At lære at give slip..

Jeg kan jo godt se hvor vigtigt det er for børn at de har et godt forhold til deres far. Jeg kan jo også godt se hvor vigtigt det er for børnene, at deres mor kan finde ud af at snakke med deres far... Det er bare så svært at tænke på at jeg snart skal undvære dem, at børnene også skal være hos ham.
Han er verdens bedste far, ungerne er vilde med ham, så jeg er egentligt ikke bekymret.. Jeg kan bare ikke give slip..
Jeg skal give slip.. Jeg har kæmpet! Jeg forstår jo godt hvor svært det må være at undvære dem, det jo derfor jeg ikke giver slip!.. Men i dag er det aftalt!.. Han skal have dem, og ikke kun hver 14. dag, han skal have dem i 5 dage, så skal jeg have dem 9 dage og så ham 5 dage igen.. osv. osv... Jeg har helt ondt i maven..
Bare de er i vuggestue og børnehave savner jeg dem.. tænk at undvære dem i 5 dage!!!!.. Vi bliver alle sammen glade for det.. ikke mindst ungerne!.. Jeg får jo også lidt frihed.. puha det bliver underligt!

FØJ jeg synes det er svært!!

Men de vil hade mig for at holde dem fra deres far.. tænk hvis de en dag vælger at flytte fra mig fordi jeg tog en dårlig beslutning da de var små!!
Jeg valgte jo også at få børn med ham af en grund, det jo fordi han er en god far!!.. Men jeg valgte jo også at få dem for ikke at skulle undvære dem..
Men livet har ændret sig.. og det ændrer sig fortsat.. og så skal jeg vågne op og give slip..