Har I nogensinde tænkt over måden tingene bliver sagt på? Vi har i virkeligheden et vildt grimt sprog. Vi er vildt dårlige til at pakke tingene ind. Det var de altså bedre til i gamle dage..
Jeg stod i vaskehuset den anden dag, en ældre dame henvender sig, hun mener jeg har rigtigt meget vasketøj, og jo, jeg forklarer at ungerne har været hos deres far, så nu skal jeg lige ha ordnet alt det derude fra. Hun synes ikke hun har set mig før, og spørger hvor jeg bor, jeg fortæller, og hun spørger hvor mange børn jeg har, jeg fortæller igen, og hun synes godt nok det lyder lidt voldsomt. Meget hårdt!
Jeg sagde til hende at det da er hårdt, men alternativet ville være 4 børn. Hun forstod den godt hehe.
Så stod hun lidt og kiggede, udbryder så, jamen har du slet ikke en ven? Jeg kom straks til at tænke på min mormor, det var det hun sagde dengang jeg mødte børnenes far.. hun kaldte ham for ven, din ven, ham din ven. Jeg tror faktisk først hun kaldte ham andet end det da vi blev gift.
Jeg svarede pænt at det har jeg ikke. Jeg kom bare sådan til at tænke på, hvad nu hvis jeg havde sagt "tjoh det har jeg da, en bolleven", måske "en ven med fordele". Hun ville være faldet om på stedet. Hvis det nu var en lidt yngre model jeg havde snakket med, så havde hun nok spurgt om jeg havde en kæreste. Så havde jeg igen sagt nej, men mon hun ville ha været blevet helt så skræmt hvis jeg havde sagt det andet?
Jeg kunne nu aldrig finde på det, det rager ligesom ikke andre. Men hvorfor kaldte man det for "ven" i gamle dage? Og fandtes der overhovedet bollevenner? Enten var man venner eller også var man gift? Men bollede man så bare med sine "venner"? Eller ventede man virkeligt med sex til man var gift? Hvis nej, så må der jo ha været bollevenner.. Hvor mange kunne man så tillade sig at ha, og kunne man overhovedet så kende forskel på når de virkeligt kun var venner? Altså ikke dem der havde dem, men vennerne? Jesus mand! Du min ven, du min ven, og DU er så min ven ven..
Bollevenner er sq nemmere.. Så der er venner, veninder og bollevenner..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar