Hvad man ikke dør af gør en stærkere! Jeg tror jeg har skrevet det før, og jeg VED jeg ender med at blive mega stærk en dag! Det der med at livet bare kører, alting er perfekt, og så BANG så får man lige et slag i hovedet. Det kommer altid uventet, de der ting som får en til at vågne op og indse hvad man har!
Det er ikke fordi jeg siger man ikke skal drømme, selvfølgeligt skal man det. Og jeg har også store drømme selv. Men somme tider skal man lige stoppe op og se på hvad man har, ikke hvad man ønsker at have. Måske er det man har godt nok?
Igår var jeg ude og besøge min mormor, hun er meget syg, dement og i det hele taget har hun det ikke godt. Der er også sket noget andet der har fået mig til at tænke.. Tænk når man engang bliver så syg at man ved der ikke er længe tilbage. Vil man så ikke ønske at man har fået det bedste ud af det man havde? Jeg ville være forfærdeligt ked af det hvis jeg lå der og viste jeg kunne ha gjort noget bedre, hvis jeg nu var gået glip af noget.. Noget der var lige for næsen af mig, men som jeg måske ikke så fordi jeg måske var sur lige i det øjeblik?
Vi vil alle sammen se vores børns første skridt, høre deres første ord, se deres første smil.. Alle de der små bitte ting, og for andre har de ikke den store betydning, men det har de for forældrene, og det er jo ikke fordi det er ting der ikke sker igen, men den der første gang de gør dem, de er SÅ vigtige! Og i virkeligheden, så er det nok de små ting i livet der er de vigtige! Et knus, et kys et kompliment der ikke var ventet. Det er dem vi kan leve på.
Jeg drømmer også om masser af penge, et stort hus, et fedt liv i det hele taget.
Men lige nu må jeg "nøjes" med hvad jeg har, og så stoppe op og se at det faktisk er godt det jeg har!
Jeg har en skøn kæreste, verdens mest fantastiske forældre, 3 børn der bare er ALT!
Da min datter kravlede op til mig i mandags og sagde "Mor jeg har savnet dig!", det er DE ting der betyder noget, det er dem jeg vil huske. Når de kommer og giver krammere og man kan mærke den der helt stikkende følelse indeni, ren kærlighed!!
Lidt den samme følelse når jeg er ked af det, mine forældre trøster mig, tanken om at vide de er der, uanset! Det er dem jeg vil huske..
Følelsen af at være en del af noget godt, også selvom man bare sidder og ser film, man behøver ikke altid sige så meget, man behøver i virkeligheden ikke gøre ret meget for at vise at man holder af nogen!
Der var engang en på Facebook der skrev at han simpelthen ikke forstod alle de kæreste par der evigt og altid skulle ytre sig om hvor højt de elsker deres helt fantastiske kærester! Og det jo ikke fordi jeg ikke synes man må skrive at man er glad for noget på Facebook, det skal jeg i hvert fald nok være den sidste der skriver! Men man skulle nok tænke over andre måder at vise tingene på! Jeg tror vi er vildt dårlige til at fortælle hvordan vi har det. Hvis nu man mødte nogen der spurgte "hvordan går det?", og man så svarede "tjah det går helt af helvede til!".. Hvad ville folk så sige? Man svarer altid "Stille og roligt" eller "jo det går fint hva med dig?".. Hvis man nu nogle gange fortalte hvordan man virkeligt havde det, hvis man virkeligt var rigtigt glad, fortalte hvorfor man var glad og hvad der var sket for at man var blevet så glad. Eller hvis man virkeligt var ked af det, så fortalte det også!
Og det er ikke fordi jeg siger man skal gå ned i Brugsen og fortælle kassedamen at ens mormor er ved at dø, men man kunne måske se hvem der virkeligt var der for en når tingene var noget lort, hvis man prøvede at fortælle hvordan man havde det?
Husk for pokker at fortæl folk hvad de betyder!! At elske er et stort ord, men hvis det virkeligt er det man føler, så brug det for pokker!! Og ikke kun på Facebook..
Det her kunne lyde som en Nik og Jay sang, Lev mens du gør det, elsk mens du tør det.. Jeg håber satme bare jeg er mindre belastende end de to!
Det ER de små ting i livet.. Det er bare en skam man skal så langt ned for at opdage dem..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar