Begrænsninger

Vi er frie og vi er lykkelige, vi kan alt. Det er det de siger om Danmark. Mange mennesker rundt om i verden ville ønske de boede her, og hele vores barndom får vi af vide hvor heldige vi er at vi har det så godt som vi har det.
"Spis op, du skal være glad for du overhovedet får noget at spise, de små børn i Afrika får ingenting!" Hvor mange har hørt den som børn? Alle tror jeg!
Vi skal gøre som der bliver sagt, selvom vi kan gøre hvad vi har lyst til. Vi har ingen begrænsninger, men vi skal stadig ikke tro vi er noget.
Hvem ha nogensinde fundet på at vi ikke er undertrykte i vores lille lykkelige samfund? Hvem har egentligt fundet på at vi ikke må gøre lige præcis hvad der passer os og er godt for os?
Mennesket er skabt med fornuft, hvad skal vi så med regeringer, diktatorer og monarkier? Det er fuldstændigt overflødigt, og i virkeligheden er de ti bud så slet ikke så dumme, fordi de indeholder næstekærlighed, og det er det eneste vi har brug for. Det er ren sund fornuft, skrevet ned til folk der måske ikke føler helt så stor kærlighed som andre.
De fleste vil stejle over min tankegang, men det giver faktisk rigtig god mening at bruge sund fornuft i stedet for lov. Hvem skal diktere hvad jeg skal og ikke skal, vi bor jo i et demokratisk samfund, et lykkeligt et, hvem sætter så begrænsningerne? I virkeligheden er der ikke forskel på vores demokrati og så diktatur. Det hedder stadig "hvis ikke du gør som der bliver sagt, så får du en straf", og jeg ved godt at vi i Danmark har mildere straffe end så mange andre steder, men det er stadig straf. Og jeg ved godt at man ikke skal gå ud og slå folk ihjel, men jeg VED at hvis folk bruger deres sunde fornuft så er det enten de rigtige mennesker der bliver slået ihjel eller også gør de det ikke.
Jeg ved godt verden ikke er sort hvid, og jeg ved godt at tingene ikke kan laves om nu og her, og jeg ved også godt at der er mennesker der ikke har nogen sund fornuft, men jeg ville ønske at vi der kan føle kærlighed og give den videre kunne få lov at leve præcis som vi ha lyst, uden regeringens begrænsninger.
Jeg ved også godt at de fleste vil sidde og tænke at det lyder helt hen i vejret det jeg siger, men prøv tænk over det, hvem sætter den begrænsning?
Jeg tænker ud over de grænser der er sat for os alle sammen i Danmark, og se hvor jeg er endt, i et system der ikke kunne hjælpe mig, på et sindSYGE hospital, der er ikke noget sygt i mit sind, jeg har bare svært ved at styre alle de tanker og ideer jeg har, så mange ideer i forhold til så mange andre. Så bliver Danmark bange, og for hvad? At jeg kunne komme til at dele ud af min kærlighed og faktisk gøre min del for at vi også BLIVER lykkelige..
Tænk over det..