I sidste uge blev jeg ringet op af en journalist fra DR, hun ville godt høre hvordan jeg ville blive ramt af kontanthjælpsloftet, hvordan det ville påvirke mine børn. Hver gang jeg læser om det her loft, hver gang der bliver udstillet eksempler på de ting vi kommer til at mangle pga. det her loft, så er det helt åndsvage ting som fredagsslik og smøger, og den her journalist begyndte så at stille spørgsmål om om det ville gøre at mine børn fx ikke kan komme i biografen, men biografen? Helt ærligt?! Jeg forstår simpelthen slet ikke at det er vigtigt om mine børn kommer i biografen eller får slik fredag aften, helt alvorligt så kommer det her til at betyde noget så grimt som at folk ikke får mad på bordet!
For godt 2 år siden stoppede jeg med at se TV, jeg magtede ikke at tage stilling til noget som helst der ikke havde med mig at gøre, ikke mindst kunne jeg ikke overskue reklamer. Det med reklamer kom sig af at jeg op til jul helt tilfældigt så en reklame for en eller anden sovseske der var elektrisk, man kunne simpelthen sætte den fast på gryden og så rørte skeen i sovsen helt af sig selv. Reklamen blev afsluttet med et slogan "Ideer du ikke kan leve uden". SERIØST!
Jeg blev simpelthen så forarget, sig mig lige engang, skal den reklame fortælle mig at jeg ikke længere selv kan røre i en gryde? Er der alvorligt folk der får et behov for ting de overhovedet ikke vidste fandtes før et firma fortæller dem at de ikke kan leve uden?? Det er der..
I sommers kom min søn hjem med en brochure fra Arla, det var om skolemælk, jeg læser lidt og undrer mig i første omgang over priserne, jeg kan købe 1 hel liter mælk for 1 krone ekstra end hvad min søn kan få 1 kvart liter for når vi taler skolemælk. Så sidder jeg og læser den her brochure og aller nederst står der sørme "En del af et godt fællesskab!!" Jeg blev skide sur, hvad pokker bilder de sig overhovedet ind at give min søn noget med hjem der fortæller ham at han ikke er en del af et godt fællesskab hvis ikke han drikker en kvart liter mælk hver dag i skolen?!
Ikke at se reklamer har faktisk givet mig problemer, mine børn ser heller ikke reklamer, og når det er jul eller de har fødselsdage er det svært at finde ud af hvad man ønsker sig når ikke man er opmærksom på alle de vidunderligt smarte, fantastiske og ikke mindst helt ligegyldige ting man som barn kan ønske sig. Men hør mig lige, det har givet mig problemer! Hvordan kan det nogensinde blive et problem at mine børn ikke mangler noget fordi de ikke ved hvad der rører sig?
Og nu vil jeg godt lige undskylde på forhånd, for nu nævner jeg en ting jeg efterhånden snart bliver kendt for, i hvert fald en ting folk snart bliver trætte af at høre på.
På et tidspunkt kom den her vase her, JA Kahler kom med den her jubilæums guldstribede rædsel. Folk gik amok, de ville gøre hvad som helst for den her vase, og fred være med det, det styrer folk helt selv, jeg ville virkeligt bare ønske at jeg aldrig nogensinde var blevet bevidst om det her mærke, nu ser jeg det ALLE steder, og jeg forstår det ikke.
Hvad ville der ske hvis folk nu ikke fik fat i den her vase? Hvad ville der være sket min søn hvis ikke han havde fået skolemælk? Hvad ville der egentligt ske folk (med arme) hvis ikke de fik deres elektriske sovserører?
Ingenting.
Har Kahler og Arla ret når de mener du har et behov du ikke selv vidste du havde? Det tror jeg ikke.
Jeg ville virkeligt ønske vi kunne få fokus på de her ting, lade være med at tale om at vi ikke har råd til underbukser og sko til 2000 kr, det er overhovedet ikke vigtigt. For mig er det vigtigt at mine børn har et sted hvor de er trygge, mad på bordet og en mor der ikke skal frygte hvad de tager fra os næste gang.
Jeg fortæller ikke folk der har råd til de her fine ting at de ikke skal købe dem, jeg fortæller ikke folk at de ikke må føle der er status og anerkendelse i store fine biler, flotte vaser og emhætter i kobber til 30.000 kr, overhovedet ikke, nærmere vil jeg sige at jeg synes det er fantastisk at de har formået at knokle for at tjene de her penge og rent faktisk have råd til de her goder. Jeg vil bare så gerne fortælle at når man når ned hvor man ikke har råd til at købe andet end genbrug, og aller helst når genbrugsforretningerne holder udsalg, så ville det bare være skønt hvis vi kunne fokusere på lidt mere basale behov en på hvor ofte mine børn kan få lov at komme i biografen.
Journalisten lyttede og jeg håber virkeligt hun får det ud af det hun ønskede, i hvert fald håber jeg hun husker at holde fokus der hvor det er vigtigt..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar