"Bare" min mening..

Jeg er blevet single igen, jeg tror bare ikke jeg duer til forhold, i hvert fald duer jeg ikke til at bo sammen med nogen.. Jeg har lært rigtigt meget om mig selv. Jo mere modgang jeg får jo mere vilje får jeg til at få tingene til at fungere.
Det fungerede ikke, men jeg er blevet meget rigere.
Jeg har ændret min holdning, undersøgt nogle ting, og egentligt har jeg fundet meningen for mig. Jeg har sagt det før, omkring meningen med livet. Jeg har hørt det før, men det er først nu det giver mening.
Det er kun mig, jeg kan kun gøre det for mig selv, men jeg er ikke længere i tvivl om at det er rigtigt, helt rigtigt.
Jeg kan ikke ændre verden, men jeg kan ændre mig selv, det handler kun om kærlighed, ikke kærlighed som vi forbinder med forelskelse, men ren kærlighed. Den kærlighed man har til sine børn, den kærlighed man kan opbygge til sine venner, den ubetingede kærlighed, den hvor der ingen gamle følelser er i, som jalousi, nærmest besættelses agtige følelse vi forbinder med at blive forelskede. Kærlighed.
Jeg har været meget hidsig, sur på muslimer, sur på mennesker i bussen, sur på andres holdninger, prøvet at forklare hvorfor jeg var som jeg var. Det kan jeg slet ikke. Jeg tror ikke man kan redde andre før man har reddet sig selv, og hvordan skulle jeg kunne redde nogen med hidsighed? Så kan jeg heller ikke redde mig selv.
Så jeg begyndte at smile, hver gang jeg kiggede på mig selv i spejlet, smilede jeg. Først er det underligt. At gå rundt og smile. Til sidst tænker man ikke over det, så gør man det bare.
Jeg har fået smilehuller igen.
Jeg har været bange. Bange for folks mening om mig. Nu får folk et smil med på vejen, og det er garanteret mærkeligt for de fleste. Men jeg tror at når folk ser et smil så tænker de glade tanker, glade tanker giver glade følelser, glade følelser giver god energi, god energi giver god udstråling, god udstråling skaber smil rundt omkring. Som en dråbe der spreder ringe i vandet. Så nu er jeg dråben der spreder ringe i vandet, ikke længere dråben der får bægre til at flyde over..
Jeg har gjort nogle underlige ting på det sidste, ting jeg aldrig havde troet jeg skulle gøre, ting jeg egentligt måske ikke troede jeg kunne. Det har givet mig så meget forståelse for hvorfor mennesker gør som de gør, Hvorfor så mange mennesker søger sandheden i form af en eller anden gud.
Jeg kan som sagt ikke ændre verden, jeg tror ikke engang jeg kan ændre den opgang jeg bor i, men jeg ved jeg kan ændre mine børn, jeg kan allerede se det virker, vi taler næsten kun om gode ting nu, spørgsmål fra dem bliver altid besvaret med noget positivt. For nu ved jeg at der er noget positivt i alt, nu hedder mit nye liv, jeg ved jeg kan, jeg ved jeg vil, og jeg gør det af ren kærlighed, til meningen med livet, mine børn.