Jeg har hele tiden sagt jeg ikke tror på lykke, at man ikke kan blive lykkelig.Man har en mening til man får sig en ny, eller til man måske bliver klogere. Det er ikke fordi jeg tror jeg er blevet specielt klogere, men jeg har i hvert fald ændret mening.
I lørdags fik jeg besøg af en veninde, helt spontant, det var helt vildt hyggeligt, og det var rart at se hende igen. Da hun var gået gik jeg i bad og imens jeg stod derude havde jeg den mest underlige følelse i kroppen, jeg har aldrig følt sådan før i mit liv tror jeg ikke.
Jeg stod og tænkte lidt, og blev egentligt enig med mig selv om at gå ind og skrive om det, men kom fra det igen og gjorde egentligt ikke mere ved det.
Idag fik jeg mine børn hjem igen efter weekend hos deres far. Vi spiste hos mine forældre, og vi hyggede os, jeg har virkeligt savnet dem i denne weekend, det bliver værre og værre hvergang de skal afsted.
Da vi kom hjem tulrede ungerne rundt ude på altanen, fjollede lidt med min kæreste, fik børstet tænder og skulle til og i seng. Min kæreste siger så til min yngste søn at han faktisk er helt vildt dejlig, min datter kravler op til min kæreste og vil give ham krammere og nægter at gå i seng hvis ikke min kæreste må komme med ind og putte hende i seng.
Her knækkede filmen for mig, jeg gav mig til at græde, sad bare og så på dem mens tårene trillede ned af mine kinder.
Det var den samme følelse som i lørdags, en følelse jeg aldrig har mærket før, jeg er næsten 30 år gammel og jeg har opdaget en ny følelse!
Hvordan reagerer man så på nye følelser? Jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere, jeg ved ikke hvordan det SKAL føles, men jeg ved at denne her følelse er ubeskrivelig, som en nyforelskelse, måske en tand større, det er ikke sikkert det er lykke, men jeg tror det. Jeg tror jeg har oplevet lykke, og kan nu komme et skridt videre. Min dom på lykke er forkert. Man KAN være lykkelig, lykke må være en følelse, en følelse der ikke er der hele tiden, lidt ligesom en nyforelskelse der forsvinder efter lidt tid, men dukker op engang imellem.
Jeg troede aldrig jeg skulle føle mig så glad og ovenpå. Jeg troede ikke engang jeg nogensinde skulle blive glad igen faktisk. Men det er jeg. Jeg er glad. Så lykke er en følelse, tænk at have oplevet lykke, opleve noget jeg ikke engang troede kunne lade sig gøre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar