klimaks!

Sidste dag i mit nye liv, mit nye liv der først starter i morgen. Jeg ved jeg skrev, for et par år siden, nogle datoer og tider jeg så frem til. Jeg kan huske jeg skrev jeg så frem til at blive 30. En ny start, ikke flere år i 20'erne, 20'erne var tågerne.
Jeg bliver 30 år i morgen. Det er ikke dagen jeg glæder mig til, det er livet. Jeg har mod på livet.
Der var en der fortalte mig at når man bliver 30 så bliver alting bedre. Jeg sagde det selv engang, jeg forstod det bare ikke.
Jeg har aldrig haft så få mennesker i mit liv som jeg har nu, jeg har til gengæld aldrig følt mig så rig på livet som jeg gør nu. Så rig på mennesker der faktisk kun vil mig det godt, og som jeg ønsker det samme for. Jeg har alt, jeg har mine tanker, og mine tanker flyver afsted, tanker om alt, tanker om livet. Tanker om hvad jeg skal, hvad jeg kan og hvad jeg bør.
Jeg kan sige fra, og jeg har gjort det verbalt, ikke på skrift, det har jeg aldrig gjort før. Jeg ønsker det bedste for alle, og jeg ved at verden er ved at ændre sig til noget bedre, idag er klimaks, jeg har nået toppen af 20'erne, toppen, der hvor det hele vender, og jeg er taknemmelig for jeg nåede hertil.
Jeg vil takke alle mennesker, alle dem der har gjort en forskel i mit liv, mindre som stor, god som dårlig, de har alle sammen gjort mig til den jeg er idag, LIGE i dag. Jeg er stærkere end nogensinde, jeg kan mærke en forskel. Jeg lever kun idag, kun lige nu, og fra imorgen ser jeg mig aldrig tilbage igen, ser på den jeg var. Den jeg var har gjort mig til den jeg er idag, og jeg er stolt af mig selv. Jeg ER rent faktisk stolt af mig selv.
Jeg er glad, og når jeg siger ordet føler jeg det lidt mere end hvis jeg tænker det, hvis jeg udstråler det, mærkes det af alle omkring mig. Jeg ER glad. Nu kom lykke, som forelskelse, jeg føler følelsen, det er den følelse vi skal mærke, forelskelsen, at elske, at elske livet! At være forelsket i livet! Vi kan alt, jeg kan alt, smag på det, tro på det, jeg tror på livet!