lørdag den 19. juli 2014

Min løve med dragevinger!

Jeg har gjort noget jeg aldrig har troet jeg skulle gøre. Jeg har fået en tattovering! Ligesom jeg aldrig havde troet, aller først, at jeg ingen børn ville få, har jeg fået 3, og de mest perfekte, dejlige og lækre unger. Ligesom jeg aldrig troede jeg skulle få kørekort, og lige som så mange andre ting, jeg aldrig troede jeg skulle, har jeg nu fået en tattovering!
Løven med dragevinger.. Nu er hun blevet en del af mig, det dyr der skulle passe på mig sidder nu på min ryg, og jeg vil have hende med rundt altid. Jeg føler mig stærkere! Den har min ryg, og sidder samme sted.
Og hvor er det lamt, det er en tattovering, et billede, det er ingenting, kun for mig! For mig betyder den alt!
Så jeg gik til P.!.nk, jeg havde en tid hos Pernille kl 10. Jeg havde ikke sovet hele natten, stort set, jeg havde mellemørebetændelse, snot i hele kraniet og hostede som noget der er løgn.
Pernille kunne fortælle at det nok blev en hård omgang, for det første fordi det var en lidt større tattovering, og når man er lidt syg, og ikke har sovet så ville det blive meget hårdt, når jeg heller ikke havde spist andet end melon inden, så manglede jeg sådan set bare at have været på druk dagen inden, så ville alle odds være imod mig!
NÅ men jeg VILLE!
Det gjorde godt nok ondt, og jeg skulle endda have lavet meget mere end jeg fik, jeg kunne simpelthen ikke holde det ud, helt alvorligt så hylede jeg til sidst, og da endeligt den var færdig, så græd jeg som pisket, så søde Pernille måtte trøste mig, jeg var SÅ rørt, jeg tror jeg var hele følelsesregistret igennem hehe. Nu har jeg fået det jeg så længe har drømt om, i virkeligheden tror jeg, det er et kapitel der bliver lukket nu, jeg ER ikke en løve med dragevinger, men jeg vil have hende hos mig resten af mit liv!
Jeg reklamerer ikke normalt herinde, men jeg er SÅ glad for min tattoo, at i simpelthen er nødt til at gå ind og se hendes værker! Og så er hun bare SÅ sød, jeg følte mig totalt latterlig til sidst, og jeg kunne simpelthen ikke styre mine følelser, men hun var bare så rar, og virkede til at forstå mig!
Jeg har en ny tid til resten af det jeg skal have lavet, og selvom jeg troede jeg skulle dø af smerte igår, så glæder jeg mig til at få resten lavet d. 31.
I skal ikke snydes for min løve da, så her er hun!
Er hun ikke smuk?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar