af! Da han endeligt nåede til denne her skov, fandt han en stor kæp og satte på i stedet for det ben der var faldet af!Nu har han boet i skoven lige siden, og han fandt skatten, men han har gemt den rigtigt godt, så den ligger begravet et eller andet sted hernede! De store drenge har fundet et skattekort der viser hvor Pirat kaptajnen har gemt den, og nu vil de godt hjælpe jer med at finde den! Men i skal passe på for pirat kaptajnen går stadigvæk rundt hernede, men fordi hans træben er så gammelt er der gået orm i, så i kan se hvor han har været! Benet drysser nemlig savsmuld! Han er lidt en sur mand ham kaptajnen, så han kan godt blive gal hvis han ser i leder efter skatten! Men i skal ikke være bange, han er bange for vand! Og vi har fyldt en sæk med vand balloner og dem får i med rundt på skattejagten, så hvis i ser ham, så kast dem på ham, så løber han væk!

Så bliver ungerne sendt afsted, de store drenge har lavet et skattekort som ungerne skal følge, og så har de lavet ruten, og på den er der drysset savsmuld. Vi har så lavet en skattekiste stoppet med chokolade guldmønter og slikposer, den er gravet ned, og ungerne skal selv finde den og grave den op. Den gamle piratkaptajn er min far, han har sagt ja til at klæde sig ud, og så skal han rende rundt i skoven, han har indvilget i at det er helt fint han ender med at blive sjaskvåd når ungerne kyler vandballoner efter ham. 
Når ungerne har fundet skatten har vi byg selv burgere klar til ungerne, vi steger bøffer over hjemmelavet bål og alt muligt!
Alt det her er noget mine kammerater har fundet på, og jeg kan slet ikke forstå de gider! Al den energi de har lagt i det her, det er helt vildt! Jeg kan slet ikke vente til jeg ser min søn i hovedet når de ser piraten, finder skatten.. jamen alt!! Det ligefør jeg tror jeg selv er mere oppe og ringe over den her fest end ungerne er!
Nåh ja og så synes jeg det er helt vildt fantastisk at min far vil være piratkaptajn for en dag, kan i lige se ungerne når de ser ham, og kan i lige se ham når han bliver overdænget med vandballoner? 
På lørdag skal vi i Djurs Sommerland og holde fødselsdag også, og mine kammerater tager med, at de gider med når der er 3 så små børn, jamen..
Ååååååååh! Jamen som jeg siger så ved jeg slet ikke hvordan jeg skal takke dem nok!! Men for fanden drenge hvor er jeg glad for jeg har jer!! Alt det i gør i to tosser, det betyder ALT for mig!! Og jeg ved godt jeg ikke har kendt jer så længe vel, men at ha mødt jer har virkeligt gjort en forskel i mit liv!! Selvom jeg er nederen at høre på somme tider, og selvom jeg har alle de åndsvage ting at kæmpe med, så er i der bare.. Og i skal vide at jeg vil gøre alt for jer!! Tror jeg nok i hvert fald! HÆ!

Talen til mig selv!

Jeg skal skrive en tale til mig selv, det er sidste gang i gruppen imorgen, og her vil de ha vi skal holde sådan en for os selv. Jeg synes det er noget mærkeligt noget, jeg har sq ikke brug for at fortælle mig selv hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan. Men på den anden side, de siger vi skal det, og jeg kan skrive, og det gør jeg så!

Kære Jeanett!
Nu er der snart gået 1 år siden du forlod ham du troede du skulle leve resten af dit liv sammen med, vi burde i virkeligheden holde en fest, fejre det, for hvad du har nået siden da, det er hvad mange har nået på et helt liv!
Det kan godt være du føler at livet er op ad bakke, og sådan vil det nok være i lang tid endnu, men som din far sagde, lykken tilsmiler dig en dag, og det er jeg slet ikke i tvivl om!
Du er mor til de 3 mest fantastiske unger, og jeg ved du vil gøre hvad som helst for dem, alt hvad de er gået igennem det sidste år, det burde ingen børn gå igennem, men du har gjort hvad du kunne for at de har kunnet være glade hele vejen igennem.
En dag, der vil de takke dig, og fortælle dig at de ved du var der. Du ALTID var der!
Jeg ved du kæmper, og jeg ville ønske jeg havde svaret, opskriften på hvordan du kunne blive lykkelig, men du siger selv du ikke tror på lykken, men mærk efter, og prøv og føl om ikke du kan mærke den lidt alligevel somme tider!
Du er en der bekymrer dig, og tit er det om alt for mange ting, men jeg tror du skal prøve at leve lidt, prøv at nyd hvad du har, og lad være med at tænke over hvornår du mister det igen! Det er ikke sikkert det er hele verden der skuffer dig! Det er ikke alle mennesker der kun venter på du ligger ned så de kan give dig et ekstra lods!
Jeg ved du spekulerer i fremtiden, og det er der ikke noget dårligt i, men at tage én dag af gangen ville måske  lige nu være det bedste. Prøv husk på de gode ting der sker hver dag, og så skub de dårlige, som du alt for tit selv finder på, lidt væk..
Du har så mange gode mennesker i dit liv, husk på de 5 du tidligere har skrevet om, og husk så at selvom lidt tid er gået, så er de der endnu, tro på de vil være der, og lad være med at spekulere i, om de også forsvinder! Om 5 år kan det være de er der endnu, og så er al den tid du har brugt på at spekulere, spildt!
Tænk på, al den tid du bruger på at tænke og spekulere, den kunne du bruge på at nyde, nyde det du har! Nyde det gode der er, for det er der! Nyd de mennesker, lad tvivlen komme dem til gode, tro på dem, tro på det de siger, tro på at det de gør, gør de fordi de mener det! Lad være med at undskylde alting, tro på at når de siger de er der, og vil gøre de ting de siger de vil, så gør de det også, og så gør de det ikke fordi de synes det er træls!
Tro på at nogen faktisk godt vil hjælpe dig, har de måske skuffet dig endnu?
Du siger du ikke tror på tillid, man kan ikke stole på nogen.. På et tidspunkt, så bliver du nødt til at give slip og stole på dem.. Stole på at de vil dig det godt!
Tænk lidt over hvad du er god til, tænk lidt over hvad du giver, de ting du gør for folk, gør du heller ikke fordi du ikke gider, men fordi du godt vil hjælpe og være der. Mon ikke der er andre mennesker der er ligesom dig?
Uanset, du er nået langt, 27 kg er ikke peanuts, og her snakker vi kun kg, hvad med alle de andre tunge byrder du har lagt væk, du har kæmpet, og selvom du gør det endnu så gør du det ikke forgæves!

Taadaaa.. talen til mig selv.. fucking shit.. alle de ting jeg godt kan se jeg skal og bør..

En døende død eller racist.. Hvad vælger man?

Idag er det lørdag, en normal lørdag hvor man ingen børn har hjemme, der sover man helt vildt længe, men imorges var jeg faktisk oppe kl 7.. Jeg skulle til førstehjælpskursus, og helt alvorligt, det var ikke noget jeg har set frem til! Og det er jo ikke fordi jeg ikke kan se meningen med at man bør kunne førstehjælp. Jeg ville selv være ret glad for hvis nogen gad redde mit liv hvis jeg kørte galt eller blev kørt ned. Men for pokker, at bruge 6 timer en solskins lørdag i juni på at puste liv i en dukke der alligevel ikke er Pinnochio, det bare.. Åååh!
Nå men altså jeg kom derind, og jeg reddede dukken, og jeg bestod min førstehjælp. Det har sat lidt tanker igang..
Ham instruktøren han mener at alle har fortjent at blive reddet. Vi snakkede om hvad man skulle gøre hvis der fx var en hjemløs stiknarkoman der lå og var ved at dø.. Ville du yde førstehjælp? Fx hvis nu han havde et snitsår eller sådan noget, ville du så stikke hånden ned i det for at stoppe en blødning? Jeg sad bare og kom i dilemma! Altså, hvad nu hvis han har H.I.V?? Hvad nu hvis jeg havde skåret mig, jeg kan ikke lade være med at tænke på at den narkoman selv har valgt sit liv, og måden at leve på, den måde at leve på betyder døden, ville jeg så risikere mit eget liv for at redde en der har valgt at dø?
Og jeg ved godt at chancen for at blive smittet er minimal, men den er der. I øvrigt giver jeg ikke meget for chancer i det hele taget, chancen for at blive gravid på p-piller er også minimal, men det sker igen og igen for alle mulige!
Chancen for at møde sådan en narkoman der er ved at dø, er også minimal, det ved jeg godt, og jeg tror ikke det sker for mig heller.. Men hvad nu hvis det gør? Ville man overhovedet tænke over det og så bare skride ind og forsøge at redde personen, eller ville jeg tænke først?
Jeg kom til at tænke på der i forgårs hvor jeg selv legede lidt hjemløs, ikke at jeg synes jeg ligner en narkoman eller noget, men mon nogen ville nægte at redde mig, hvis nu det fx var mig der var ved at dø den dag?
Hvornår har man fortjent at leve eller at dø? Og har man overhovedet ret til at spekulere i om man vil redde liv hvis det er muligt eller ej?
Instruktøren og flere af de andre blev temmeligt sure da jeg sagde at jeg ikke var sikker på jeg ville gøre det.
Det var ligesom engang der var en på mit gamle job der spurgte om jeg var racist, det mente jeg ikke jeg var, men så spørger han om hvis nu jeg skulle spørge om vej, der kom to imod mig på den sti hvor jeg gik, en udlænding og en dansker, hvem ville jeg så spørge, og jeg tøvede ikke engang da jeg sagde danskeren, det mente han var racistisk.. Men helt ærligt, hvornår vælger man selv? Jeg ved ikke om det er racistisk, men jeg gider sq da ikke ændre mening bare fordi jeg BØR gå til udlændingen for ikke at være det! Skal jeg så altid vælge modsat det jeg ville gøre normalt, bare for ikke at træde på andre? Og hvis fx mig og en der måske ikke har pink hår og piercinger kom gående og en ældre dame fx skulle spørge om vej, så ville jeg da også vide at hun i hvert fald ikke ville spørge mig først, selvom jeg måske, i mit hoved ikke er ret meget anderledes end den anden person.
Hvem kender vejen? Skal man lade nogen leve eller dø, og har man ret til selv at vælge hvem man spørger om vej, uden at skulle dømmes på det?

Walla min fætter!!

Så igår var jeg til møde i sådan et center tilknyttet kommunen, vi skal finde ud af hvad der skal ske med mig og mit liv.
For det første stod jeg alt for sent op, skulle så finde en bus køreplan, finder ud af da klokken er 7.47 at den bus jeg skal med kører kl 7.54. Så sidder man der, hår strittende alle steder, makeup fra dagen før og stinker af gnu, havde ikke engang fået kaffe! Hopper op af sofaen, drøner rundt og finder mine ting, smider dem i min taske og ryger afsted! Hvor fanden kører den bus henne? Jeg løber, og jeg mener løber, som i det alle de sunde mennesker gør! Lad os slå fast at ballerinaer ikke er det rette fodtøj at løbe i, nå men jeg drøner afsted, HVOR FANDEN KØRER DEN BUS?! Finder endeligt busvejen og løber hen ad den, og lige da jeg når stoppestedet kommer bussen! Jeg ligner en der er stået for sent op og beslutter at hvis nogen spørger, så er jeg en hjemløs eller sådan noget!
Ind til Århus, og tænker at hende jeg skal til møde hos må ha noget kaffe, og min undskyldning for at ligne en fra The Walking Dead, må være at jeg tror jeg er ved at blive syg!
Kommer ind til mødet, heldigvis er der kaffe i et lille køkken, og jeg får af vide at jeg bare skal vente lidt, og gå ud og tage kaffe, så vil hun komme og hente mig!
Kommer op, med ekstra kaffe i koppen, og sætter mig i et lille kontor. Damen siger velkommen til straksafklaring, og jeg sidder bare og sumper lidt, jeg skal lige igang.. Hun spørger ind til hvad jeg godt kunne tænke mig, og hvad jeg har lavet før osv. Så kommer den, afklaringen! Det kommer lidt som et chok faktisk.. "Jo ved du hvad, jeg synes du skal komme herind i næste uge, og så laver vi en sprogtest på dig, en prøve i dansk, fordi jeg tror måske godt du kunne bruge noget ekstra dansk undervisning!" WTF!?! Så var det som om kaffen den virkede, jeg gloede fuldstændigt dumt på hende, og spurgte hvad hun egentligt mente! Jo men hun synes det var en god ide, fordi hvis nu man godt vil starte ny uddannelse, så var det jo smart hvis man var god til dansk, og i de her dage er der mange der ikke er ret gode til dansk!
JAMEN!!
Undskyld men hvad sker der?!
Jo ellers kunne jeg komme op og være i en café for unge enlige mødre, jamen HALLOOO?!
Resultatet blev at jeg bare nikkede og sagde ja, så jeg skal sørme ind og have en dansk test i næste uge! Jeg håber virkeligt jeg dumper! Fra nu af vil jeg tale som alle de der danskere der taler som indvandrere! Alle de der unge spader der bor i ghettoer, som er født af helt danske forældre, men som går med udlændige der taler på den der spade måde.. WALLA MIN FÆTTER!
I virkeligheden tror jeg, jeg vil begynde at spille Mujaffa Spillet igen! Jeg vil lære alle de udtryk, og når så jeg skal til at tage den test der, så vil jeg lade som om at jeg ikke forstår en bjælde dansk! I virkeligheden vil jeg lade som om jeg ikke engang ved hvordan det danske flag ser ud! Jeg tror jeg vil tegne Muhammed med en bombe i hatten med en stor firkant rundt om og så sige at jeg troede det var vores flag!!
Jeg vil sige at jeg troede Allah var vores statsminister! I virkeligheden tror jeg, jeg vil tage burka på, de skal ikke tro jeg ikke kan dansk, for hvis de tror det, så vil jeg sq heller ikke kunne det! Og HVIS de tror det, så vil jeg ha lov at gå i fred, måske få mig en bunke unger mere, sådan så jeg kan leve af børnepengene! Så vil jeg købe mig en BMW og altid kun handle i bazaren!
Nå.. men da mødet var færdigt skulle jeg til køretime, havde lige en halv time inden, og bestemte mig for at leve fantasien, om at undskylde mig med at jeg var hjemløs ud, fandt en 2 krone i min pung og gik ned på toilettet på rutebils stationen for at få gjort noget ved mit hår og min makeup, i øvrigt udemærkede toiletter for 2 kr!
Stod lidt og overvejede at blive selvstændig toilet anmelder, i ved lave sådan en guide over toiletter i Århus som fungerer fint for folk der står for sent op, eller folk der rent faktisk er hjemløse..
Når nu jeg får kørekortet kan jeg jo altid udvide, købe den BMW og køre hele Danmark rundt og udforske offentlige toiletter!
Nå men fik makeuppen lagt og sat håret nogenlunde, ud og finde kørelæreren og så få timen overstået. Og vil i tro det? Jeg lavede den perfekte parallel parkering!!
Efter timen havde jeg noget ekstra tid før jeg skulle møde en gammel veninde jeg har gået i skole med, den skole som åbenbart ikke kunne lære mig dansk!
Så jeg besluttede at udleve det med det hjemløse helt ud, købte en kop kaffe i 7-11 og satte mig ude på trappen foran banegården med musik i ørerne og en smøg! Ret hyggeligt faktisk, det var godt vejr og alt muligt!
Så kom min veninde, og sikke en hyggelig dag! Vi fik afprøvet det der fiske spa, vores fødder skulle være blevet helt bløde, men det var bare som om det ikke virkede helt så godt, så vi blev enige om at det måtte prøves igen!
Dagen blev sluttet af i en piercing forretning hvor jeg fik hele 2 i læben. Det ser pisse godt ud, og nu kan jeg rent faktisk tage burka på, og så vil folk rent faktisk tro at jeg er neger, hold nu kæft en underlæbe jeg har fået mig!

Hold nu kæft, det sådan en dag man skulle være blevet i sengen!!

Fooor pokker en dag!

Havde sat vækkeur imorges, og endte så med at vågne kl. 11.30, det havde altså ikke ringet! Havde heldigvis en Georg kat ved siden af, som altså synes det var blevet kedeligt at sove, og som stak en pote i hovedet af mig fordi den ville nusses.. 

Faktisk havde jeg aldrig troet jeg skulle blive forelsket i en kat, okay forelsket er måske så meget sagt, men den er satme nuttet, og jeg synes det SÅ hyggeligt at den gider sove i ske! For det gør den!

Nå men op med mig, stå og overveje hvordan jeg skal få gang i kaffemaskinen, for til sidst helt at opgive og finde et glas vand!

Kigge på uret, komme i tanker om at jeg skal nå en bus om ca. 1 time, se mig i spejlet og konstatere at jeg SKAL hjem for at rette op på et smadret ansigt! JA for jeg skulle ha taget billede til kørekort!

Nå når frem til at jeg ikke kan låne en scooter hjem, kigger ud og tænker, værre er det heller ikke, solen skinner og jeg skynder mig bare at gå!

Afsted med mig.. Kommer i tanker om noget, og får fuldstændigt paranoia! Når hjem, får ringet til en veninde og beder om hurtig hjælp, kommer frem til at nogen må træde til, jeg er i virkeligt virkeligt NØD! SÅ får lovet 5 pakker gule kings hvis nogen kan redde mig! Og det gør nogen!

Afsted hjem og får rettet på temmeligt ødelagt make up, afsted med mig til bussen og tænker, måske er dagen ikke så dårlig endda, billet automaten er ude af drift, og jeg slipper for at betale 28 kr. Det da noget!

Men dagen skal vise sig at blive SÅ meget værre!

Kommer ind til Århus, skal ned og have køretime.. Parallel parkering, det er bare IKKE lige mig! Men det gik! Kommer kørende på vej tilbage, og ligepludseligt er der en eller anden idiot der kører ud foran mig, jeg klodser bremsen og er lige ved at få en bil i røven! For helvede idiot! Kørelæreren roser mig for at tænke hurtigt, og siger at det fordi jeg er en skolevogn, så tænkte personen at den godt lige kunne nå det.. FUCK DIG IDIOT!! Nå men kom i sikkerhed tilbage!

Skal nu op og ha taget pas foto, kigger min mobil hvor der er 7 ubesvarede opkald og 6 nye beskeder.. Skal jo lige ha svaret, og de siger jo at kvinder kan multitaske, må nu konstatere at jeg åbenbart er mere mand end kvinde, for ligepludseligt siger det BANG, og ud af den blå luft står der en lygtepæl, jeg fik den lige i hovedet!! Tænker OH NO! Pas foto med blåt øje!! Der skete heldigvis ikke noget, men min stolthed er HELT væk.. Der er mange mennesker på strøget i Århus!!

NÅ, men det er tirsdag og tid til gruppe terapi, i virkeligheden vil jeg hellere hjem, men tænker at der kun er 2 gange tilbage, og jeg vil rigtigt gerne se de andre piger!

Vi skal ha en "runde", altså fortælle hvordan det går, jeg skal starte, og ender med at sidde og tudbrøle.. Jeg hader det altså! Jeg kan ikke skrive om hvad det handler om, så ender jeg bare i fængsel engang hvis der sker noget af det jeg sad og ønskede! Ender med at må gå ud og holde rygepause, for lige at få vejret igen!

Kommer op igen og sidder og stener, jeg hører intet af hvad der bliver sagt, sidder og lægger onde planer i mit hoved.. Ender med at gå i pausen, får lavet en aftale med en psykolog derinde, for det her går vist ikke helt efter planen..

Hjem i bussen, det går fiiiint, ingen mærkelige hændelser, og tænker nu skal det nok gå, skal lige i brugsen og købe noget melon værk og noget, skal holde hygge aften med min skønne niece i aften! 

Tænker at nu kan det ikke blive værre, der kan ikke ske mere nu..

Får pakket min bærepose.. Jeg skulle nok ha haft to for den var temmeligt tung. Vader hjem, når hjem i sikkerhed.. Hvor fanden er mine nøgler? Åååh for helvede, de ligger selvfølgeligt i min jakke som ligger i bunden af en proppet bærepose! Jeg får stress!

Må nu tømme bæreposen, hvilket resulterer i 3 rullende meloner ud over hele fortorvet.. Gule Kings og Benson & Hedges pakker over det hele.. Ej men for fanden!

Nå jeg finder nøglen, får pakket alting sammen, op i lejligheden og sætter mig i sikkerhed på altanen.. Finder min computer, skal liiiiige ud i køkkenet igen, stiller computeren, som skubber til et glas der nu ligger smadret ud over hele altan gulvet.. fuuucking shit en dag!

Nu vil jeg gå i hi og se film med niecen!

Øv..

Sidder og venter på min kørelærer, skal ud og køre mørkekørsel i aften, og jeg keder mig! Jeg hader at være alene, mine unger er taget på camping med mormor og bebber, og selvom jeg synes det er træls at sidde om aftenen og ikke have noget at give mig til når de er hjemme, så er her alligevel alt for stille når de ikke er her. Jeg kan ikke engang gå i seng, for jeg skal jo ud og køre.
Så kommer der tanker, og jeg gider virkeligt ikke være i mit hoved for tiden. Jeg synes hele tiden der er nye problemer og nye ting jeg skal tage stilling til, og jeg gider ikke!
Idag kom min datter og spurgte hvornår hun skulle hjem til sin far, og det burde hun jo skulle i morgen, det skal hun bare ikke mere.. Så siger hun "Mor er far død?", og så står jeg der, hvor får en 3 årig den tanke fra? Så skal jeg stå der og fortælle hvorfor hun ikke kan komme hjem til sin far, og forklare at far altså ikke er død, og jeg kan jo ikke give den rigtige forklaring på hvorfor de ikke kan komme hjem til far. Jeg bliver bare nødt til at undskylde for ham, og fortælle noget med at han ikke har det så godt. De forstår jo ikke alt det her!
Jeg er så PISSE træt af at undskylde for ham! Han skulle fandme selv ha lov til at forklare dem hvorfor han ikke vil!
En eller anden dag, der håber jeg virkeligt mine unger kan se at jeg var der, virkeligt, jeg vil dø for de børn, jeg vil gøre hvad som helst, og jeg vil gøre hvad som helst for at vække faren, sådan så mine unger kan have ham! Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre!
Det gør så ondt når de spørger efter ham, fordi jeg ikke forstår hvordan man kan tage sådan et valg! Det gør så ondt at de ikke er større, sådan så de kan få en ordenlig forklaring! Det gør så PISSE ondt at skulle komme med dumme undskyldninger, når jeg i virkeligheden bare har lyst til at fortælle dem sandheden om alt!
Og så er der alt det andet.. Tanken om at leve på lånt tid, at ha det godt på lånt tid, i noget man godt ved ikke varer for evigt.. Jeg hader det.. I fredags var jeg sammen med en veninde, vi var temmeligt stive, og lige der der havde jeg løsningen på alt.. Så vågner man op lørdag morgen og har ikke svar på en skid..
Hvis nu jeg bare kunne slappe af.. Slappe af og nyde livet.. Men det kommer jeg aldrig til!