En Treo!

Så skete det! Deftones kom til Danmark og ikke bare Danmark, de kom til Århus! Det bare det, de skulle spille på NorthSide, og er der en festival jeg IKKE gider på, eller, HELLER ikke gider på, så er det NorthSide. Ej okay, havde jeg været rig så havde jeg betalt hvad det koster, kun for at se Deftones. Jeg er ikke rig, og i virkeligheden er jeg nærig, men det er noget helt andet.

MEN, jeg har den her kæreste her, han er lidt lissom mig, hvis han ikke ved det så skal han nok finde ud af det, og det gjorde han så. Han fandt det perfekte spot hvor vi, helt gratis og uden selskab af hipstere med tofu-bacon i mundvigene, kunne høre hele koncerten. Og vi hørte det! Thomas Treo anmeldte koncerten, fordi han var der, det vil jeg også gøre, fordi jeg ikke var der!!

Hvordan gør man så det?

Well, faktisk så synes jeg det var nervepirrende, jeg var på en mere eller mindre bevokset grussti ved siden af en skov og et område fyldt med siv. Jeg er panisk angst for edderkopper og oveni var jeg meget meget bekymret for om de ville spille mit yndlingsnummer og jeg dermed ville gå glip af det. Altså ikke gå glip af det som i at jeg ikke hørte det, men som i at jeg ikke var der rigtigt.
At være på et øde sted og lytte til yndlingsmusik, når man samtidig mest har lyst til at grave sig ned og glemme alt om det der sker nogle 100 meter fra én, det er eddermame mærkeligt. At nyde musikken og blive begejstret hver gang et nyt nummer starter, og på samme tid have mest lyst til at koncerten skal slutte bare så jeg er helt sikker på jeg ikke går glip af det nummer, jeg i flere måneder har sat mig i hovedet bliver spillet, og som jeg er helt sikker på, hvis det bliver spillet, at jeg vil dø en langsom og pinefuld død hen over weekenden hvis jeg går glip af det, i hvert fald går glip af at se det.
Jeg havde selskab af verdens dejligste mand, det alene var en stor trøst, i det mindste har jeg ham, det er der sgu ingen hipstere der kan prale af!
Jeg kunne høre det hele, det blæste godt nok en del, og træer og siv og sådan i vinden, det larmer en smule, men altså, jeg hørte det jeg ville høre, når ikke lige et tog besluttede at køre igennem hele det ellers ret idylliske setup, det gjorde det to gange.
Vi havde også besøg af en satans hidsig stork, hvor mange hipstere kan i virkeligheden prale af at have haft besøg af sådan en imens de så Deftones? Deftones er ret hidsige selv, så i virkeligheden kunne det være et ret godt forslag til et lille pift til deres næste album?
Da vi nåede til ekstranumrene blev jeg godt nok nervøs. Puscifer gæstede også NorthSide, og forsangeren herfra har lavet et nummer sammen med Deftones, verdens bedste nummer, og jeg har haft forestillinger og mareridt omkring det her nummer i mange mange måneder, jeg var SIKKER på at de ville råbe at de nu ville byde Maynard Keenan velkommen og spille Passenger, og at storken ville kvæle mig fordi jeg ikke var der, fordi jeg gik glip af det, fordi jeg er fattig.
Første ekstranummer, ih guder! Det var ikke passenger, det var Bored, og jeg hylede kun en lille smule, det var den sygeste følelse, jeg gik glip af det men jeg gik ikke glip af det, og helt ærligt, hvem i hele verden har hørt Bored med fuglekvidder i baggrunden og en satans hidsig stork som kor?? Ingen andre end mig!!! Jo altså, kæresten!
Sidste ekstranummer var 7 words og jeg vil våge og påstå at heller ingen i hele verden har hørt ordet "fuck" råbt SÅ mange gange et øde sted, omgivet af kvælerplanter, edderkopper, en død muldvarp, lyserøde træer, blærehekse og spøgelsesdamp!
Men det har JEG!

Jeg giver koncerten 5 ud af 6 stjerner, den sidste stjerne får de ikke fordi jeg ikke var lige foran scenen.