Talen til mig selv!

Jeg skal skrive en tale til mig selv, det er sidste gang i gruppen imorgen, og her vil de ha vi skal holde sådan en for os selv. Jeg synes det er noget mærkeligt noget, jeg har sq ikke brug for at fortælle mig selv hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan. Men på den anden side, de siger vi skal det, og jeg kan skrive, og det gør jeg så!

Kære Jeanett!
Nu er der snart gået 1 år siden du forlod ham du troede du skulle leve resten af dit liv sammen med, vi burde i virkeligheden holde en fest, fejre det, for hvad du har nået siden da, det er hvad mange har nået på et helt liv!
Det kan godt være du føler at livet er op ad bakke, og sådan vil det nok være i lang tid endnu, men som din far sagde, lykken tilsmiler dig en dag, og det er jeg slet ikke i tvivl om!
Du er mor til de 3 mest fantastiske unger, og jeg ved du vil gøre hvad som helst for dem, alt hvad de er gået igennem det sidste år, det burde ingen børn gå igennem, men du har gjort hvad du kunne for at de har kunnet være glade hele vejen igennem.
En dag, der vil de takke dig, og fortælle dig at de ved du var der. Du ALTID var der!
Jeg ved du kæmper, og jeg ville ønske jeg havde svaret, opskriften på hvordan du kunne blive lykkelig, men du siger selv du ikke tror på lykken, men mærk efter, og prøv og føl om ikke du kan mærke den lidt alligevel somme tider!
Du er en der bekymrer dig, og tit er det om alt for mange ting, men jeg tror du skal prøve at leve lidt, prøv at nyd hvad du har, og lad være med at tænke over hvornår du mister det igen! Det er ikke sikkert det er hele verden der skuffer dig! Det er ikke alle mennesker der kun venter på du ligger ned så de kan give dig et ekstra lods!
Jeg ved du spekulerer i fremtiden, og det er der ikke noget dårligt i, men at tage én dag af gangen ville måske  lige nu være det bedste. Prøv husk på de gode ting der sker hver dag, og så skub de dårlige, som du alt for tit selv finder på, lidt væk..
Du har så mange gode mennesker i dit liv, husk på de 5 du tidligere har skrevet om, og husk så at selvom lidt tid er gået, så er de der endnu, tro på de vil være der, og lad være med at spekulere i, om de også forsvinder! Om 5 år kan det være de er der endnu, og så er al den tid du har brugt på at spekulere, spildt!
Tænk på, al den tid du bruger på at tænke og spekulere, den kunne du bruge på at nyde, nyde det du har! Nyde det gode der er, for det er der! Nyd de mennesker, lad tvivlen komme dem til gode, tro på dem, tro på det de siger, tro på at det de gør, gør de fordi de mener det! Lad være med at undskylde alting, tro på at når de siger de er der, og vil gøre de ting de siger de vil, så gør de det også, og så gør de det ikke fordi de synes det er træls!
Tro på at nogen faktisk godt vil hjælpe dig, har de måske skuffet dig endnu?
Du siger du ikke tror på tillid, man kan ikke stole på nogen.. På et tidspunkt, så bliver du nødt til at give slip og stole på dem.. Stole på at de vil dig det godt!
Tænk lidt over hvad du er god til, tænk lidt over hvad du giver, de ting du gør for folk, gør du heller ikke fordi du ikke gider, men fordi du godt vil hjælpe og være der. Mon ikke der er andre mennesker der er ligesom dig?
Uanset, du er nået langt, 27 kg er ikke peanuts, og her snakker vi kun kg, hvad med alle de andre tunge byrder du har lagt væk, du har kæmpet, og selvom du gør det endnu så gør du det ikke forgæves!

Taadaaa.. talen til mig selv.. fucking shit.. alle de ting jeg godt kan se jeg skal og bør..