Øv..

Sidder og venter på min kørelærer, skal ud og køre mørkekørsel i aften, og jeg keder mig! Jeg hader at være alene, mine unger er taget på camping med mormor og bebber, og selvom jeg synes det er træls at sidde om aftenen og ikke have noget at give mig til når de er hjemme, så er her alligevel alt for stille når de ikke er her. Jeg kan ikke engang gå i seng, for jeg skal jo ud og køre.
Så kommer der tanker, og jeg gider virkeligt ikke være i mit hoved for tiden. Jeg synes hele tiden der er nye problemer og nye ting jeg skal tage stilling til, og jeg gider ikke!
Idag kom min datter og spurgte hvornår hun skulle hjem til sin far, og det burde hun jo skulle i morgen, det skal hun bare ikke mere.. Så siger hun "Mor er far død?", og så står jeg der, hvor får en 3 årig den tanke fra? Så skal jeg stå der og fortælle hvorfor hun ikke kan komme hjem til sin far, og forklare at far altså ikke er død, og jeg kan jo ikke give den rigtige forklaring på hvorfor de ikke kan komme hjem til far. Jeg bliver bare nødt til at undskylde for ham, og fortælle noget med at han ikke har det så godt. De forstår jo ikke alt det her!
Jeg er så PISSE træt af at undskylde for ham! Han skulle fandme selv ha lov til at forklare dem hvorfor han ikke vil!
En eller anden dag, der håber jeg virkeligt mine unger kan se at jeg var der, virkeligt, jeg vil dø for de børn, jeg vil gøre hvad som helst, og jeg vil gøre hvad som helst for at vække faren, sådan så mine unger kan have ham! Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre!
Det gør så ondt når de spørger efter ham, fordi jeg ikke forstår hvordan man kan tage sådan et valg! Det gør så ondt at de ikke er større, sådan så de kan få en ordenlig forklaring! Det gør så PISSE ondt at skulle komme med dumme undskyldninger, når jeg i virkeligheden bare har lyst til at fortælle dem sandheden om alt!
Og så er der alt det andet.. Tanken om at leve på lånt tid, at ha det godt på lånt tid, i noget man godt ved ikke varer for evigt.. Jeg hader det.. I fredags var jeg sammen med en veninde, vi var temmeligt stive, og lige der der havde jeg løsningen på alt.. Så vågner man op lørdag morgen og har ikke svar på en skid..
Hvis nu jeg bare kunne slappe af.. Slappe af og nyde livet.. Men det kommer jeg aldrig til!