søndag den 5. maj 2013

Protein, kaffe og skildpadder..

Vi kan nok godt alle sammen blive enige om at kaffe og rundstykker passer bedre sammen end kaffe og proteinshake.. Og det ikke fordi jeg skal brokke mig, fordi det virker jo, men nej hvor kunne jeg godt køre et rundstykke med smør og ost! Det lissom på den her kur, at når først man får lyst til noget, så slipper det bare ikke igen før man har fået det, og jeg får det ikke, så nu kan jeg gå og samle sammen inde i mit hoved, alt det jeg har lyst til.. Tanken om en gulerod lige nu, det bare ikke lige helt ost vel? Kaffen er god nok, shaken er også, meeen det bare ikke helt smør og ost vel?
Nå.. En uges børnefri er netop begyndt, jeg ved godt de fleste sætter sig ned og er kede af det når de skal undvære deres unger, og jeg ved udemærket godt det lyder hårdt når jeg siger at jeg glæder mig til det! Det gør jeg! Jeg ved også godt at jeg kommer til at savne dem, men jeg trænger til fri, og de trænger til fri for mig!
Ugen starter med spøgelser, fik SMS kl 5.30 i morges.. Der er et spøgelse af chokolade der er blevet single.. Jeg kan ikke helt finde ud af hvordan jeg skal tage det, han har faktisk skrevet til mig mens han så har været kærester med en anden, og bare lige for at slå det fast, så var det beskeder med tilbud, tilbud man ikke giver nogen når man har kærester! Nu er han så single igen, og så ved jeg ikke helt hvad jeg skal synes. Så skriver han og tror jeg er frisk igen, og måske er jeg det en smule, og det er noget pis! Jeg blev så ked af det sidst! Og jeg ved godt det ikke bliver, for jeg kan ikke blive ved at ødelægge mig selv! Men at tanken er der, og det nager mig.. Jeg har hvad jeg skal bruge nu, og når jeg har det er jeg glad, så der er slet ikke noget at tænke over.. Alligevel gør jeg det.. Tanken om at han tror jeg kan bruges når han synes, det er bare ikke fair, tanken om at de alle sammen tror jeg kan bruges når de selv synes, jeg brækker mig over det..
Jeg er ved at blive hidsig, jeg kan mærke at jeg ikke gider mere bullshit, jeg kan mærke at folk ikke længere skal tro jeg bare er der når de har brug for det, for jeg bliver snart nødt til at være der for mig selv også! Jeg bliver ikke normalt hidsig over små ting, og jeg plejer at se det bedste i folk indtil de har bevist andet, men jeg tror det er ved at være slut.. Og så bliver det mig der dømmer, men hvorfor skulle jeg ikke når de alle sammen alligevel gør det på forhånd?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar