mandag den 27. august 2012

Bodyshaper som heldragt og en masse lort!

Det er sådan at mig og mine stoffer skal i byen på lørdag, der er festuge i Århus og for første gang i mange år skal vi ind og se om der sker noget spændende! Jeg GLÆDER mig, det bliver så sjovt! Torsdag skal vi ind og shoppe nyt tøj til anledningen, og i den forbindelse kom vi idag til at sidde og snakke om det. Jeg nævnte at jeg tror jeg skal have sådan en "body shaper" ting, sådan en der virkeligt strammer alting op, i mit tilfælde må det hellere være en heldragt! Men hvor bliver der af alt flæsket når det er strammet ind? Op eller ned? Tænker at enten kommer jeg til at ligne en luftballon i hovedet eller også får jeg elefant fødder?.. Svaret må blive liggende i det uvisse, jeg magter ikke at stå i et prøverum med sådan én.. jamen det skulle lige passe at jeg sad fast.. ikke i rummet vel, men i dragten!..
Åååh jeg kan blive helt misundelig, jeg har netop set et billede af eks pølsens nye gevinst, jeg får sgu helt mindreværdskomplekser, så står hun der, hun er jo køn! Og så er hun tynd.. det slet ikke nødvendigt med heldragter til hende.. ØV siger jeg bare.. ikke at jeg vil ha eks pølse, men at kunne fryde sig en lille smule over en der måske bare var lidt grimmere end mig.. Faktisk ville jeg være glad for at være sluppet med mig hvis jeg var pølsen!
Nu vi er ved pølser, jesus mand, vi svømmer i lort for tiden herhjemme! Den mindste har dårlig mave, som i sådan RIGTIGT dårlig mave hele tiden.. den mellemste er blefri nu, og lykken er åbenbart at "lave pyyyyylser!!", fra hun kommer hjem fra vuggestue til hun går i seng om aftenen sidder hun 4 gange på potten i stuen og trykker!.. En ting er at hun gør det, for jeg er SÅ stolt, en anden ting er at jeg nok en gang for meget har været alt for begejstret over en "STOOOOOR PYLSE!!", nu skal jeg jo beundre lort mindst 4 gange om dagen, i virkeligheden synes jeg ikke de pylser er så flotte.. og det lugter også lidt at stå der med hovedet helt nede i potten og sige "næææææææææh" og "iiiiiiiiiiiiiih"... Jeg tror også hendes storebror er ved at være træt af det, han kigger meget bebrejdende på mig når hun siger til ham at han skal komme og se hendes "stooooooore pylse!"
Hun var ellers uheldig idag min lille pige, og det var også nær endt galt for mig selv.. eller nok nærmere en  anden irriterende dame i Brugsen idag! I ved trætte børn og handlen ind sent om eftermiddagen, det er bare en knaldhamrende dårlig ide, og gud ved hvornår jeg lærer det.. Men idag var bare dumt, hun var rasende over hun ikke måtte få sådan en salami snack, og så var helvede løs, kommer ned til kassen, ungerne sætter sig der på den der dimmer hvor man skal pakke poser, tøsen bliver ved med at stikke hendes små fingre hen på båndet, jeg siger til hende 3 gange at hun skal flytte dem for ellers kommer de i klemme.. og BUM, så giver tøsen sig til at skrige.. for helvede!! Så står man der! Alle folk glor, og jeg var sur i forvejen, den mindste sad i vognen og var gal, og tøsen sidder der og gør det jeg lige havde bedt hende om at lade være med!..Jamen jeg forstår det ikke, hvorfor er det at hun ALTID lige skal se om det nu kan være rigtigt at noget gør ondt, når nu vi allerede har fortalt at det gør det?? Ligesom dengang jeg sagde at hun ALDRIG måtte røre ved stegepanden når den er på komfuret, og BUM så skal hun da lige sætte hånden på.. ARGH!
Nå men da poserne var pakket, tog jeg hende op og spurgte hvad der skete, jeg viste det jo godt ikke, men det gør man "nååårh lille skat hvad skete der!", og lige dér, der kommer damen, kigger på mig som om jeg er verdens mest forfærdelige mor "JA altså hun fik lissom fingrene i klemme i båndet, og det kan faktisk godt gøre ret ondt hvis ikke du var klar over det!" WHAT THE FUCK!?!?!? Lige der, LIGE DER, der kunne jeg ha vendt mig om og klappet hende én! Det var SÅ tæt på! Jeg var LIGE ved at sige "Nu skal jeg kraftedme vise dig hvad der kan gøre mere ondt!".. Men jeg gjorde det ikke.. jeg sagde ingen ting.. jeg kiggede ikke engang på hende.. kender I det, man bliver så rasende at man får helt ondt i maven... Og så gik jeg, med alle mine børn og mine stoffer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar