For anden dag i træk skal min store dreng hjem til sin ven og lege, ikke at jeg ikke synes det er fantastisk at han har venner, men jeg kan ikke lade være med at tænke over om det er sådan det er resten af livet. Altså at han ligepludseligt vælger mor fra, fordi andre ting er mere spændende.. Og selvfølgeligt er det det.. han er en stor dreng nu, og det er klart at jeg ikke er lige så sjov som vennerne. . Så nu er jeg en kedelig mor, hende der der sidder hjemme og venter på at børnene kommer hjem..
Prøv tænk når han engang kommer og og fortæller han har fået en kæreste.. Jeg ved jo ligesom godt hvordan det er, så er han aaaldrig hjemme.. Så gad vide om jeg allerede nu, hvor han bare er 5, skal til at tage stilling til hvordan jeg vil være..
Jeg mener, jeg skal jo tage stilling til hvor sej en mor jeg vil være.. Hende der der lader ungerne gøre det de kan lide, altid er der, ikke sætter de vilde begrænsninger og hende som de andre børn synes er cool fordi mine børn må de fleste ting.. Det er sådan jeg vil være..
Det er sådan mine forældre var, men hvordan de har fået mig til at blive mig, altså til at være sådan en der kendte sine begrænsninger selvom det ikke var mine forældre der satte dem.. Altså jeg var oplyst, jeg viste godt hvad der var smart og knapt så smart.. Hvordan lærer man sine børn det??
Det så der.. Idag at jeg vågnede op og fandt ud af at jeg er mor.. Ansvarlig.. fuucking shit ik??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar