søndag den 9. november 2014

Min udstråling

Igår fik jeg noget af vide, flere ting faktisk, der har fået mit hoved til at køre helt vildt. Jeg er ikke ked af det eller noget, det vækkede bare nogle ting i mig jeg aldrig har tænkt over. Jeg føler mig vågen, jeg ser og hører alting, jeg mærker og føler som aldrig før.
Jeg mødte alle tiders pige i gården hvor vi må ryge, vi talte sammen og har egentligt mange af de samme interesser, vi ER pige så det blev til en masse snak om sko og neglelak, lidt ligegyldige ting, men hvor var det skønt at tale om andet end sygdom. Så kom min kammerat ud og var med i samtalen og så sad vi lidt og talte om nogle andre ting, men pigen siger så at hun i starten ikke havde lyst til at henvende sig til mig fordi jeg godt kunne ligne sådan en "hard core bitch", det var noget der fik mig til at vågne, jeg blev ikke sur, tværtimod er det noget af det bedste jeg har fået af vide længe. Den var der lidt i sidste uge hvor en kammerat kom og fortalte at han syntes jeg burde ændre mit billede her på bloggen, jeg ville få flere læsere hvis jeg udstrålede mere kærlighed, som sagt så gjort.
Jeg har tænkt rigtigt meget på, efterfølgende, hvordan jeg virker på andre. Pigen igår sagde at når man kom tæt nok på og så mine øjne, udstråler jeg overhovedet ikke den hard core bitch.
Det er virkeligt svært at udstråle kærlighed hvis folks billede af mig, når de ikke kender mig, er at jeg er hidsig, fordi jeg har valgt at se ud som jeg gør.
Jeg har ikke fået mine piercinger eller mit hår for den salgs skyld fordi jeg vil udstråle noget jeg ikke er, noget jeg så langt fra er. Jeg har fået dem og det, jeg har valgt at se sådan ud fordi jeg synes det er smukt. Jeg ved godt det er en anderledes måde at udtrykke sig på, men jeg har aldrig gjort det for at udtrykke andet end Jeanett. Mig. Jeg ER kærlighed.
Jeg VED at dem der er tæt på mig slet ikke ser på mit udseende længere, og jeg skal derhen hvor jeg lærer at smile, smile til andre mennesker, fremmede. Jeg ved der er noget der hedder udstråling, og det man udstråler er det man får tilbage. Jeg vil udstråle det jeg er, så jeg skal lære mig selv at smile. Alle kan smule til dem de elsker, det er sværere at smile til dem man ikke kender. Ren frygt.
Jeg har gjort det før, og jeg følte en rus hver gang jeg fik et smil tilbage, så det skal jeg igen!
En anden ting jeg skal lære er at udtrykke kærlighed, så den ikke bliver misforstået, jeg vil så gerne være god, men jeg skal lære at nok er nok, at jeg kan være i min egen boble uden folk kommer for tæt på.. Men det bliver et andet indlæg!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar