Zombier

Jeg er vild med zombie film, de har altid fanget mig, og fordi jeg er som jeg er skal alting analyseres og forstås, tolkes.
Jeg har ikke tolket zombie film som sådan, men jeg har tolket ordet Zombie, forståelsen. I virkeligheden er jeg ret sikker på det ikke handler om zombier som vi ser og forstår dem, de zombier der på film. Jeg tolker ordet som uvidende mennesker, mennesker der er igang med at udrydde dem selv. Vi har så meget krig og had i denne verden, vi slår hinanden ihjel fordi vi tror vi er berettiget til at gøre det, Vi har guder vi tror på og guder vi er villige til at slå ihjel for, guder vi aldrig har set, guder vi tror på fordi vi har læst om dem, vi er overfladiske fordi vi ikke tolker. Vi vælger at tro i stedet for at undersøge og lære viden, Jeg har tolket ordet zombie, ikke at jeg siger min tolkning er rigtig, men min måde at forstå ordet på er i virkeligheden mennesker. Vi går i den samme gænge, vi gør hvad vi plejer, vi arbejder i vaner. Vaner kan tolkes på mange måder, der er gode og der er dårlige, der er dem vi gør for os selv og ved os selv og så er der de grupper og samfundslag, lande, foreninger og ikke mindst religioner vi arbejder ud fra. Vi tænker i vaner og har svært ved at nå ud over de grænser vi sætter for os selv. De vaner vi har. For vaner svære at arbejde sig ud af, når først vi har dem, hvad enten de er gode eller dårlige, er de svære at bryde. Sådan er mennesker.
Men vi kan alt, vi kan bryde alle de vaner vi har, fordi vi bare kan lade være. Så er vi tilbage i fristelser. Men vi er også ude i hvad der er nemmest for os selv. Det er nemmest at blive i det vi har. Frygt, frygten for det ukendte, og derfor bliver vi i de ting vi har lært, for sæt nu der skulle være noget der var anderledes end det vi kender. Det kan gå begge veje hvis vi ændrer vores måde at tænke på, og vi har det jo godt, har vi ikke?
Jeg tror vi kunne få det så meget bedre hvis vi lærte at tænke, tænke ud af boksen. Derfor sidder jeg her, jeg tænker for meget, og jeg tænkte for meget, i forhold til "almindelige mennesker" i hvert fald.
Det er meget svært at rumme alle de tanker, og når ikke man føler man bliver hørt bliver det endnu værre.
Jeg startede ubevist med at overbevise mennesker om at det ukendte faktisk er helt okay, at det ukendte KAN være ren kærlighed. Jeg vil gerne udstråle ren kærlighed, og jeg ved jeg kommer til det, folk skal mærke det, men det kræver kontakt, og til sidst opdager de at der er mere mellem himmel og jord end vi lige umiddelbart kan se.
Jeg ved jeg udtrykker mig anderledes, via udseende. Men jeg ved også at jeg indeholder kærlighed og det er det jeg vil udstråle, den dag jeg elsker mig selv og kan udstråle kærlighed 110%, den dag kan jeg videregive den viden jeg har 120%. Der er zombier og så er der dem der finder en måde at slippe væk.