Jeg ved der er fremgang nu, jeg kan mærke, jeg kan føle, jeg kan se og jeg kan høre alting, ligesom før men nu er det positivt. Jeg kan mærke mit hjerte, min kærlighed, og jeg føler det så det gør helt ondt. De eneste jeg tænker på idag er mine børn, jeg savner dem så meget at det nærmest er smerte jeg føler når jeg tænker på dem.
Jeg har ikke følt noget så dybt nogensinde. Jo måske efter min første fødsel. DET er kærlighed.
Jeg har brugt lang tid på at mærke efter, føle, se og høre. Det er først nu jeg virkeligt mærker. Jeg ved jeg har været syg, måske ikke syg som sådan, men presset. Jeg ved jeg ikke har ladet mig selv mærke efter, hvad jeg i virkeligheden har haft brug for, alting har gået alt for hurtigt. Jeg har vendt min kærlighed til vrede, jeg ved godt hvorfor.
Jeg har ikke mærket mig selv, og der var så meget andet end mig selv at tage hensyn og stilling til, fordi det var sjovt, fordi jeg kunne, og fordi jeg havde brug for bekræftelse. Det har alle. Frihed. Det har jeg kaldt at have børnefri. Det er ikke frihed længere, det er smerte, det er som at være fri for kærlighed. Den eneste kærlighed jeg overhovedet har brug for at føle, at mærke, at give videre.
Nu kan jeg mærke, idag er første gang jeg har grædt af smerte herinde, Ikke fordi jeg har nedtur, det har jeg ikke, jeg føler savn og kærlighed. Jeg har aldrig mærket så stort et savn nogensinde. Jeg græder nu, tårerne triller, jeg kan næsten ikke se. Det eneste jeg ønsker er at have dem hos mig. Bare være og føle.
Når jeg kommer ud herfra vil jeg se det som det største og mest lærerige i mit liv. Jeg har lært at føle.
Jeg har brugt så lang tid på at forklare og få mennesker til at forstå hvad kærlighed er og at der ikke er andet i livet. Det er der stadig ikke, men nu forstår jeg det selv, det er ikke længere op til mig at lære andre. Jeg skal kun give det til mine børn, og de skal aldrig undvære mig igen. Jeg savner dem! Jeg giver aldrig slip på mig selv igen, jeg lader aldrig nogen påvirke mig så jeg glemmer at føle igen, aldrig.
Vi er 4, mine sønner, min datter og mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar