Min søster er de stoffer jeg aldrig tog!

Imorges da jeg stod op havde jeg det som om jeg havde været på druk dagen før, jeg var helt tør i halsen og det føltes som om jeg havde drukket sandpapir i flydende form! Jeg har ikke været på druk, jeg har været sammen med min søster.. det er blevet sådan at når jeg er sammen med hende griner jeg, eller griner VI, så meget, at vi får ondt i maverne, som i virkeligt ondt! Der er aldrig rigtigt nogen der har fattet noget af det vi har grinet af, ikke andre end os selv!
Vi havde egentligt aftalt at vi skulle have nogle drinks i weekenden, vi skulle til vores mors fødselsdag på den camping plads hvor vores forældre er fastliggere.. Det endte med at min Somersby bare stod i solen og blev varm, men skidt med alverdens drinks, skidt med de stoffer jeg aldrig har turdet tage, det ikke nødvendigt! Min søster er drugs for mig, et skud søs, så er man godt kørende!!

I virkeligheden har jeg været omgivet af vidunderlige mennesker hele weekenden, igår nød vi bare livet i poolen, ungerne også med, der var sol, der var lagkage, der var kaffe, og så var der bare god stemning!

Idag i poolen igen, til sidst var der bare min mor, min far, ungerne og jeg selv. Mine stoffer tog hjem, men det er okay, vi ses på onsdag!
Min mor og jeg sad i solen, mens min datter sov, den yngste søn også, og den ældste på cykeltur med bebber (min far!).. Så sidder man der med en kop kaffe og kan snakke med mor.. Min mor er min bedste veninde, jeg har 2, min mor og min søster, der er nogen der siger man ikke kan være veninder med sin mor, men det er kun fordi de ikke har haft en mor som min!.. Så sidder man der.. Så er det man tænker at den skilsmisse sgu da også kan være ligegyldig, jeg har det jo godt! Igår var der en der spurgte mig om hvad der ville gøre mig lykkelig... Og lige der.. Lige der tror jeg faktisk at jeg var det, lykkelig!.. Det kan godt være mit liv er kaos, men lige det, min familie; min mor, min far, mine stoffer og mine børn, det er jo dem der gør mig lykkelig!

Så tænkte jeg, gad vide om en mand kan gøre mig glad igen.. altså jeg tænker, gad vide om jeg har det i mig mere, om jeg kan blive sådan rigtigt teenage forelsket igen.. Jeg tror det helt ærligt ikke.. Jeg tror ikke jeg har det i mig.. jeg tror jeg er blevet skræmt så meget.. Så tænkte jeg, mon det er rigtigt at en pige i virkeligheden kun skal kunne stole på sin far?
Men hvad så med min mor? Hun stoler jo også på ham.. Men hvad sker der så med min datter.. kan hun stole på sin far når nu ikke jeg gør det?.. Og hvem har så egentligt bestemt at man kun skal kunne stole på sin far? Er det måske den samme der har bestemt at man ikke kan være veninder med sin mor? Og hvis det er sådan, hvem i helvede skal man så i virkeligheden kunne stole på?? Det var jo heller ikke rigtigt!
Ny teori!

Jeg stoler kun på mig selv, jeg burde kunne stole på mig selv! Men burde man så ikke stole så meget på sig selv, at man kunne stole på at man ville sørge for kun at gifte sig med nogen man virkeligt kunne stole på?.. Så den teori holder heller ikke!

Faktisk.. Så kan man nok slet ikke stole på nogen.. 

Hvornår må man så være naiv? Det bare det, der er alligevel nogen jeg stoler på.. 3 mennesker.. min bedste veninde, mine stoffer.. og min far!