Solen skinner altid et eller andet sted, vi lever ikke uden sol, så vi ved den er der fordi vi lever. Jeg har det svært, fordi jeg har svært ved at mærke solen og dens varme energi indeni. Indeni mig er der koldt lige for tiden, jeg har svært ved at se det positive i noget som helst. Jeg har 3 positive ting der altid bringer solen fem i mig, jeg har 3 børn, verdens mest fantastiske unger. Jeg savner dem. Det gør ondt indeni, en følelse der gør det svært at se positivt på andet.
Jeg skulle have været udskrevet imorgen, det kommer ikke til at ske, de er bekymrede for mig, og måske er jeg også bekymret for mig selv.
Jeg vil ikke andet end hjem og have en hverdag til at fungere, hjem og være der for mine børn. Her til aften blev jeg bedt om at finde 3 positive ting, jeg har 3 positive ting, det er det eneste jeg synes jeg har. 3 børn.
Jeg synes jeg bliver sløvet herinde, jeg kan ikke rigtigt se en fremtid med noget af det her. Jeg kan få medicin til at nedsætte hastigheden af mine tanker, tanker der er dårlige. Når de gode tanker er der bliver hastigheden på disse også sænket.Så bliver det blandet og så bliver jeg frustreret.
Det eneste jeg ønsker er at komme hjem og kunne samle mig, gøre ting, sidde og nyde bare at være. Det kan jeg ikke finde ud af, alting kører for stærkt, jeg føler jeg skal nå 1000 ting og i virkeligheden skal jeg ikke nå andet end at være. Sidder jeg stille kører tankerne, de skal nå alt for mange ting alt for hurtigt, og de når ingen steder.
Jeg vil nyde, jeg vil elske, jeg vil være der 100%, det kan jeg ikke nu. Det er jeg ked ad, for jeg ved hvad jeg har. jeg har kærlighed. Jeg tror det er der det går galt, jeg har alt for meget kærlighed, jeg vil så gerne give den kærlighed til alle mennesker, hele verden, lade dem mærke og se hvordan det KUNNE være hvis vi prøvede at vågne lidt. Jeg bekymrer mig om folk og deres følelser, og derfor har jeg meget svært ved at sige nej og og kommer til at tage de forkerte folk til mig, de mennesker der er blevet svigtet, som måske aldrig har følt kærlighed, rigtig kærlighed.
Det er den der kærlighed man føler for sit barn, ubetinget,men ikke kærlighed med følelser som i en forelskelse. Dybfølt kærlighed, ubetinget kærlighed.Jeg vil så gerne udleve den kærlighed og vise hvordan det føles, for jeg ved hvordan den føles at få igen, via mine forældre og via min bedste veninde.
Jeg ved hvad ubetinget kærlighed er, det er det eneste jeg ønsker at føle. Herinde er jeg passificeret , på medicin, jeg kan ikke rigtigt mærke noget, det eneste der kommer til udtryk er min frustration, via vrede, vrede over ikke at føle det jeg vil føle.
"Hjælper medicinen?" jeg ved ikke hvad det er jeg skal mærke, jeg aner ikke hvad jeg skal føle, men hvis det er ingenting ud over vrede, så virker medicinen fint.
Jeg ved hvad der kan give mig ro, jeg ved hvad der virkede, jeg ved hvad der hjalp mig ifht. at føle præcis det jeg gerne vil føle, jeg ved hvilken pause der er fantastisk til tanker, og herinde tror de de har lavet noget der minder om, det har de IKKE. Jeg er medicin i pille form, der sikkert æder mig op indefra. Og så er der det naturen selv har skabt, jeg VED det hjælper hvis man gør det ordenligt ikke ikke bare er ligeglad med hvad man ryger, det skal vælges ud og kontrolleres, lige som lægen vælger den slags medicin de mener hjælper for mig. Giv mig nu en chance for at bevise at det virker..
Jeg vil godt vise jer vejen, jeg vil endda godt udvælge hvad der virker mod hvad, jeg vil bare godt have en chance for at mærke og føle igen.. Og ikke vrede.. Men dybfølt kærlighed.
Jeg kommer ikke hjem imorgen alligevel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar