torsdag den 13. september 2012

Jeg skal være kendt!!

Så jeg skal være kendt!
Igår fortalte min mor, at hun havde læst at Amalie fra Paradise har lavet en blog! Det stod på Ekstra Bladet, Amalie ville til at blogge fordi hun havde læst at man kunne tjene op til 100.000 om måneden ved at blogge! Hun mente det kunne være fantastisk i de måneder hun ikke lavede TV, og derfor ikke tjente så mange penge, hvis bloggen kunne hjælpe hende med at tjene penge til tøj og stiletter!
Så vi gik ind og læste lidt! Der stod blandt andet at hun var blevet vækket af sin iPhone om morgenen! Det var virkeligt inspirerende læsning, virkeligt spændende!!
Så jeg tænkte.. 100.000.. mindre kan altså godt gøre det for mig! SÅ nu skal jeg være kendt!! Min blog skal være kendt!! Og så tænker jeg videre.. Altså.. Min blog er, uden at lyde selvfed, sjovere end Amalies!
Men hvordan gør jeg så? JO, jeg prøvede at få mine venner på facebook til at dele bloggen! Altså man ved jo aldrig om nogle venners venners venner kender en eller anden på Ekstra Bladet vel? Måske en der synes at min blog er ligeså sej som Amalies!.. Men der var kun 9 der ville dele.. Tusind tak til jer, det betyder virkeligt meget!
Men der kom ikke nogen mail eller noget opkald fra nogen.. Så idéen om at blive kendt, den er forsvundet ligeså hurtigt som min idé om en bolleven! Selvom jeg sådan indirekte forsøgte at få nogen til at finde mig en bolleven, skete det heller ikke.. Så jeg bliver sikkert heller aldrig kendt!
Måske skulle jeg melde mig til Paradise Hotel?? Det bare det at jeg tror jeg er for tyk..Og så ved jeg rent faktisk godt hvad "Russisk Rullette" er.. Jeg tror også jeg har for mange børn.. Og så er jeg garanteret for gammel..!
Mon man kan blive kendt ved at være med i Luksus Fælden selvom man ikke hedder Frederik Fetterlein??

2 kommentarer:

  1. Jeg faldt lige over din blog, den er ret så cool :)

    God weekend.

    ninnak.blogspot.dk

    SvarSlet