søndag den 16. september 2012

Jeg.. en ammeko!

Idag var vi til "Åbent landbrug", vi var ude på en gård med økologisk køer! Jeg fik godt nok ondt af de små bitte kalve der stod der og suttede på fingre.. Årh altså stakkels små pus! Det var lige før jeg overvejede om jeg skulle svinge mit eget yver ind til dem, det er efterhånden langt nok til at det kunne ha ladet sig gøre!.. Men for de andres skyld lod jeg være.. Og min datter blev også ret ked af det da kalven havde mine fingre i munden, hun råbte "det miiiiiiiiin mooooooar!".
Jeg lærte et nyt begreb, en ammeko! Jeg synes godt nok det er synd for de køer.. For søren mand, de skal ha 1 kalv om året, og så skal de ellers bare stå på en mark og æde og amme hele deres liv, kalvene skal bare æde og amme indtil de bliver slagtet. Kalvene har jeg som sådan ikke ondt af, det jo ikke dem der skal amme! Men køerne.. JEG HAR SÅ ONDT AF DEM!! Jeg håber virkeligt de fangede mit medlidende blik! Jeg håber virkeligt de kunne se at jeg MENER at jeg synes det er synd for dem!
Det jo ikke fordi jeg hader at amme.. eller.. jo det er sgu nok derfor.. Jeg har ikke altid hadet det.. Jeg har været pavestolt af at jeg har kunnet amme, og jeg har været stolt af at jeg har kunnet amme så længe.. Men nu har jeg virkeligt ikke lyst længere! Drengen er næsten 8 måneder, og jeg orker ikke mere. Han har tænder og han bider mig, det gør ONDT!.. Jeg ved ikke hvordan jeg skal stoppe.. ungen gider ikke flaske, der er ikke noget at gøre! Jeg er en ammeko!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar