søndag den 2. november 2014

Selvkontrol!

Jeg stod i badet i morges og kom til at tænke på hvor meget jeg i virkeligheden søger efter forståelse, forståelse for hvem jeg er, søger efter kærlighed, ægte kærlighed, den kærlighed jeg ved jeg selv kan give. Og det er faktisk når jeg tænker over det, den helt forkerte måde at gøre det på. Har jeg overhovedet forståelse for mig selv, og kærlighed til mig selv, elsker jeg mig selv? Det har jeg ikke og det gør jeg ikke.
Hvis ikke jeg har forståelse og kærlighed for og til mig selv, hvordan skulle andre så kunne have det?
Så jeg starter med mig selv, det bliver jeg nødt til, jeg bliver nødt til at elske mig selv, mest så jeg ikke virker usikker i mine handlinger overfor mine børn.
Det handler om selvkontrol, dårlige vaner, der er ikke så meget mere i det. Jeg skal lære at sige nej, jeg skal lære ikke at tage valg der er dårlige for mig selv. Og så skal jeg lære at elske mig selv i forhold til mit udseende. Jeg skal lære at lade være med at søge bekræftelse hos alle mulige ligegyldige mennesker, og så kun tage de mennesker til mig, som jeg kan mærke har en forståelse og et gran af kærlighed til mig.
Når jeg taler kærlighed taler jeg ikke kærlighed som i forhold og kærester som sådan, også det, men det er den større følelse af at ville mennesker det godt. Og sådan er jeg, jeg vil alle mennesker det godt, og desværre er det ofte de forkerte mennesker jeg udøver min kærlighed på, min godhed. Når man er sådan, så bliver det udnyttet, og jeg er blevet udnyttet på flere måder. Jeg har selv valgt det fordi jeg ikke har kontrol over mig selv, jeg kan ikke sige nej.
Fristelser. Det er det det hele handler om, i virkeligheden kan vi tage "fader vor", det er simpelt, "led os ikke i fristelse", det har jeg gjort hele livet, levet af og med fristelser jeg ikke har kunnet sige nej til.
Jeg kan ikke redde mig selv på 14 dage, men jeg kan tage kontrollen over mit liv fra nu af. Så kan jeg leve, så kan jeg have det godt og lære at have det godt med mig selv.
Et eksempel. Jeg har tabt rigtigt mange kilo de sidste uger, i starten på den helt forkerte måde, jeg stoppede med at spise, det virkede i og med der røg 8 kg på 14 dage. Men det er ikke godt for mig og jeg ved det godt. så gik jeg til selverkendelse, og måske er det der fænomenet "at bekende sine synder" kommer fra, hvis vi fortæller nogen hvad vi har gjort galt, så får vi frelse ved at sige vi aldrig gør det igen, men vi gør det altid igen, og så bekender vi bare vores synder en gang til. Så kan vi leve et helt liv og undskylde vores egne fejl for en anden, uden i virkeligheden at gøre noget ved det.
Jeg bekender mine synder for mig selv nu, jeg vil ikke lade mig friste mere, jeg kan få alle de oplysninger jeg vil om hvad der er godt for mig, og så kan jeg leve efter det, jeg vil have kontrol over mig selv og mine dårlige vaner.
SÅ, jeg har et skab herude, det er fyldt med slik, og det er en kæmpe fristelse, men jeg ved, for det har jeg lært, at man kan lave dårlige vaner om til nye gode vaner, og selvfølgeligt kan man det, det kræver så lidt, det er bare at lade være og sige nej tak! Selvkontrol!!
Jeg vil tabe mig fordi jeg ved det er godt for mig at leve sundere, jeg ved jeg vil blive gladere for mig selv hvis jeg gør det, i virkeligheden er der ikke noget HVIS, for jeg gør det! Mad er ikke længere noget der kan friste, og sådan er det også med slik. Jeg skal leve, jeg skal ikke overleve, og jeg bor heldigvis i et land hvor jeg kan få alt det der er godt for mig. Lidt godt er der ved at bo i Danmark.
Så jeg har et helt skab fyldt med slik jeg ikke rører, fordi jeg kan, fordi jeg vil lære at elske mig selv, og det kan man kun hvis man ved hvad der er godt for en!
Det er at starte i det små, så skal jeg lære at sige nej, men det kommer alt sammen, ting tager tid og jeg er færdig med at søge, jeg starter her, i mig selv, med mig selv. Tænk at kunne udstråle kærlighed fordi man har det til sig selv, SÅ vil det  blive så meget mere at give af...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar