Der er ikke rigtigt ord der kan beskrive hvordan jeg har det lige nu.. Lettelse, træthed, raseri, glæde og måske en lille smule tristhed.. Det sidste ved jeg faktisk ikke hvorfor..
Har så tit skrevet at jeg ikke tror på lykke, men ærligt talt, så begynder det snart at hjælpe på det..
Jeg har fået udtalelser om mine unger fra børnehaven og vuggestuen, den der skulle laves i forbindelse med underretningen, fantastiske udtalelser.. I virkeligheden havde jeg frygtet dem, for jeg har siden jeg blev skilt, følt at institutionen har haft et lille horn i siden på mig.
Nogle gange skal jeg nok bare lade være med at prøve og bekymre mig om alting og lade være med at se spøgelser alle vegne. For mange af spøgelserne er der slet ikke.. Det er katastrofe tanker i mit hoved, om hvor galt alting kunne gå hvis tingene var på den måde, hvad nu hvis det i virkeligheden er mig der ikke duer ordenligt, hvis det i virkeligheden var min eks der i virkeligheden var den gode i alt det her..
Alle tanker blev manet til jorden.. Jeg har endda holdt et møde derovre, og fået talt om hvordan jeg føler det, og i virkeligheden er det nok bedst altid at tage tyren ved hornene med det samme, end at vente og blive idiot over spøgelser..
Idag var jeg så til møde på kommunen, et møde jeg har haft angst de sidste 5 dage over, fordi jeg var bange.. Død bange.. Og det har været helt spild af kræfter.. Der var ingenting at komme efter.. Alting var positivt..
Sådan da..
Der er et minus, jeg er for god af mig.. Man kan jo ikke give for meget kærlighed, men al den jeg giver fordi jeg vil mine børn det bedste, den er somme tider forkert kærlighed.
Jeg har været for god ved dem, sat for få grænser.. alt sammen for lidt fred. Fred jeg kunne ha fået for længst hvis jeg havde haft nosserne.. Jeg har slækket på mine krav til dem, og være for flink..
Mine drenge har altid sovet dårligt og haft brug for mega tryghed, så de har næsten altid sovet hos mig i min seng, og er blevet puttet på sofaen fordi så var jeg der hele tiden, båret dem ind i min seng når jeg selv gik derind, og ja, alt sammen fordi jeg ikke har haft overskud til at tage kampen. Og det er jo helt dumt, når det bliver sat op for mig kan jeg jo godt se jeg skal være en mor for dem, og en mor er en de kan stole på, en de ved hvor de har hele tiden.
Jeg har nærmest bare støttet dem i at de var utrygge om natten, nærmest vist dem at det de var bange for, var rigtigt, fordi jeg har ladet dem sove hos mig så længe.. Hvis jeg i stedet havde vist dem at der ikke var noget at være bange for, men alligevel havde vist dem at jeg er lige her, og jeg er stærk, en løve med dragevinger, jeg passer på mine børn.. Så var alting anderledes, og så havde jeg uanset hvor de sov, fået fred og ro..
Men det bliver der nu.. Jeg er ikke længere alene hver aften, jeg har jordens sødeste kæreste, og med lidt hjælp fra ham er der begyndt at ske ting og sager.. Jeg vil jo godt være alene med ham når der endeligt er tid, og jeg vil godt kunne ligge og putte i min sofa med ham, uden der ligger 3 børn over det hele. Og faktisk.. Så har min yngste sovet alene, i sin egen seng, HELE natten de sidste 3 uger nu!!
Det virker.. Og nu gør jeg både noget godt for mig selv og min søn.. Han sover SÅ meget bedre og er så meget kvikkere og det er godt for mig fordi han er glad og nem og dejlig HELE tiden..
Jeg er verdens bedste løve med dragevinger, og så er sagen lukket!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar