Små prik!

Sådan en morgen hvor man vågner og tænker at end ikke al den kaffe der findes i hele verden, kan vække en. Sådan en morgen hvor ikke noget morgenmad er godt nok til ungerne. Sådan en morgen hvor man kommer til at se at man ikke har flere smøger. Sådan en morgen hvor ingen af de bukser, en 6 årig ejer, er gode nok. En morgen hvor en knap 3 årigs værktøjskasse SKAL med i børnehave, og hvor en 4 årigs hue heller ikke er god nok.
Oooog en morgen hvor mit betalingskort bare bliver ved med at skrive AFVIST!
Sådan en morgen har jeg haft her til morgen.
I samarbejde med Peter Larsen og den flinke mand i Nordeas selvbetjening på mobilen, en 3 årigs elskede sut, en hue til en 4 årig der endeligt var god nok, og en 6 årig der selv valgte, godt nok de mest forfærdelige bukser, gik det hele alligevel.
Jeg endte endda med overskud på humør kontoen, da en skøn mor fra børnehaven lige gav mig kredit for mine skrive evner, lige præcis foran de pædagoger, min 4 årig lige havde stået og råbt til at hendes mor ikke har noget arbejde. Her blev jeg sq lidt stolt. Moren skal aflevere en opgave idag, bliver af meget interesseret pædagog spurgt om hun er klar, moren forklarer at hun er klar "meeeeeen", svarer hun og kigger over på mig, "jeg kunne godt bruge en til at læse korrektur!". JAAAAAAER!
Jeg tror måske alting går op. De ved godt alle sammen, og efter min 4 årigs udbrud idag, er de i hvert fald slet ikke i tvivl længere, om at jeg ikke har noget job. Udsigten til et er måske også halv lang, men jeg har det godt, og de små prik der kommer om at det er helt okay det hele, at jeg faktisk i virkeligheden kan det jeg godt gider. Det er fedt.
Og JA det er fucker nederen at jeg bare aldrig lærer det med økonomi, Men det er ikke fucker nederen at jeg har det godt! Og så er det slet ikke særligt nederen at jeg altid klarer den alligevel.
Jeg kan godt mærke at selvom Peter Larsen er nødt til at skubbe lidt til mig, så er jeg rimeligt høj alligevel. Januar er spændende og udsigterne til nye piercinger er lige om hjørnet, uden at røbe for meget, og uden at råbe for højt, endnu, er der måske også en mulighed for at en ganske speciel person, tager med og holder mig i hånden, i morgen når de 2 nye prik skal laves. Måske der skal holdes meget mere i hånd i fremtiden?
God dag folk!