Åååååååh ja.. Jeg kunne sætte mig ned og hyle og være ked af det resten af mit liv, eller i det mindste i flere måneder, fordi en mand igen havde fucked med mit hoved.. ELLER jeg kunne rejse mig op, se mig tilbage, grine af det hele og komme videre!.. Jeg valgte det sidste! En oplevelse, en erfaring rigere..
Da jeg skrev mit sidste indlæg gik der ikke længe, så kom der en besked fra den mand der gav mig vanilie sex.. Eller altså ikke gav mig det vel, men ham der nævnte det for mig dengang.
Vi havde ikke snakket sammen længe, jeg var egentligt blevet ret skræmt dengang, og havde ikke helt modet på en mand der troede så meget på sig selv.. Ikke selvfed.. Overhovedet ikke sådan, men en der tør sige tingene som de er, en der har styr på det.. Det bunder nok i at jeg ikke selv tror ret meget på mig selv..
NÅ.. Men vi talte.. og talte.. og talte noget mere.. OG, så blev vi enige om at vi skulle møde hinanden.. Hvad var det værste der kunne ske? At der ikke skete noget, og hvad så? Så skete der ingenting, men i det mindste var vi gode til at tale sammen, om alt muligt!
Så vi aftalte et møde, han bor i København, jeg i Århus, så det blev at jeg tog over til ham..
Jeg har aldrig.. Og det mener jeg virkeligt! Jeg har aldrig mødt et så posititvt menneske i hele mit liv! Hvis hele verden var sådan, hvis alle kunne tænke som han gør, så ville verden være et bedre sted!
Så altså, jeg tog derover.. Jeg ved ikke om jeg er fucked up, men lidt er jeg jo nok, i hvert fald havde jeg nu talt så meget med manden at jeg var begyndt at føle lidt mere end bare.. ja bare bare.. Jeg viste godt det var død farligt, for jeg burde ikke have nogen forventninger til nogen jeg aldrig har mødt..Eller forventninger, det er også helt forkert, for det er slet ikke forventninger, det er.. hvad? Følelser for nogen jeg ikke kender.. Men som jeg føler jeg kender..
Uanset hvad, så stod han altså der på stationen for at hente mig.. Og jeg havde.. måske dumt nok.. hele vejen derover siddet og tænkt at jeg måske mødte en alien, en der ikke var ham, en jeg aldrig havde set, måske var han slet ikke som han var, måske.. måske.. måske.. måske!
Men der var han.. Og I kender det sikkert ikke, for der er sikkert ikke mange der gør det.. Jeg blev helt vildt lettet og glad da jeg så ham.. Han var meget mere end det.. Han var alt andet end de dumme tanker!.. Men jeg er genert.. Død nervøs.. Og så er der det med de skide billeder! En ting er hvad man ser på billeder, en anden ting er hvad man ser i virkeligheden.. Og sådan havde jeg det igen.. Hvad nu hvis han blev vildt skuffet over den kæmpe spasser der kom ud af bussen?
Nå men alt blev gjort til skamme, heldigvis!
Så vi talte.. om hans fortid, om min fortid, om ham, om mig.. og vi talte og talte..
Det handler om at se på sig selv.. lade være med at bekymre sig så meget om andre, "At blive på sin egen halvdel!".. Lade være med at lade sig gå på af ting man alligevel ikke kan gøre noget ved.. Og ikke mindst lade være med at hænge sig i fortiden, for man kan alligevel ikke ændre den.. At sige til sig selv, "Sikke noget pis, det gør jeg sgu ikke igen!" Og så er dét dét! Videre!
Og så gør jeg det lige alligevel.. BAAAH hvor var jeg da et fjols at jeg ikke greb chancen dengang han skrev første gang for flere måneder siden! Jeg stak bare af.. Ikke lige pga. ham, men alligevel! Men så igen, mon ikke alting har en årsag? Måske var det bare ment to be at det var NU vi skulle mødes? Det ved jeg ikke, og i virkeligheden gider jeg ikke sidde og spekulere i hvorfor og hvordan og hvornår.. Hovedsagen må være.. Jeg har mødt en fantastisk mand! Om vi nogensinde bliver kærester eller hvad der videre sker, det kan jeg ikke sige.. Men lige nu er jeg bare utroligt taknemmelig for at jeg har mødt ham!
Og lærte jeg så noget?.. Det tror jeg! Hvad? Det ved jeg ikke.. Men man får det bedre!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar