3 år i 5 tekster, mit liv.. Kærlighed

Så jeg sad en aften og tænkte, hvad har gjort mig stærk? Det har rigtigt mange ting. Jeg føler jeg er mere ovenpå nu end jeg har været i mange mange år, det er utroligt, det er fantastisk, og for første gang nogensinde venter jeg ikke på den næste nedtur, det vil gå op og ned, men jeg tror ikke det kan ramme så hårdt som det altid har gjort.
Jeg har haft en ny samtale på psyk, og vurderingen er nu at jeg højst sandsynligt slet ikke passer i diagnose kasserne, jeg har været presset, hårdt presset, og et menneske kan kun holde til et vist punkt før det vil bryde sammen, de tror det er det der skete for mig. Jeg har hele tiden troet det var det der skete for mig.
Så.. En ting der har hjulpet mig rigtigt meget i de sværeste situationer er musik. 5 numre har jeg kunnet relatere til, når jeg hører musik, hvor teksten nærmest er skrevet, som var det mit liv det handlede om, så hjælper det, så er jeg ikke længere alene.
Så en aften sad jeg og samlede de 5 numre, klippede dem til, og til sidst skrev jeg dem om. Det blev til det her:

Mit liv var fyldt med tomme løfter og knuste drømme.
jeg følte jeg havde fået nok, jeg var så vred at jeg ku skrige men så trist at jeg græd.
Det var bunden!

Det var en lorte situation, og jeg gav mig selv skylden, det var endnu en lektion livet, jeg prøvede at klare skærene, jeg prøvede at holde tårerne tilbage, de sagde det bare var en periode, at det kunne ske for alle.
Hvor ondt det gør indeni, når den du elsker har gjort dig ondt, livet er hårdt alene.Jeg var dømt til et sammenbrud, jeg skulle ha set det komme, man kan ikke stikke af fra problemerne, for når problemet er dig selv begynder du at tænke, hvor hurtigt du end løber kan du ikke løbe fra dig selv.
Så nu var jeg 27 med ingen ide om hvem jeg var eller hvem jeg skulle forestille at være, jeg ved det lyder dumt i jeres ører, i gjorde det til en sygdom!

Jeg spurgte mig selv, passer jeg ind? Hvor hører jeg til? Er det her mig?
Følte mig malplaceret, spurgte mig selv, er det sådan det skal være?
Der var ingen der forstod mig!Jeg var ved at dø indeni, men jeg kæmpede, jeg græd, jeg havde ingenting, jeg var ved at drukne i selvmedlidenhed, træt af at mennesker fortalte mig det nok skulle blive bedre, det stoppede ikke regnen, det regnede stadig på mig! For enden af regnbuen regner det stadig!

Pillerne på bordet, det var lige meget, der var intet der kunne stoppe regnen, det regnede stadig på mig.
Hvis jeg kunne flyve, så fløj jeg væk, glemte livet for en stund.
Men det har aldrig været nemt, bare at tage sig sammen og gøre hvad man bliver bedt om, sådan fungerer det ikke.
Jeg var fortabt og jeg havde intet håb, jeg anede ikke hvordan det ville gå mig.
Jeg var fortabt og forvirret, og jeg viste ikke hvad jeg skulle med mit liv.
Hvis jeg havde vist hvad jeg skulle gøre så havde jeg gjort det.
Hvis jeg viste hvor jeg skulle tage hen så tog jeg derhen, hvis jeg viste hvordan man fløj, så fløj jeg væk.
Jeg ville hellere fare vild på havet, end at blive en del af systemet, hvor græsset altid er grønt og luften altid ren, det var i hvert fald det de ville have mig til at tro!
Hvis du søger efter noget, lad være med at presse dig selv, hvis du føler dig som ingenting, så lad være med at presse dig selv, når dine problemer hober sig op, du føler du skal finde svar, gem det til en solskinsdag, lad være med at presse dig selv. Nyd hvert øjeblik. Når stormen raser omkring dig, så bliv hvor du er.
Det er en smuk verden.
Er det her livet for mig?
Det er de små ting i livet for mig.
Det er et langt, hårdt liv, men jeg vil altid leve for I morgen
Jeg vil se tilbage på mig selv og sige at jeg gjorde det for kærlighed!

De her tekster er de sidste 3 år af mit liv, de er ikke originalt skrevet af mig, de er tolket af mig og skrevet om af mig. 5 tekster der er så rammende, så meget det liv jeg har levet, det er skræmmende men det har hjulpet mig. Det sidste er idag, det er her jeg er, og det er fantastisk.