Mænd og mad!

Det er ligesom når man er på kur, man har helt vildt lyst til at æde et eller andet helt vildt lækkert, men man ved godt det er super dumt. Man bør virkeligt ikke gøre det, man ved det ikke er godt, og enten, så har man nosserne til at sige nej, og så får man det super fedt bagefter. Eller også falder man i, og så har man det faktisk nederen.
Mænd og mad. Der er i virkeligheden ikke rigtigt forskel..
Der kom et spøgelse i fredags da jeg var i byen. En jeg ikke helt har kunnet slippe.. Og denne gang meldte han ud at han savnede mig, havde fortrudt, og gerne ville have mig tilbage.
Først blev jeg irriteret og bad ham om at lade være med at tage pis på mig. Men han mente det.
Men der var ikke noget anderledes end sidst. Vi lavede en aftale, aftalen blev brudt. Vi lavede en ny, den blev også brudt.
Forskellen på nu og dengang er at jeg ikke blev skuffet. Jeg havde ingen forventninger, jo, måske forventede jeg faktisk at aftalerne ville blive brudt!
Og så sagde jeg fra.
Jeg satte mig ned og tænkte, positivt vs. negativt, og der var næsten ikke noget positivt i forhold til alt det negative..
Og så sagde jeg fra..
Jeg sagde nej tak til det lækre jeg i virkeligheden slet ikke har brug for. Det jeg har helt vildt lyst til, men som bare er dårligt for mig! En fristelse!
Og jeg er helt høj nu! Jeg er pisse sej!
Jeg er ikke engang på kur, jeg kunne bare ha gjort det, jeg kunne bare ha nydt det, men det varer jo bare ikke længe, så er posen med slik, tom, og så sidder man og er egentligt lidt nederen bagefter, så har man haft det godt nok i 2 minutter, og så er der ikke mere tilbage.. En tom pose bliver ikke fyldt med nyt, så er man nødt til at få fat i en ny. Og det duer ikke, posen vil hele tiden blive tom.
Man skal have noget bedre, noget sundere, noget man bliver mæt af! Og ikke mindst noget der gør noget godt for en!