søndag den 5. maj 2013

Fest i helvede!

Flere gange har jeg snakket om meningen med livet, også om religion, og nu er der dukket flere tanker op! Jeg sad hos en kammerat igår, han lufter tit sine meninger og holdninger til tingene, og igår sad han så og snakkede om himmel og helvede.. Faktisk gav det ret god mening det han sagde!
En troende håber på at komme i himlen, de tror på at gør man ikke hvad gud siger så kommer man i helvede! Derfor burde jeg komme i helvede!
Så sad vi og snakkede om at det måske i virkeligheden ville være bedre at ende der! Hvis alle rettroende mennesker kommer i himlen, så ville jeg sq aldrig få fred deroppe. Prøv tænk hvor mange taler man ville få hele tiden, hvor mange besøg af Jehovas vidner osv... Det ville da blive røv sygt! Man kan nok ikke blive deroppe med mindre man opfører sig ordenligt og gør hvad der bliver dikteret!
Derimod hvis jeg ryger i helvede, tænk lige alle de mennesker, alle dem der ikke har lavet ingenting i livet, alle de fede mennesker, de sidder dernede, sikke en fest vi kunne få! Hver dag!
Jo der sidder da nok mennesker dernede jeg ikke gider støde på, men jeg tror ikke på at dem der virkeligt har lavet lort i den får lov at være med til festen! De er alle sammen buret inde, og så kan de stå der og glo på vi andre! Ja ja der skal da være straf!
Men igen, så kommer vi til et dilemma! For at komme i helvede kræver det jo at man tror, tror på at enten kommer man i himlen eller helvede, og jeg tror jo ikke rigtigt. Så i virkeligheden er det dem der tror der har magten over hvad jeg skal? Og gad vide om gud ville straffe mig, og putte mig i himlen alligevel, bare fordi det var det jeg ikke gad?
Så hvad gør man så? Lader være med at tro man kommer nogen som helst steder hen og bare forsvinder? Det ville nok i virkeligheden være det nemmeste. At komme i helvede ville betyde en helvedes masser af tømmermænd, og det er jeg ikke sikker på jeg kunne klare hver dag! Måske er det straffen? Tømmermænd? På den anden side, man kan drikke tømmermænd væk, så hvad er så straffen? Skrumpelever? Og findes sådan en overhovedet i helvede? For så tænker jeg at man dør igen, og hvad sker der så? Et nyt helvede? Eller ryger man så i himlen på rekreation? Og kan man dø i himlen? Måske for at ytre sin mening og stille spørgsmål? Og hvor kommer man så hen? I helvede til en ny druktur?
Måske bliver man bare smidt tilbage på jorden fordi der ikke er nogen der gider ha en rendende? Og hvad så når man dør igen? Hvor ryger man så hen?
Faktisk er der mange spørgsmål, og ingen svar, så, så må man bare gå og vente igen og finde ud af hvad der sker..
Er det så meningen med livet? At man skal gå og vente, for at finde ud af hvad der sker? Gider jeg så overhovedet gøre en indsats hvis jeg alligevel ved at mit liv kan ende med et brag af en fest, uanset om jeg gør noget godt eller ej?
Jow jow!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar