Snart 1 år..

2 dage så er det juni, 22 dage er 1 års dagen for det her kaos! Det er sindsygt at der snart er gået et helt år. Jeg har brugt meget tid, de sidste to dage, på at tænke over hvor jeg er nået hen, hvad der er sket.. Der er sket mere på det her ene år, end der er sket hele mit liv.. I hvert fald af forandringer.
Jeg har kun 2 gange mere i terapi, det er 13 uger der bare er forsvundet. Men hvor er det vildt så meget der er sket bare på de uger. Vi kvinder der sidder derinde, det er helt vildt så store forandringer der er kommet i vores liv, bare ved at sidde og tale derinde! Jeg ved slet ikke hvad jeg skulle ha gjort uden det forløb.
Når der er gået det år, så vil jeg læse alle mine indlæg her, og forhåbentligt vil jeg kunne grine af det, og se hvor langt jeg er kommet, hvor meget stærkere jeg er blevet! For det er jeg! Jeg er stadigvæk helt nede tit, men jeg kan mærke at der er længere imellem, og jeg kan mærke at jeg kommer hurtigere op igen!
Jeg er Stadigvæk skræmt ved tanken om en kæreste, og jeg kan mærke at sådan en skal jeg ikke ha lige nu, jeg vil styre mit eget liv, og den hjælp jeg skal have den får jeg allerede, jeg kan ikke lukke nogen derind hvor man lukker kærester.. Men det betyder ikke noget.. Jeg ved ikke om jeg nogensinde får tilliden til mænd helt igen, men det gør ingenting, i hvert fald ikke nu.
Jeg har siddet og set på billeder, jeg har set på mig selv som jeg var i sommers, sådan som jeg så ud, og jeg bliver mega ked af det når jeg ser dem. Jeg havde helt mistet mig selv! Min bedste veninde har sagt at dengang var jeg som en grå mus, jeg så helt forfærdelig ud. Jeg var ingenting, mor til 3 og så alene også, ingen frisør i hvad? 3 år tror jeg! Mit tøj var forfærdeligt, og makeup var der heller ikke noget af.. Og jeg ved godt det ikke er tøj og makeup der former nogen, men i det mindste kan man tænke lidt på sig selv.. Det gjorde jeg overhovedet ikke. Det gjorde mig ikke til en dårlig noget som helst, for jeg tænkte kun på mine børn dengang, og det er jo en god ting. Men jeg tror mine børn har godt af at se at deres mor begynder at have det bedre med sig selv.
Min selvtillid bliver bedre jo flere ting jeg prøver at kaste mig ud i, jeg er stadigvæk en kylling, og jeg tror stadigvæk ikke helt på at jeg er okay som jeg er. Men er piger ikke bare sådan? Der er aldrig noget der er helt godt nok?
Når der er gået 1 år, så vil jeg tage et billede af mig som jeg ser ud nu! Og så vil jeg ligge det herind sammen med et billede af mig som jeg så ud for 1 år siden! Så vil jeg læse alle indlæg, og se på nu og dengang..
Bloggen har hjulpet mig med at komme ud med de ting der har fyldt aller mest. Der er mange der synes det må være grænseoverskridende at skrive om så mange personlige ting, men hvis ikke jeg havde gjort det var jeg aldrig nået hertil..