Heldagsskole fordi forældrekaffe!

Min datter skal starte i skole efter sommerferien, det er kæmpe stort, men for at være helt ærlig så er jeg allerede skoletræt, og jeg er endda kun forælder.

Jeg har netop været til det andet møde i hendes klasse, JA nummer 2 møde, og tøsen starter som sagt først efter sommerferien!
Jeg gider helt vildt godt at være sådan en overskudsmor der engagerer sig, jeg gider helt vildt godt være sådan en mor der deltager i de ting der er vigtige i forhold til mine børn. Jeg prøver virkeligt men jeg må ærligt indrømme at jeg overhovedet ikke kan følge med.
Helt ærligt så tror jeg det er mere krævene for forældre idag at deres børn går i skole, end for børnene at gå i skole.
Valg af forældreråd, well, jeg meldte mig ikke, jeg er i forvejen i forældrerådet i min søns klasse, og at sidde i et mere tror jeg ville slå mig ud.
Drøftelse omkring køb af køleskab til klassen, så de kan få deres (3!!!) madpakker på køl i skoletiden. Sig mig lige engang, men hvornår pokker blev der sparet så meget på folkeskolerne at vores unger ikke kunne få lov at få deres mad på køl med mindre forældrene samler sammen og køber køleskabe til klasserne?! For det ikke skal være løgn sætter skolen krav omkring energimærkning af køleskabet, men de kan ikke betale..
Trivselsgrupper. Jo ser I, det er vigtigt at forældrene deltager i arrangementer der bliver lavet for børnene, disse arrangementer skal forældrene selv arrangere, det gør vi i såkaldte trivselsgrupper, så bliver posen rystet og forældrene blandet i 4 grupper og så skal hver gruppe stå for 1 klassearrangement i løbet af året. Jeg er i gruppe nr. 2, hvilket betyder at vi skal arrangere noget jule halløj når den tid kommer. Vi skal så deltage i de 3 andre gruppers arrangementer i løbet af året også.
Fødselsdage. Selvfølgelig har ungerne fødselsdage, de skal fejres men som en lille mer'ting kunne det være fint at når børnene skal hentes kan forældrene bruge den sidste halve time på "forældrekaffe", det er SÅ fint hvis forældrene lærer hinanden at kende.
Sidst men ikke mindst er en forældrefest en rigtig god "ryste sammen" ide.

Jeg vil egentligt ikke misforstås her, men hold nu op hvor kan jeg ikke forstå at jeg skal engagere mig SÅ meget i mine børns klassekammeraters forældre. Det er ikke fordi jeg ikke synes de er nogle søde mennesker, men jeg kan simpelthen ikke forstå hvor jeg skal finde tiden henne? Hvornår ender vi med at putte vores børn i heldagsskoler med all inclusive, kun for at vi forældre kan nå at være så meget sammen som muligt fordi det styrker vores børn socialt???

Det her skolesystem er i hvert fald ikke lavet for enlige mødre, jeg har INGEN ide om hvor jeg skal finde tiden til at bonde med forældrene til hele to klassers børn. Hvis ikke jeg havde mine forældre der gad komme og passe mine unger når jeg skal rende til forældremøder, forældresamtaler, førskolemøder, forældrerådsmøder, samtaler i børnehaven osv osv. så ved jeg da virkeligt ikke hvad jeg skulle ha gjort, så ville jeg blive den der nederen forælder der aldrig dukkede op til nogen ting, og som ikke gad engagere sig i sit barns skolegang.
Men lad os lige blive ved det sidste..

Kan vi ikke godt blive enige om at forældrekaffe og ikke mindst forældrefester, som jeg beklageligvis aldrig har været med til, ikke gør noget videre for vores børns skolegang? Kan vi ikke godt blive enige om at tvangs "legeaftaler" forældre imellem, ender med at tage tiden fra vores børn?
Jeg gider virkeligt godt engagere mig i mine børns skolegang, men hvis jeg skal engagere mig mere i forældrene end ungerne, så ved jeg simpelthen ikke om jeg kan nå det hele.
Jeg har ikke engang et arbejde så jeg må indrømme at jeg slet ikke forstår hvor de andre forældre finder tiden henne. Jo, de fleste er 2, så kan de skiftes til at drikke kaffe med de andre forældre og passe børnene. Det er ret fint i virkeligheden. De kan også skiftes til at tage til fritidsaktiviteter med børnene (for det skal vi også, minimum 8 gange om ugen, pr barn), og til at lave mad.
Det er prisværdigt at engagere sig, og jeg vil virkeligt gerne, men jeg må bare sige at jeg bliver nødt til at prioritere min tid og jeg gør det virkeligt så godt jeg kan.

Er det nu jeg skal sige at min yngste skal starte i skole om 2 år og jeg allerede er blevet træt ved tanken om mere?