At læse og forstå!

Humøret er bedre her på stuen. I hvert fald er håbet større.
Lægerne synes jeg skal socialisere med de andre "indsatte", det vil jeg også godt men jeg er virkeligt dårlig til det. Jeg kan sagtens på tomandshånd, men større forsamlinger, det er jeg bare ikke så god til.
Jeg har talt med nogen, det er klart, og som med alle andre steder er der mennesker man kan bedre med end andre.
Det der slår mig når jeg taler med 2 af de andre, er at de tænker som jeg. Ikke at der er noget underligt i det, vi er her jo for en grund. Men jeg undrer mig over at vi alle ved at tingene er så simple, Og vi tænker alle sammen over hvad meningen med livet er.
Jeg ved det godt, jeg kender meningen med livet, og der er sådan set ikke noget mere simpelt end det. Men hvordan man videreformidler meningen, det er DER det bliver en udfordring. Jeg ved jeg har sagt før at der ikke findes problemer, kun udfordringer, men det her ER et problem.
Det er et problem at vi bor i et land hvor de som søger ikke kan få andre svar, end at få en god uddannelse og tjene en masse penge.
Det er et problem at vi ikke selv har noget som helst at skulle have sagt, i Danmark, SKAL man deltage i at tjene penge til landet, staten. Hvis ikke man vil deltage så er man en taber. Hvis ikke man vil deltage så skal man tjene penge på måder som ikke nødvendigvis er måder normen værdsætter. Fordi så bliver der ikke betalt skat.
Hvis man ikke tjener penge kan man ikke have noget sted at bo, når ikke man har noget sted at bo har man kommunen eller staten rendende, for det ser ikke pænt ud i det her "velfærdssamfund".
Når man, som jeg, i så mange år har råbt om hjælp fordi jeg ikke kan styre mine tanker, mit humør, mig selv, må jeg sige at jeg føler mig trådt på. "De" har hele mit liv fortalt mig hvad der er vigtigt, det er vigtigt at socialisere sig, så startede jeg i skole. Jeg har aldrig gået i børnehave. Det var hårdt nok at starte i skolen fordi jeg aldrig har gået i børnehave, hvordan klarer man sig blandt så mange børn? Så mange forskelligheder. Og vi er der for det samme, vi skal lære det samme, og vi bliver vurderet, ikke som enkelte individer, men som en samlet flok. Det enkelte individ får en karakter, det er det ENESTE jeg forholdt mig til dengang, at jeg var dårligere i skolen end nogle af det andre! Jeg blev aldrig vurderet ud fra hvem jeg er!
Og sådan er Danmark, vi er grupper, vi er ikke mennesker, der er samfundslag, der er ikke mennesker! Den sociale arv, vi er dømt på forhånd!
Jeg er begyndt at forstå hvorfor nogle mennesker, lad os kalde dem svage, deriblandt jeg selv, søger mod religion og forskellige andre ting og meninger omkring livet.. Det nemmeste for mig ville være at søge efter gud. Men jeg er nået et skridt længere. Der findes ikke en gud. Men det nemmeste er at stoppe der, ved gud, den gud de siger der er, fordi så behøver man ikke søge længere. Jeg har været søgende hele livet, og jeg ved at min bedste, usynlige ven da jeg ikke var ret gammel, hed Jesus, noget mine forældre fortæller mange historier om. Jeg husker det kun selv svagt.
Jeg brugte meget tid engang på at læse med Jehovas vidner, og jeg har også stillet mange spørgsmål til den lokale folkekirke præst.
Det der slog mig ud af kurs i forhold til gud, var da et af mine børn skulle døbes. Præsten, en kvindelig, fortalte om at når børn døbes er det i virkeligheden for at sikre dem når de engang dør. HVAD?!?!
Tænk at mennesker der tror på gud i virkeligheden kun render og venter på at dø!! For så kommer man i himmelen. Det giver INGEN mening!
Jeg gav op, og jeg har stadigvæk ikke troen på livet. Jeg bor i det helt forkerte land, Vi er et lukket samfund og vi har nok i os selv. Vi har ikke mere kærlighed tilbage, selvom vi råber så højt til hele verden om hvor lykkelige vi er, jeg tror endda nogen har sagt vi er verdens lykkeligste folkefærd. Det er løgn. Det er den største løgn. Vi har ingenting når ikke vi har kærlighed, og vi har ikke engang kærlighed nok til vores egne børn. Havde vi det, var det vigtigste i verden ikke at sende dem ud for at tjene penge! Vores børn skal lære, men det vigtigste vi kan lære dem er hvad kærlighed er. Og en ting er at sige "Jeg elsker dig", det er blevet så kommercielt at vi ikke engang ved hvad det betyder længere.
Kan i mærke kærligheden fra dem der siger de elsker jer? Kærlighed er ikke gaver og penge. Kærlighed er kærlighed, kærlighed er det eneste vi har, det eneste vi burde have, næstekærlighed.
Og jeg ved godt jeg var hidsig og hadede alle, men jeg søgte og jeg fandt. Ikke gud. Og dog. Lad være med at læse, tolk i stedet, forstå. Hvis folk forstod ville de se at gud ikke er en mand der bestemmer, gud er kærlighed. Det er det eneste der står, skrevet som fantastiske eventyr, eventyr der skal tolkes. Ikke andet.
Kærlighed, forstå det nu!