Jeg er helt vildt skuffet. Jeg lovede mig selv jeg aldrig nogensinde ville blive skuffet mere, fordi man aldrig kan stole på mennesker. Men jeg kan simpelthen ikke lade være med at tænke, og derfor kan jeg ikke lade være med at være skuffet.
For et års tid siden, fik jeg en anmeldelse om socialt bedrageri. Anmeldelsen var meget personlig, selvom en anmeldelse om socialt bedrageri, burde handle om netop dette, omhandlede denne også mine børn, skrigeri i opgangen. Denne røg også til kommunen, som havde en sag på mig i forvejen, en underretning fra en anden person, meget tæt på børnene.
Jeg har altid været åben omkring børnene, og selvom det er pisse hårdt at blive anmeldt, om det så er for socialt bedrageri eller noget omhandlende børnene, så rammer det mig som en hammer hver gang. Jeg har ikke noget at skjule, og sagerne er altid blevet lukket, men det gør pisse ondt! Det gør ondt at folk er fordømmende, ikke mindst forarger det mig, at hvis folk er bekymrede, hvorfor så ikke være ærlig omkring det, stil spørgsmål, det ville jeg gøre.
Nå, men jeg tog sagen om socialt bedrageri i stiv arm, tog til det møde jeg var indkaldt til, forklarede min situation og hende jeg var kaldt til møde hos rystede på hovedet, og forklarede mig at de havde mange sager som denne, hun beklagede, og forklarede at nogle mennesker bare anmelder fordi de kan. Det er fair nok, jeg forstår godt at nogle mennesker har ondt i røven, og jeg forstår virkeligt godt at man ikke må lave socialt bedrageri, og er der hold i sagerne, jamen så skal det opdages. Hvordan loven er skruet sammen, det har ikke noget med mig at gøre, jeg er ikke interesseret i at snyde, og dem der gør det bevidst, jamen fred være med det, det har heller ikke noget med mig at gøre.
Anyways, jeg snød ikke, og der var ikke hold i nogen af de beskyldninger jeg var anklaget for. Mht. børnene, JA jeg har 3 unger, og JA de larmer, nu er det så sådan at jeg har bosat mig et sted for netop børnefamilier, og jeg har sq ret til at være her, mine børn har ret til at være her, og de har ret til at være pisse sure, ligesom de har ret til at være fjollede og glade! Er der en bekymring så kom og bank på min dør!
Well.. Alt dette med disse sager har lavet en kæmpe konflikt i min familie, jeg fik af vide at en person meget tæt på mig havde del i den anmeldelse, det stod sort på hvidt. Hele familien blev splittet pga. de her ting, personen nægtede, og jeg var sur, jeg troede kun på det jeg havde hørt.
Det er længe siden nu, men familien er stadigvæk lige splittet, alt er gået i stykker pga. de her ting. Ingen ved længere hvor vi har hinanden, og det sidste der er sket er, at personen, jeg fik af vide havde del i anmeldelsen, har taget helt og aldeles afstand fra mine forældre. Det gør mig ked af det.
Idag har jeg fået af vide, endeligt, hvem der har anmeldt mig, det var et ligeså stort hammerslag at få i ansigtet som selve anmeldelsen!
Det er en fornemmelse jeg har haft, og der er også blevet prikket til tanken et par gange, men idag blev det så slået fast.
Jeg har været skuffet mange gange i mit liv, men at nogen kan være SÅ falsk, det forstår jeg simpelthen ikke. Personen har hørt ALT, jeg har stået og fortalt alt det der er sket i familien siden anmeldelsen, og personen har virket dybt forarget, hun har endda fortalt mig at hun godt viste hvem der havde anmeldt mig, vi har talt om det, vi har brokket os sammen, og jeg troede virkeligt jeg viste hvor jeg havde hende!
Det betød jo ikke noget fordi jeg ikke havde noget at skjule, men det gør det nu.. Du har ødelagt min familie.. Og for hvad? Hvad fik du ud af det?
Nu står jeg tilbage, jeg har ikke noget jeg kan redde, det hele er gået i stykker, du kan ikke engang gøre det selv din slange! Jeg gider ikke engang høre en undskyldning, jeg håber bare du bliver ædt op af dårlig samvittighed!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar