Okay, ny beslutning er taget!! Når jeg flytter så vil jeg være sådan en minimalistisk èn, sådan en der har hvide vægge, og ingenting i skabene, og ingenting på gulvet og ingenting overhovedet!! Sådan én hvor der ikke står noget på bordene, og ikke sådan én som jeg åbenbart er nu!!
Hvor fanden kommer alt det lort fra?? Hvorfor har jeg gemt sådan nogle underlige ting??? Jeg har flere sorte sække til at smide ud end jeg har fyldte flyttekasser til at tage med!! Helt alvorligt hvad sker der for samlermani??? Jeg fandt 1 kilo ler fra sidste jul til at lave dekorationer af, 1 kilo ler der kunne bruges som mursten, hvorfor har jeg gemt det?? Så fandt jeg en plastik kop fra et eller andet barns barnedåb.. Hvorfor har jeg troet at jeg kunne bruge den plastik kop til senere brug?? Altså jeg mener, har jeg tænkt mig at holde fest for mig selv eller hvad?? Så fandt jeg ca. 37 plader til at lægge i madkasser, som jeg kan HUSKE jeg ikke gad bruge fordi kasserne så ikke kunne lukkes, hvorfor fanden har jeg gemt dem??
Ca. 47 låg til plastik bøtter jeg ikke kan finde, altså hvad har jeg tænkt mig at komme låg på? Omkring 7 grydelåg uden håndtag og uden gryder til at komme dem på!! 80 batterier jeg ikke ved om virker, men som jeg heller ikke har noget at bruge til... 5£ i 10 cents som jeg ikke har tænkt mig at tage til England for at bruge.. det helt sikkert..
Det aller bedste var vel en halv pose ostepops bagerst i skabet hvor jeg fandt det ler der.. leret er tydeligvis kommet ind sidst, og det var vel til jul.. Så de der ostepops.. ja de er da nok 1 års tid eller ældre??
Og hvorfor har jeg overhovedet opbevaret ler i et skab hvor jeg engang har tænkt at jeg kunne smide en halv pose chips?? Undskyld mig men jeg er ikke normal vel!!
Lige nu sidder jeg bare og tænker at jeg aldrig bliver færdig.. Jeg tror at dem der kommer og hjælper mig med den flytning her har en ide om at de bare skal flytte tingene og færdig bum, men hvordan søren skal jeg nå at få det hele klar? Jeg GIDER ikke mere, og jeg har kun 2 flyttekasser tilbage, de er slet ikke nok til resten.. Jeg mener, jeg har lissom kun tømt mit køkken og børnenes værelse, hvad med resten? Hvor skal det være??
Jeg har alt for meget tøj der skal lægges sammen og pakkes i sække.. Jeg gider ikke.. Jeg HADER tøj!!
Sig mig engang, hvorfor har jeg ikke en butler eller en stuepige eller sådan noget?? Hvorfor lever jeg ikke i Matador og hedder Maude og har kokkepige og stuepige og babysitter og sådan noget??
På den anden side.. Hvis jeg levede i Matador ville jeg aller højest være stuepige selv, eller malkepige eller sådan noget..
Så er jeg sulten, og på kur.. har lige slugt en shake, og den smagte slet ikke af den burger jeg har lyst til.. Jeg burde også gå ned med flasker.. Jeg gider bare ikke ud og gå..
Min playliste på Spotify har kørt de samme 8 numre i 5 timer nu, det er ved at være lidt trivielt, men jeg har ikke fantasi nok til at finde noget andet..
I aften ik, der skal jeg bare slappe af og hygge mig!! Måske er jeg så heldig at få et æble som snack.. HURRA hvor jeg kan!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar