Too much love will kill you..

Sidder alene fredag aften.. Føler mig sådan lidt, nej meget alene.. Jeg har ingenting at lave, jeg gider ikke se film, og jeg har ingen steder at tage hen!
Jeg har hørt det er sundt at kede sig.. Jeg har ryddet op, støvsuget, vasket gulv, tømt og fyldt opvaskeren og er igang med at vaske nr. 2 maskine tøj! Jeg må være max sund nu..
Jeg er trist og i virkeligheden er jeg nok skide ked af det.
Det er ikke småting jeg har hørt de sidste dage, og det er store beslutninger og store planer der er gået hen og blevet helt ubetydelige..
Man kan ikke sige undskyld for ting der er sagt og ment, de sidder der, og det vil de gøre hele tiden.
Jeg læste noget for nogle dage siden. Prøv at smadre en tallerken, kig på den og se hvad du har gjort, sig så undskyld til den, bliver den hel igen? Næh.. Kan du se meningen?
Når man ikke engang kan føle sig bedre værd end det man udsætter sig selv for, er man så overhovedet mere værd end det?
Jeg ved det ikke..
Det var jo nu jeg skulle være glad, i hvert fald gladere.. Lige nu starter en sang på min playliste.. "Too much love will kill you"..
Han synger, "I feel like no one ever told the truth to me, about groing up and what a struggle it would be!".. Det er lige præcis sådan jeg har det.. Der er aldrig nogen der har fortalt mig at livet skulle være en kamp. Hvad fanden bliver man sat i verden for?
"Too much love will kill you if you can't make up your mind!".. Jah..
"Your headed for disaster cos you never read the signs.." Og det er lige det.. Når man tror det hele er godt, eller i det mindste håber det, så vælter det..
I virkeligheden passer hele sangen på mit liv.. Man prøver at finde ud af hvor det startede, hvor det gik galt. Men jeg kan ikke finde ud af det. Jeg troede, at når jeg var væk fra det jeg havde, så ville alting blive godt, i virkeligheden startede bare en ny rutsjetur.. op og ned op og ned..
Jeg gider ikke være ked af det længere.. Jeg gider ikke 1 skridt frem og 2 tilbage længere.. Jeg gider ikke love nogen noget, jeg gider ikke loves noget, jeg gider ikke håbe længere, og jeg gider slet ikke at tro! Jeg har sagt det før, man kan ikke stole på nogen, og der findes ikke lykke. Og lige når man begynder at have et håb på at det findes, lige når man synes man begynder at mærke den, så kommer det lige tilbage i hovedet på en, og så husker man!
SÅ man skal være en sten, iskold, ikke tro på noget, ikke stole på nogen og ikke håbe på det bedste i folk. Det findes ikke!
Jeg lovede mig selv at prøve og leve, prøve at se på hvad jeg havde og være glad for det. Prøve at stole på at de mennesker kun ville mig det bedste.. Det tror jeg de vil endnu, men enhver er sin egen lykkes smed, der er ingen der kan hjælpe andre! Man kan kun hjælpe sig selv, og nu vil jeg hjælpe mig selv.. På den ene eller anden måde..
http://youtu.be/OpnylrJQ1rk