Har I nogensinde tænkt over hvor godt vi kunne ha det hvis vi alle sammen var enige? Det ville nok blive lidt halvkedeligt, men tror I ikke der bare var noget der ville være godt? Alle de diskussioner man kunne undgå, alle de konfrontationer?
Der er nok bare aldrig nogen der nogensinde bliver enig med mig, i at være enige i alt, det jeg synes, de burde være enige med mig i!
At være uenige, det er noget vi alle sammen godt kan finde ud af at være enige i, men hvorfor kan vi aldrig, eller ikke ret tit i hvert fald, være enige om at være enige? ELLER, vi kunne diskutere og ende ud med at være enige, og jeg tænker bare hvis nu vi kunne tage en diskussion uden at blive uvenner, så ville alting gå meget bedre.
Jeg forstår ikke der er så megen ballade med ytringsfrihed, lad os da være enige om at så længe den er der så må vi sige næsten hvad vi vil. Og er vi ikke enige i det de andre mener, jamen så er den jo ikke længere? Lad os tage diskussionen stille og roligt, og er vi for hidsige til det, jamen så lad være, så er det nok fordi det i virkeligheden er noget vi har glemt. At vi IKKE behøver være enige! Så lad os være uenige, men være det på en ordenlig måde hvor der ikke er nogen der kommer til skade!
Det er problemet med mennesker, vi bliver aldrig enige. Vi ELSKER at diskutere, og vi gør det hele tiden, vi vil alle sammen have ret.
Se nu facebook, folk sidder og melder sig ind i grupper bare for at være uenige med dem der laver gruppen, bare fordi de VIL være uenige! Det er slet ikke nødvendigt. Lad dog være med at være en del af noget du ikke er enig i! Lad dog være med at bruge tid på noget du ikke kan stå inde for.
Vi laver demonstrationer mod demonstrationer, og til sidst ved vi slet ikke hvad det var vi demonstrerede imod, så gør vi det bare, vi diskuterer for at diskuterer, og til sidst ved vi slet ikke hvad vi startede med.
Lad da folk have deres holdninger, men lad være med at prakke andre de holdninger på, specielt hvis du ved at de ikke vil. Du skal eddermame stå tidligt op hvis du vil overbevise en der ikke vil overbevises om noget, om at blive overbevist!
Jeg synes det er rigtigt fint at folk tror, det må de gerne, hvis de virkeligt tror de bliver reddet og får et bedre liv af det, så er det det de skal, men de skal satme også respektere at jeg IKKE vil reddes, og slet ikke af noget jeg ikke kan se! Jeg synes det er SÅ lamt at ødelægge sit liv, næh, at miste sig selv fordi man skal dyrke en eller anden gud, fordi man så tror at man bliver reddet i sidste ende. Tænk hvis du slet ikke bliver reddet, sæt så du har spildt dit liv på at tro du bliver det, i stedet for at prøve og redde dig selv.
Og hvis ham der tilgiver alt, så tilgiver han garanteret også at du prøvede at være herre over dit eget liv! Kan du det?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar