Go morgen!
De der morgener hvor man bare har lyst til at smide ungerne i seng, og så gå en tur fordi de hyler og skriger hele tiden.. Sådan en morgen har vi haft idag.. Den starter med at den ældste sparker den yngste i hovedet, den yngste sparker så den mellemste i hovedet og river hende i håret, resultat: 3 skrigende unger.. Den ældste insisterer på at se film kl 6, og ærligt talt, så ville det være fint nok hvis ungen da bare kunne finde den film han ville se! Det gør så at han sidder og hyler ind over 50 børne dvd'er, fordi han ikke kan finde Cirkeline! Og jeg aner ikke hvor den åndsvage tøs er blevet af, men hun skal fandme ikke forsvinde så tidligt om morgenen, jeg magter det ikke!
Den yngste vælter vand ud over sig selv, for så at blive så hidsig at han tager sin skål med morgenmad og hælder ned over sig, så har vi to der hyler..
Den mellemste sidder ligeså stille og ævler om abrikoser, indtil hun stikker i et hyl og siger at hun har tisset i bukserne! Hun skriger og skriger og skriger, og jeg prøver at være den der overskudsagtige mor, selvom jeg står med bollehår og verdens dårligste ånde, prøver at berolige hende og sige at det ikke gør noget, selvom jeg er ved at sprænge af raseri over at jeg nu skal stå, både og tørre mælk, morgenmad, vand og tis op!
Den ældste hyler stadigvæk over den møgtøs til Cirkeline!
Den yngste giver sig til at skrige da jeg finder figenstænger frem til madpakkerne, og heldigvis er der 1 enkelt tilbage som han kan få..
Så er der ro..
Nu kommer den ældste ud med en dvd han gerne vil se, jeg tager den og kigger "The Butterfly Effect".. Jeg forklarer ham at det er en voksen film og at den må han altså ikke se.. Så skriger han igen, HAN VIL SE DEN!! Og så starter vi forfra..
Endeligt finder han "Cars" og så er der stille..
Jeg får smurt madpakker og forbander mig selv langt væk over at jeg ikke gjorde det igår..
Jeg er startet på en kur.. Jeg drikker protein shakes og spiser grøntsager, og det går fint nok, men igår faldt jeg i. Det fortryder jeg idag, hold nu kæft, min mave er helt slået i stykker..
Imorges drak jeg så min shake.. Jeg skal lægge mærke til om jeg kan mærke fornyet energi.. Og det kan jeg!
Jeg havde SÅ meget lyst til at løbe hjem fra børnehaven til morgen.. Nu kan jeg bare ikke helt finde ud af om det faktisk ER energi, eller om det bare var for at stikke af og komme hurtigt væk?
Go dag folk!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar